« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinder og Statsembeder
Dansk Kvindesamfunds Betænkning.
Idet vi henviser til Spidsartiklen i Nr. 7, meddeler vi her Ordlyden af Finansministerens Skrivelse og Fællesstyrelsens Betænkning.
Finansministerens Skrivelse af 8. Decbr. 1904.
Til
Bestyrelsen for Dansk Kvindesamfund.
Ved privat Initiativ blev der i forrige Rigsdagssamling fremsat Forslag til Lov om at give Kvinder lige med Mænd Adgang til Embeder under Statistisk Bureau. Lovforslaget blev i Landstinget henvist til et Udvalg, der tilskrev Finansministeriet saaledes:
,,Flere Medlemmer af ovennævnte Udvalg har næret Betænkeligheder ved paa et enkelt Omraade at aabne Kvinder Adgang til Statsembeder og har i Forbindelse dermed i Udvalget stillet Forslag om at henstille til Regeringen at lade foretage Undersøgelse af, hvilke Statsembeder der overhovedet egner sig til Besættelse med Kvinder, samt hvilke Vilkaar det maatte være ønskeligt at sætte for Kvinders Ansættelse i Statsembeder, saaledes navnlig Undersøgelse angaaende Ægteskabs Virkning med Hensyn til Ansættelse og Forbliven i Embede samt Pensionsregler; ligeledes angaaende Mands og Hustrus samtidig Væren i Embede og denne Kendsgernings Virkning f. Eks. paa Mandens Forpligtelse til at sikre Hustruen Overlevelsesrente.
I Henhold til foranstaaende udbeder Udvalget sig efter en, ved Ministeriets Foranstaltning foretagen Undersøgelse meddelt de nævnte Oplysninger.”
Forinden Finansministeriet afslutter sine i den Anledning iværksatte Undersøgelser, har man ikke villet undlade at henstille til den ærede Bestyrelse, om den maatte ønske for Finansministeriet at fremsætte sine Anskuelser vedrørende de heromhandlede Spørgsmaal.
C. Hage.
Dansk Kvindesamfunds Betænkning.
Til
det høje Finansministerium.
Foranlediget af Ministeriets Skrivelse af 8. Decbr. til Styrelsen for Dansk Kvindesamfund skal vi tillade os at fremsætte følgende angaaende Kvindens Adgang til Statsembeder:
Der er selvfølgelig en Del Embeder, der i Følge deres Natur ikke egner sig for Kvinder, og som disse derfor sikkert som Regel heller ikke vil søge. Dette gælder i første Række Embederne under de militære Etater og vel ogsaa enkelte andre Embeder. Men i Almindelighed er det vor Overbevisning, at Kvinder bør være ligestillede med Mænd til Ansættelse i Embeder eller til Beskikkelse i andre offentlige Stillinger, naar de har underkastet sig de i saa Henseende i Lovgivningen, foreskrevne Eksaminer og forøvrigt fyldelstgør de fastsatte Betingelser for at beklæde saadanne Embeder og Stillinger (jvf. det norske Lovforslag af 7. Jan. 1904).
Styrelsen for Dansk Kvindesamfund anser det ikke for særlig heldigt eller ønskeligt, om der i en fremtidig Lov om Kvinders Adgang til Statsembeder skulde anføres visse Embeder, hvortil Kvinder havde fortrinsvis Adgang fremfor Mænd, og omvendt andre Embeder, hvor Kvinder kun undtagelsesvis eller slet ikke kunde faa Ansættelse. Stiller man Adgangen ens og lige for Mænd og Kvinder, vil der, som anført, være Embeder, der aldrig eller i hvert Fald rent undtagelsesvis vil blive søgt af Kvinder, og det synes derfor mindre nødvendigt i en Lov at nævne saadanne som undtagne.
Paa den anden Side vil der sikkert kunne nævnes en hel Række Embeder, om hvilke det med Rette kunde siges, at de fortrinsvis egnede sig til at aabnes for Kvinder. Naar der saaledes allerede nu findes ikke faa kvindelige Læger og Kvinder, der studerer Lægevidenskaben, synes det ikke alene billigt, men endog i høj Grad ønskeligt, om Kvinderne fik Ansættelse baade som Embedslæger og som Lærere for de studerende ved Universitet og paa Hospitalerne.
Under vort nuværende Retssystem vilde man maaske vanskeligere kunne tænke sig en Kvinde som Dommer i de af en enkelt Person bestaaende Retter, skønt et stor Tal af dem, der som anklagede kommer i Forhør og dømmes - er Kvinder. Men i de af flere Personer bestaaende Domstole vilde det formentlig være saare heldigt, om der blandt Dommerne ogsaa fandtes Kvinder, hvis Opfattelse kunde udfylde Mændenes. Og naar under en ændret Retspleje Dommene mere end nu vil blive fældede paa Grundlag af det umiddelbare Indtryk, som Parter og Vidner gør, vilde der vistnok i fortrinlig Grad være Brug for Kvindernes særlige Opfattelsesevne og Sans for Personer og Livets Enkeltheder.
Paa eet Felt, nemlig Skolens, har Loven om højere Almenskoler gjort en Begyndelse ved at give Kvinder samme Adgang som Mænd til Overlærerembederne, men Rektorembederne baade ved Drengeskoler, Fællesskoler og Pigeskoler er endnu alene forbeholdt Mændene. Vi kan ikke se rettere, end at ogsaa Rektorembederne maatte kunne besættes med Kvinder, ligesaavel som med Mænd. I Københavns Kommune blev i 1903 alle de overordnede Embeder indenfor Skolen aabnet for Kvinder paa ganske de samme Vilkaar som for Mænd, og 2 kvindelige Skoleinspektører er allerede ansatte.
Endnu skal kun nævnes, at det maa findes ret naturligt, at Kvinder faar Adgang til Ansættelse som Præster i Folkekirken. Hvad enten man ser paa den Side af Præsternes Virksomhed, der angaar selve Forkyndelsen, eller paa deres øvrige Arbede i Menigheden, burde det være indlysende, at Kvinder i mange Tilfælde og under mange Forhold har naturlige Betingelser for at kunne øve en lige saa velsignelsesrig Gerning som Mænd. Et Skridt i denne Retning er som bekendt netop ogsaa gjort i denne Tid, idet det ved kongelig Anordning af 30. Novbr. 1904 er tilladt Kvinder at underkaste sig den den theologiske Embedseksamen, som en tidligere kgl. Anordning af 25. Juni 1875 udelukkede dem fra. Og vi tillader os ogsaa i denne Forbindelse at pege paa, at allerede under de nuværende Forhold er mange Kvinder af selve Menigheden og Præsten sat til at virke baade i den ydre og den indre Mission, som Ledere af fuldt offentlige Børnegudstjenester, som Talere ved offentlige Møder o. s. v.
Vi har nævnet de Embeder, til hvilke det vil være ærlig urigtigt ikke at aabne Kvinder Adgang. Naar dette sker, vil sikkert Udviklingen selv efterhaanden forme sig ogsaa paa dette Omraade, saaledes som det tjener Samfundslivet bedst. Men skal denne Udvikling kunne foregaa, er det nødvendigt, at Betingelserne derfor tilvejebringes, hvilket som alt anført naturligst sker derved, at der gives Kvinder lige Adgang med Mænd til at opnaa Ansættelse i Statsembederne.
Hvad her er anført angaaende Kvinders Ansættelse i Statsembeder er, som det vil skønnes, nærmest set fra det Synspukt, at dette vilde blive til Gavn for Samfundet. Men selvfølgelig har ogsaa den Betragtning, at Kvinder bør have samme Ret som Mænd til at opnaa det Gode, som fast Ansættelse under Staten anses for at være, sin fulde Berettigelse, og bør, om end i anden Række, fremhæves, naar man gaar til en samlet Overvejelse af, hvorvidt man bør give Kvinder Adgang til Statsembeder. Der er næppe Anledning til at komme særlig dybt ind paa denne Side af Sagen; men her skal blot nævnes, at det synes absolut uretfærdigt saavel paa det særlige Omraade, som det i Fjor og atter i Aar behandlede Lovforslag om Kvinders Ansættelse i Statistisk Bureau angaar, som ogsaa i andre Grene af Administrationen, at det at være Kvinde skal være en Hindring - naar ellers alle andre Betingelser er til Stede - for at opnaa fast Ansættelse i et Embede.
Hvad angaar Spørgsmaalet om Ægteskabs Virkning med Hensyn til Ansættelse og Forbliven i Embedet, da formener vi, at Mand og Kvinde her theoretisk bør stilles ens, idet vi føler os overbevist om, at den langt overvejende Del af Embedskvinder ved Ægteskabs Indgaaelse selv vil vælge Hjemmet i Stedet for Embedet.
For de gifte Kvinder, der forbliver i Embede, bør antagelig de samme Pensionsregler gælde, som gælder for Mænd. Men for de Kvinder, der ved Ægteskabs Indgaaelse udtræder af Embede, men efter et nærmere bestemt Aaremaal enten som Enker eller fraskilte eller som endnu levende i Ægtestand paany søger Embede, burde billigvis de Aar, hvori de tidligere har virket i Embede, medregnes i deres Tjenestealder.
Med Hensyn til Spørgsmaalet, hvorvidt Manden skal sikre sin Hustru Overlevelsesrente, naar de begge er i Embede, da mener vi, at saalænge Forsørgelsespligten udelukkende paahviler Manden, bør han formentlig ogsaa sikre hende Overlevelsesrente. Denne Ordning er gennemført i det offentlige Skolevæsen i København.
Paa Dansk Kvindesamfunds Vegne bringer vi herved den højtærede Finansminister vor ærbødige Tak, fordi der er givet os Anledning til at fremkomme med ovenstaaende Udtalelse.
Paa Styrelsens Vegne
Jutta Bojsen Møller
Formand.
