« Tilbage til søgeresultaterne

Gift Kvindes Valgret

« Se emneord

Under Behandlingen af „Forslag til Lov om kommunale Valg” udtalte Indenrigsminister Sigurd Berg bl. a. følgende:

Da Spørgsmaalet nu imidlertid er blevet rejst i det andet Ting, og dettes Ændring er accepteret af Regeringen til videre Forhandling mellem Tingene, ønsker jeg dog gerne at sige, at jeg meget vilde be­klage, hvis Resultatet af Forhandlingen om, i hvilken Udstrækning man skulde give Kvinder Valgret og Valgbarhed, skulde blive, at man ikke besluttede sig til at give ogsaa gift Kvinde Valgret og Valgbarhed. Jeg tror, at de Erfaringer og den Indsigt, som man i særlig Grad maa siges at have Brug for i den kom­munale Styrelse fra Kvinders Side, ville ikke mindst gifte Kvinder være i Stand til at yde. Jeg mener ogsaa, at Erfaringerne andetsteds i høj Grad have be­kræftet dette. Hertil kommer envidere en anden Be­tragtning, som ikke alene vedrører selve det Spørgsmaal, i hvilken Udstrækning man skal give just Kvin­derne Valgret. Ved at give ogsaa gift Kvinde Valg­ret, giver man jo saavel Mand som Hustru Valgret; derved kommer man til at skabe Muligheder for, at Hjemmet, Opfattelsen i Hjemmet, kan gøre sig stærkt gældende i de kommunale Anliggender, og dette vilde jeg anse for overordentlig heldigt og gavnligt, vel eg­net til at fremme en sund og forstandig kommunal Styrelse.                                                       

Desværre sluttede Rigsdagssamlingen som bekendt fra Dagbladene, uden at denne Sag kom sin Løsning nærmere.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner