« Tilbage til søgeresultaterne
Borgerligt Ægteskab
Vielsesritualet.*)
*) Vi henviser i Anledning af dette Spørgsmaal til Fru Boisens Artikel i forrige Nr. Side 46.
Dansk Kvindesamfund.
Fællesstyrelsen har den 25. Marts afsendt følgende Skrivelser:
Til Dansk Kvindesamfunds Kredsstyrelser.
Fællesstyrelsen har nu hørt Kredsenes Stilling til Spørgsmaalet om valgfrit eller tvungent borgerligt Ægteskab. Svaret har været: Flertallet ønsker tvungen borgerligt Ægteskab. Kirkens Indvielse bliver da en frivillig Sag.
Hvis tvungen borgerlig Vielse bliver indført her i Landet, vil det blive nødvendigt at forandre Vielsesritualet, da Ægteskabet saa ikke længer vil kunne stiftes i Kirken: Ægteparret vil kun kunne modtage Kirkens Velsignelse. Vi vil derfor gerne høre Kvindernes Mening om Ritualet, særlig om den Del deraf, som omhandler Kvindens Pligt til at være underdanig.
Vi beder Dem derfor enten holde et offentligt Møde med Forhandling om denne Sag eller ogsaa, hvis det ikke passer Dem, ved et af Deres Medlemsmøder forelægge Sagen for Medlemmerne.
Til Grundlag for Forhandlingen sender vi Dem medfølgende Skrivelse og Særtryk af en Artikel, der har staaet i „Kvinden og Samfundet”, af Pastor Falk-Rønne, samt Vielsesritualet til Uddeling blandt Medlemmerne for at vække deres Interesse.
Fællesstyrelsen.
For ca. 7 Aar siden fik vi det nu gældende gennemsete Vielsesritual, som søger at tage Hensyn til Tidsudviklingen, men vi mener, det er ikke godt endnu.
Da Ægteskabsordningen nu er paa Dagsordenen, og da der, hvis Loven om tvungen borgerlig Vielse gaar igennem, skal foretages Forandringer i Vielsesritualet, kunde det være betimeligt, at vi nu gjorde os klart, hvad vi Kvinder kunde ønske forandret.
Det, som vi mener, særligt er stødende for os Kvinder i det nu gældende Vielsesritual, er Ordene af Peters 1ste Brev Kap. 3: „I Kvinder, være eders Ægtemænd underdanige, paa det og, dersom nogle ikke tro Ordet, de da kunne vindes uden Ord ved Kvindernes Omgængelse o. s. v.” I og for sig er der ikke noget stødende i, at der siges til troende Kvinder: „Tag nu rigtig kærligt Hensyn til eders ikke troende Mænd, saa at I ved eders Omgang kan vinde dem, hvor Ord ikke formaar det”; men det passer ikke ved en Brudevielse i vore Dage, fordi det gaar ud fra, at Bruden er troende og Brudgommen vantro, og Ordet „underdanig” er bestandig bleven opfattet saaledes, at Hustruen skulde adlyde sin Mand, hvilket har gjort stor Skade i mange Forhold.
I det gamle Ritual brugtes Pauli Ord i Eph. 5,22: „I Kvinder, værer eders egne Mænd underdanige som Herren! thi Manden er Kvindens Hoved ligesom Kristus er Menighedens, og han er sit Legems Saliggører; men ligesom Menigheden er Kristus underdanig, saaledes skulle ogsaa Kvinderne være deres egne Mænd underdanige i al Ting”.
Dette er dog faldet Præsterne for Brystet i Følge den Betragtning, at Paulus er paavirket af sin Tid, og at Stedet er draget ud af sin Sammenhæng. Det begynder nemlig med Vers 21: „Værer hverandre underdanige i Gudsfrygt”, og naar Paulus derefter særlig retter Formaningen til Kvinderne, kommer det vel af, at han var bange for, at de, som fra Underkuelsen i Hedenskabet nu var kommen under Kristendommens Frigørelse, skulde misbruge den.
Denne gamle Formaning er altsaa opgivet som ikke passende til Tiden; men en ny er optaget, som heller ikke passer, og vi vilde derfor ønske, at ogsaa denne Form bortfaldt.
Tag nu dette under Overvejelse, og lad os høre Deres Mening.
Fællesstyrelsen.
Samtidig hermed afsendtes til Kredsstyrelserne 20 Eksemplarer af Pastor Rønnes Artikel om Vielsesritualet og 20 Eksemplarer af Vielsesritualet.
Rettelse.
Side 47 første spalte linje 21 f. n. er ordet „Komma” faldet ud. Der skulde have stået: - - „og det „komma”, som står efter Gud og Mennesker, siger de, giver dem Berettigelse dertil” o. s. v. –
„Den gode Forstaaelse”.
Nej nu tror jeg virkelig, at Fru Thyra Jensen tænker for ringe om mine jydske Landmandinder.
At kende Navnet paa den, der skriver noget om en Sag, der ellers interesserer os; skulde altsaa være nødvendigt for „Landbokvinder”, før de bryder sig om at undersøge, hvor sandt og rigtigt, eller det modsatte af dette, Indlæget ellers er. Hvorfor da ikke gøre Skridtet helt ud og - før de beskæftiger sig med Produktionen - forlange at blive præsenteret for Forfatteren.
Det er naturligvis sandt, at dette sidste vilde have sine praktiske Vanskeligheder - men det er virkelig ogsaa sandt, at det er grumme lidet mere oplysende (i alle Tilfælde for min aandelige Forstaaelse af et Indlæg i en Sag) om dette er undertegnet Maren Hansen, Søren Sørensen eller blot A. K.; hvis det da ikke netop hænder, at jeg personlig kender Underskriveren - det letter jo undertiden ens Forstaaelse; jeg mener, hvis Forfatteren har ondt ved at udtrykke sig med ønskelig Tydelighed.
Saa vidt jeg ved, er mit Navn hverken berømt eller berygtet, saa Landbokvinderne er slet ikke gaaede glip af noget ved ikke at kende det.
Men hvis Fru T. J. (som jeg aldeles ikke kender og som jeg mig bevidst aldrig har hørt hverken godt eller ondt om) har Lyst til at gøre mig et privat Besøg, skal mit Navn og min Adresse med Glæde staa til hendes Disposition - og jeg haaber, Fru J. saa skulde faa at føle, at heller ikke jeg helt har glemt den berømte jydske Gæstfrihed.
A. K.
