« Tilbage til søgeresultaterne
Arbejdsanvisning
Mange af samfundets ulykker og usundheder hidrører fra, at enkelte egne, især de store byer, er overfyldt med arbejdskraft, medens andre egne savner den allernødvendigste. I de moderne bestræbelser for ad lovgivningens vej at råde bod på de sociale ulemper er den offentlige og gratis arbejdsanvisning derfor et væsentligt led.
Om denne, men specielt om det i København i 1902 oprettede kommunale arbejdsanvisningskontor holdt hr. direktør Herman Beyer et belærende og underholdende foredrag i Københavns kredsen den 20de marts.
I kampen mod arbejdsløsheden og overhovedet mod arbejdskræfternes planløse anvendelse bringes særligt følgende fire midler i anvendelse: 1) Ottetimersarbejdsdag, 2) Arbejdsanvisningskontorer, 3) Offentlige arbejders udførelse på de tider, hvor arbejdsløsheden er størst,
4) Arbejdsløshedsforsikring.
Arbejdsanvisningskontorer findes nu over hele verden i stort antal. Som den første skribent om denne institution nævnte hr. Beyer en kvinde: fru Henriette Fürth i Stuttgart. I Tyskland findes anvisningskontorer i alle byer på 10000 indvånere som et net over hele riget.
Her i landet findes endnu kun det ene (og dets filial, også her i byen): hr. Beyer er dets elskværdige og dygtige chef - en mand med en ualmindelig stor interesse for sin gerning.
Vi skal ikke trætte med tal men blot nævne, at ialt har ca. 80700 mænd og kvinder fået arbejde anvist af kontoret i dets ca. 3 ½ årige virketid. Deraf over halvdelen, nemlig ca. 43600, kvinder.
Der kan ved arbejdsanvisning være tale om to fremgangsmaader, enten at anvise de arbejdssøgende arbejdet efter den nummerorden, hvori de melder sig, eller, at tage hensyn til kvalificationer.
Vort kontors grundsæt er:
„at skaffe enhver arbejdsgiver den bedst mulige arbejdskraft og enhver arbejder det arbejde, hvortil han i øjeblikket bedst egner sig”.
