« Tilbage til søgeresultaterne
Amerikanske Kvinders Betydning for Kulturens Udbredelse
„Centralblatt des Bundes d. Frauenvereine” fortæller ret interessante Ting om de amerikanske Kvinders Virksomhed og gør opmærksom paa, hvilken uundværlig Kraft Kvinderne er i det store Arbejde i Kulturens Tjeneste, som ydes i et Land som Amerika. Der findes i U. S. 3400 kvindelige Sjælesørgere, 7300 kvindelige Læger og 827,000 Lærerinder. Lærernes Antal udgør kun en Tredjedel af Lærerindernes, saa det er indlysende, at den kvindelige Indflydelse paa den opvoksende Slægt er en Faktor af Betydning. Efter Slaveriets Afskaffelse i Sydstaterne har Lærerinderne opfyldt en storartet national Mission, idet det blev deres Opgave at lede det sønderknuste Folk i det ødelagte Land frem til Frihed og føre dem ud af det fuldstændige aandelige Mørke, i hvilket de var nedsunket. Kun den, der kender Sydstaternes Kulturfattigdom, kan gøre sig et Begreb om, hvor megen Idealitet og personlig Selvfornægtelse dette Arbejde har krævet af de nyengelske Lærerinder, hvis Gerning man med Rette har kaldt det 8. Korstog.
En lignende. Mission udføres i vore Dage af Kvinder fra velstillede Kredse, især af de unge Kvinder, som udgaar fra Kollegierne. Hvert Aar kommer der en Strøm af ca. 800,000 Indvandrere ind over Landet, af hvilke de fleste udgaar fra de fattigste, mest kulturløse Lag af det evropæiske Proletariat. Islændere, Italienere, Grækere, Armeniere, Polakker og Tusinder af galliziske og russiske Jøder søger derovre at finde en Tilværelse, der er nogenlunde menneskelig, og medens mange af dem var ganske retsløse i deres Hjemstavn, kan de der allerede i Løbet af 5 Aar blive stemmeberettigede Borgere. Men dette betyder en Fare for de forenede Staters Kultur, idet de fleste af disse Indvandrere først langsomt lærer en fornuftig Brug af deres Ret. Derfor anspænder man sig ogsaa til det yderste for snarest muligt at opdrage og amerikanisere disse fremmede Masser. I denne Opdragergerning deltager nu fortrinsvis Kvinder. Størst Betydning i dette Arbejde har de saakaldte settlements eller Nybygder. En Kreds af dannede Mænd og Kvinder, helst saadanne, som ogsaa har Interesse for Socialpolitik, opslaar deres Bolig midt imellem Proletariatet og gør det til deres Livsopgave at forbedre disse Menneskers økonomiske Kaar, at udvikle dem i aandelig og sædelig Henseende og at gøre dem delagtige i Kulturens højeste Goder: Kunst, Videnskab og dannet Omgang. Af saadanne settlements findes nogle i enhver større By med Proletariatkvarterer.
I New-York findes saaledes 30, i Chikago 15, i Boston 12. Til enhver settlement slutter sig desuden en Flok Medarbejdere, der kun ofrer en Del af deres Tid og Kræfter paa dette mægtige, filantropiske Værk.
Disse settlements underholdes ved private Midler. Kollegier og Universiteter anser det for deres Pligt at yde Pengebidrag og Arbejdskraft dertil. Saaledes har begge Universiteter i Chikago grundet hver en settlement, hvis Hjælpekræfter udgaar fra Docenternes og de ældre Studenters Kreds. Og over hele Landet breder der sig nu en Organisation af kvindelige Studenter, der har det Maal at støtte og grundlægge settlements.
Lad os betragte deres Virksomhed lidt nærmere for at gøre os et Begreb om Betydningen af et saadant Kæmpeforetagende. I en endeløs, 20 engelske Mil lang, snavset Gade med daarlig Brolægning, smaa Knejper og Butikker, der anbefaler deres Varer paa alle mulige Sprog, ligger et helt Bygningskompleks, i ydre Henseende ganske fordringsløst, i hvilket der bor 30 faste mandlige og kvindelige Hjælpere, der understøttes af ca. 75 Medhjælpere ude fra. Man aander lettet, naar man kommer fra Smuds og Disharmoni ind i de smukke Værelser, der er udstyret med kunstnerisk Smag, med Bøger, Billeder og bekvemme Stole. Her samles Arbejderne hver Aften i deres „Klub” under egen Ledelse, for at hvile sig efter Dagens Møje og forfriske sig ved Selskabelighed, populære Foredrag og Diskussioner om alle foreliggende Spørgsmaal. Dans, Skuespil og Koncerter drives ogsaa i stor Udstrækning og der findes en stor Sal og et Teater med 400 Siddepladser. - Om Vinteren holdes der hver Søndag et populært Foredrag og hver 14de Dag en god Koncert. De andre Dage holdes der Foredragskursus over Litteratur og Kunst og gives Undervisning i alle Sprog, endogsaa Latin og Græsk, samt i Tegning og Musik, Dans og Gymnastik. Hele Kælderetagen er forvandlet til store Værksteder, hvor den mandlige Ungdom undervises i Snedkeri, Metalarbejde
o. s. v., og for Pigerne gives der regelmæssige Kursus i Syning, Modepynt og Madlavning.
Uden nogen følelig Tvang ledes de arbejdende Klassers Trang til Nydelse og Adspredelse efter det mekaniske Arbejdes trælsomme Slid ind i et sundt Leje. Alene dette er et Opdragerværk af største Betydning, idet man derved unddrager dem Storstadens daarlige Forlystelser og sædelige Smuds og giver dem Smag for bedre Glæder. De talløse Børneklubber, som hver Aften samler Børnene til Leg eller Dans, har samme Formaal. Karakteristisk for amerikanske Forhold er det, at Børn i en Alder af tolv Aar allerede begynder at holde deres politiske og literære Diskussionsmøder under egen Ledelse, kun med et let Tilsyn af de ældre. Amerikanerne anser sligt for at være en gavnlig Forskole, som fremmer Udviklingen og gør Børnene skikket til at deltage i det offentlige Liv.
Med alt, hvad Menneskekærlighed og Kløgt kan udfinde, søger man saaledes at faa Indflydelse paa Proletariatets borgerlige, økonomiske og huslige Liv og drage alle Samfundsklasser op i Kulturens Lys.
