« Tilbage til søgeresultaterne
Vielsesritualet
Da Fællesstyrelsen for „Dansk Kvindesamfund” nu har udsendt en Opfordring til Kredsen om ved et af deres Møder al forhandle om Vielsesritualet særlig med Hensyn til Sætningen om Kvindens Underdanighed, som har gjort os Kvinder megen Skade, er der tillige et andet Punkt i Ritualet, som jeg gerne vil sige et Par Ord om her i Kvinden og Samfundet.
Pastor Falk Rønne skriver i sin Artikel i Nr. 25, at hele Ritualet kunde trænge til et Gennemsyn, men han vil nu kun kaste sig over Ordene om Kvindernes Underdanighed, som han misbilliger og skriver overordentlig ridderligt og kønt om.
Hele Ritualet kunde trænge til et Gennemsyn, ja det holder jeg med ham i og vil prøve paa at bevise.
Det, som jeg særlig misbilliger i det nugældende Ritual, er selve Vielsesordene;„ Saa forkynder jeg Eder nu rette Ægtefolk at være for Gud og Mennesker i Faderens Sønnens og den Hellig Aands Navn”. Det er den Form, Katolikkerne bruger, og som forklarer, at de kalder det et Sakrament, og naturligvis saa forbyder Skilsmisse. Men Gud har jo ingen Steder sagt: gaar ud i al Verden og vier alle Folk i mit Navn, som han har sagt: gaar ud i al Verden og døber alle Folk i mit Navn.
Vel har han i Paradiset indstiftet Ægteskabet i det Hele taget, saa vi gerne kan kalde det en guddommelig Handling, men om han vil have at disse to skal have hinanden det er dog derfor ikke givet.
Præsterne søger derfor at værge sig, ved at sætte en Ønskeform ind med disse Ord ,,det ske” i Guds Navn, og det, som staar efter Gud og Mennesker, siger de, giver dem Berettigelse dertil, men saa bliver det galt med det næste Led: „Hvad Gud har sammenføjet maa Mennesker ikke adskille”, og dog giver Staten dem Lov at skilles ad, - det er „Vrøvl” var der en Præst, der sagde forleden.
Jeg vilde derfor ønske at Vielsen blev en borgerlig Handling og at vi kun fik Kirkens Velsignelse, som er foreslaaet efter den borgerlige Akt; thi saadan er dog Forholdet: De Paagældende stifter selv deres Ægteskab ved at give hinanden Haand og Hjerte, Staten anerkender det, og Kirken giver sin Velsignelse, og det kan den godt give til alle, der begærer den, ligesom den lyser Velsignelsen over alle dem, der om Søndagen kommer i Kirken. Det er de klare Standpunkter, der skulde følges, saa var der mere Sandhed deri.
Lyngby i Marts.
