« Tilbage til søgeresultaterne
Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder
Til Redaktionen af „Kvinden og Samfundet”.
I Deres ærede Blad af 6te April hedder det, at De er villig til fra alle Sider at optage korte og saglige Indlæg angaaende, Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder Maa jeg i den Anledning først bede dem fremtidig at give den sit rette Navn. Det er vel kun af Uvidenhed, at alle Indsendere haardnakket kalder den „Hr. Kleins Skole”, men det ser ikke godt ud, da det let kan faa Udseende af at være tendentiøst eller endog ondskabsfuldt. Skolen har faaet det ovennævnte Navn ved Ministeriets Bestemmelse, og der har aldrig existeret noget, som hedder „Hr. Kleins Skole”.
De to Artikler i Deres Blad af 6te April (modtaget d. 13de) indeholder Sigtelser mod Bestyrelsen af en saa nærgaaende Art, at jeg har fundet det nødvendigt at indhente dens Beslutning om, hvad der ønskes foretaget. Det har imidlertid ikke været muligt at faa et Møde istand, da et af Medlemmerne er bortrejst. Svaret maa derfor vente.
Frøken Bruuns Artikel af 20 April er mere uskyldig. Med Hensyn til den kan jeg oplyse Frøkenen om, at hvis Kvindesamfundets Archiv er i Orden, og hvis hun vil se grundigt efter, vil hun i Forhandlingsprotokollen finde følgende: „Onsdag den 20de Oktober 1875 afholdtes Fællesmøde, hvori det besluttedes at oprette en Tegneskole for Kvinder.
. . . .Til Medlem af Skoleraadet valgtes Hr. Architekt Klein med 22, Overretsprokurator Zahle med 19 og Frøken Kirstine Frederiksen med 17 Stemmer”. Naar det passerede ti Aar før Frøken Bruns Tid, kan det neppe undre nogen, at hun „ikke var med”.
Det er rigtigt, naar Frøken Brun opgiver, at Skolen i 1877 paa en Generalforsamling i dansk Kvindesamfund løstes fra D Kv. S., og at man ved samme Lejlighed vedtog, at Bestyrelsen for
T. f. K. fremtidig skulde bestaa af „de nuværende Bestyrelsesmedlemmer, indtil de selv ønskede at udtræde”. Men hvis dette ikke betyder, at Hr. Zahle og jeg er valgte af dansk Kvindesamfund, kan jeg ikke læse Dansk.
Den Formening, hun udtaler, at en Lovbestemmelse „har tabt sin Gyldighed”, naar den er 30 Aar gammel, er mig saa overraskende, at jeg ikke tør udtale mig bestemt derom; jeg tror imidlertid ikke, at hun har Ret, og vil anbefale hende at raadføre sig med en Jurist.
Ærbødigst
V. Klein.
Uden at blande os i Diskussionen, hvis Deltagere jo med deres Navn står inde for Rigtigheden af, hvad de siger, vil vi dog på det bestemteste hævde, at intet af de her i Bladet optagne Indlæg indeholder nogen som helst Sigtelse mod Hr. Klein.
