« Tilbage til søgeresultaterne

Dansk Kvindesamfund

Af: K. Nielsen

« Se emneord

Fællesmødet

afholdes i Ålborg den 12te-14de Juli. Sidste dag foretages en Udflugt til Lønstrup, hvortil Hjørring-Kredsen har indbudt.

 

Fællesstyrelsen

holdt Møde den 2den Maj, Legatet uddeltes (se andet Steds i Bladet).

Nærmere Meddelelse om Mødet vil komme i næste Nummer.

 

Esbjerg-Kredsen.

Medlemsmøde Tirsdag den 16. Maj, Aften Kl. 8, paa Højskolehjemmet. Der vælges Dele­gerede til Aarsmødet i Aalborg.

 

Københavns-Kredsen.

Sidste Møde d. 17. April.

Karen Mortensen, Render, holdt et Foredrag om „Den ugifte Moder og hendes Barn”.

Hun hævdede, at det ikke var Frygten for Udkommet, der drev de mange ugifte Mødre til at blive Barnemordersker. Denne Frygt findes jo ogsaa hos de fattige, gifte Kvinder. Og en saadan gift Moder, der maaske sidder med en hel Flok smaa og venter paa den ny, lille Stakkel, der skal dele hendes Fattig­dom, og som ser, at den Tid, da Børnene kan klare sig selv, atter er bleven forlænget med et Par Aar, hun dræber ikke den ny­fødte; hun holder ud.

Vi maa søge Skylden hos Samfundet, hos os selv.

Vi er jo ikke saa faa, der mener, at Fød­sel udenfor Ægteskab er utilbørlig, og jo hæftigere vi bliver angrebne, jo mere maa det være os om at gøre at tone rent Flag og begrunde vore Anskuelser.

Men enhver Moder trænger til Hjælp under Fødselen og den første Tid derefter. Og af alle trængende Mødre trænger den ugifte Mo­der stærkest, Som oftest har hun intet Hjem, hun har lidt Ydmygelser og Skuffelser og mistet Tilliden til den, hun troede bedst af alle.

Det er umenneskeligt og ukristeligt ikke at komme hende til Hjælp. Og man skal som den barmhjærtige Samaritan ikke spørge om Værdigheden. Hvorledes end Moderen er - ingen er dog mere uskyldig og værdig end det nyfødte Barn.

Vi er tilbøjelige til at staa ligesom lidt re­serverede ved en saadan Fødsel, og der fal­der let Ord om, at „det var dog et Held, om Barnet døde”.

Men vi maa gøre vort til at lære Moderen at forstaa, at det Barn, hun har født, har hun ikke faaet som et Kors for Livet, men som en Skat, der er hende betroet, et Klenodie, der kan fylde hendes Liv med Indhold og give det Lykke og Værd.

- Der herskede den dybeste Stilhed i Salen under Foredraget, som gjorde et stærkt Ind­tryk paa Forsamlingen.

 

Hjørring-Kredsen.

„Om borgerligt Ægteskab og Forandring af Vielsesritualet” holdt Fru Jutta Bojsen Møller 2den Paaskedag et Foredrag her i Kredsen. Foredraget, som var offentligt, blev afholdt paa Raadhuset og overværedes af en talrig Forsamling, der med stor Interesse hørte Fru Møllers livlige Foredrag.

I den paafølgende Diskussion udtalte Tilhørerne sig for og imod borgerligt Ægteskab, ved Afstemningen var Flertallet for Indførelsen af dette samt for Forandring af Vielsesritualet, med særlig Henblik paa Ordet „underdanig”.

H. S.

 

Odense-Kredsen,

Forrige Møde.

Den 5. April talte Frøken Anna Brosbøll om Kvindesagens Fremgang gjennem Kvin­ders Arbejde for andre Forhold, og Cand. phil. Frøken Helene Berg om Livsvurdering.

Mødet blev afholdt i Fyens Forsamlingshus; og var meget interessant.

Det er en Ære for Dansk Kvindesamfund at sende to saa udmærkede Foredragsholdere ud i Kredsene Landet over, send Bud efter dem, hvor de endnu ikke har været, jeg tror Ingen vil fortryde det.

Den 11. talte Fru Jutta Bojsen Møller paa Højskolehjemmet om borgerligt Ægteskab, hen­des Maade at tale paa er ejendommelig, og naar Fru Møller er blandt os, føle vi, hun er Noget for os Alle hver især.

Ved Afstemningen var den overvejende Del for tvungent borgerligt Ægteskab, kun 4 Stem­mer var imod.

Efter disse 2 gode Foredragsaftener har vi haft flere Indmeldelser.

Medlemsmødet bliver den 10. Maj.

K. Nielsen.