« Tilbage til søgeresultaterne
Stadens Københavns Regnskab med Beretning
Blandt de mange, gode Oplysninger, som kan hentes i Staden Københavns Beretning, skal vi her gøre opmærksom paa enkelte, der særlig maatte interessere den kvindelige Læseverden.
Under Rubrikken „Fæstevæsenet” gives følgende Oplysninger i Beretningen for 1903 - 1904.
I 1903 fandtes i København 11 Fæstekontorer, 4 for mandlige, 6 for kvindelige Tyende og l for mandligt og kvindeligt Tyende under et. Af mandligt Tyende bortfæstedes ialt 7400, af kvindeligt Tyende 8861; af de bortfæstede Kvinder var 34 % født paa Landet, 24% i Købstæderne, ca. 22 % i København, og ca. 17 % var fra Sverige. En stor Del af disse Mennesker fik Plads i København, nemlig 67 % ; af Mændene blev kun 13 % i Hovedstaden; de kvindelige Fæstekontorer ere saaledes af langt mere speciel københavnsk Interesse end de mandlige.
Hvad angaar Lønnen for det kvindelige Tyende, udgaaet fra Fæstekontoret oplyses det, at
Kokkepigers alm. Løn er 18 Kr. 30 Øre mdl.
Stuepigers „ „ „ 16 „ 66 „ „
Enepigers „ „ „ 15 „ „ „ „
Barnepigers „ „ „ 14 „ „ „ „
selfølgelig staar her som næsten overalt Kvindens Løn under Mandens, men da de enkelte Rubrikker paa Grund af deres Uensartethed ere vanskelige at sammenligne, skal vi her ikke komme nærmere ind paa den Sag. Til Slut skal vi kun oplyse, at af de bortfæstede Enepiger havde kun 21 % tjent over et Aar det foregaaende Sted, Halvdelen derimod mindre end ½ Aar, - hvor Tyendeforholdene dog er løse.
I nøje Tilslutning til Fæstekontorerne staar Københavns kommunale Arbejdsanvisningskontor; ogsaa om dettes Virksomhed foreligger Oplysninger i Staden Københavns Aarsberetning. I Løbet af 1903 skete der Henvendelse fra ca. 24,000 mandlige og 15,500 kvindelige arbejdssøgende. - Af Mændene fik ca. 11,700 = 49 % Beskæftigelse, af Kvinderne fik forholdsvis langt flere Arbejde, nemlig 12,000 eller ca. 77 % - Det største Antal arbejdssøgende saavel for Mænd som for Kvinder forefindes i Oktober Maaned, derimod findes de fleste Henvendelser fra Arbejdsgivere i Maj Maaned. Hvad angaar det Arbejde, Arbejdsanvisningskontoret skaffede disse Mennesker, er det for Mændenes Vedkommende mest Beskæftigelse under Haandværk og Industri, 7000 af de 11,700 ansatte; Kvinderne derimod fik mest Arbejde som Tyende, Vaske- og Rengøringskoner; Tallet er ligesom for Mændene 7000 af de ansatte 12,000. - Vil man spørge, hvad Alder disse arbejdssøgende Kvinder have, kan Beretningen ogsaa give Svar herpaa: ca. 45 % er mellem 20 og 29 Aar, 34 % mellem 30 og 39 Aar - til Personer over 60 Aar er der kun skaffet Plads for 47.