« Tilbage til søgeresultaterne

Udlandet

« Se emneord

Udlandet.*)

*)  En stor Del af denne Rubrik   er forsinket paa Grund af Pladsmangel.

 

Kildeangivelser:

C-t. = Centralblatt d. Bundes deutscher Frauenvereine. C-F. = Conseil des Femmes. Paris.

N-e. = Nylænde. Kristiania. N-d. = Nutid. Helsingfors. D. = Dagny. Stockholm.

N-F. = Neues Frauen. leben. Wien. B-R. = Belang en Recht, Amsterdam.

W-T. = Womans Tribune, Portland Oregon, U. S. A.

 

Stemmeretten i England.                

C-t.

Den 14. Marts fandt en Massedemonstration Sted i den store Queen’s Hall for Kvindernes Stemmeret. Demonstrationen var foranstaltet af Parlamentsmedlemmer, af hvilke 92 var til Stede, i Forening med den nationale Kvindestemmeretsliga. Mr. Leonard Courtney præsiderede, og ni andre Parlamentsmedlem­mer talte under begejstret Bifald. Sir Rolleston betonede, at Kvindernes politiske Valgret vilde blive en Mærkepæl i Civilisationens Historie; andre Talere ansaa det for den største Haardhed mod Kvinderne at nægte dem denne Ret. Mr. Bamford Slach meddelte, at han den 12. Maj vilde fremlægge et nyt Lov­forslag i Parlamentet, ifølge hvilket Kvinderne vilde faa samme Rettigheder som Mændene.

En Resolution blev enstemmig vedtaget. Forsamlingen forlangte heri, at Parlamentet skulde give Lovskraft til den i Underhuset d. 16. Marts 1904 med stor Majoritet fattede Beslutning om at fjerne de Love, der hindrer Kvindernes Deltagelse i Parlamentsvalgene.

Lady Aberdeen og Mrs. Henry Fawcett bragte Præsidenten og Parlamentsmedlem­merne Kvindernes varme Tak.

 

Norge.

Spørgsmålet Lægeskudsmål ved ægteskabsstiftelse hør været genstand for drøftelse i Kri­stiania Kvinderåd. Dr. Dedichen har holdt fore­drag derom. Til meddelelsen om foredraget, som ikke ønskes refereret, da det senere vil udkomme som brochure, føjer redaktionen følgende udtalelse: „Hvad man nu end mener om at gribe til en sådan forholdsregel, så kan der, når det gælder kvinder, ihvertfald ikke være tale om at bringe den til anvendelse, før vi får mange kvindelige læger udover lan­det”.

 

Holland.

C-t.

Det berømte, allerede for Hundrede Aar siden stiftede videnskabelige Selskab „Teyler’s Genootschap” i Holland udsatte i Aaret 1902 en Pris for det bedste historiske Skrift om Tiden for det franske Herredømme i Neder­landene fra 1810-1813. Prisen er nu vun­det af Frk. Johanna W. A. Naber, Sekretær for den internationale Stemmeretsforening. Arbejdet blev rost som særdeles værdifuldt og upartisk, og Forfatterens fuldkomne Herre­dømme over Stoffet fremhævedes.

Det har sikkert vakt en Del Forundring hos Professorerne, da de aabnede Konvo­lutten og saa, at dette Arbejde var udført af en Kvinde, og det endda af en, som de plejede at behandle med nedladende Venlig­hed. En Udmærkelse fra Teylers Selskab kan under visse Omstændigheder forskaffe For­fatteren af Præmieskriftet et Professorat.

 

Tyskland.    C-t.

En talrig Mængde Mænd og Kvinder i Frank­furt a. M. har i deres Egenskab af Forældre eller Opdragere indsendt Ansøgning til Under­visningsministeriet om Tilladelse til at aabne Pigerne Adgang til de derværende højere Drengeskoler.

Et lignende Andragende er udgaaet fra Darmstadt, og man haaber, at flere Byer vil følge efter, saa at man paa denne Maade kan komme til en naturlig og tilfredsstillende Løsning af det stedse mere paatrængende Spørgsmaal om Oprettelsen af Gymnasier for Piger.

 

Belgien.

Den første internationale Kongres for Børne­opdragelse og Ungdommens Beskyttelse i Fa­milien agtes afholdt i Lüttich under Verdens­udstillingen i September Maaned 1905. Kon­gressens Bestyrelse saa vel som den inter­nationale Beskyttelseskommission og Fremmedkommissionen vil blive sammensat af de bekendteste Filantroper, Lærde, Filosoffer, Læ­ger og Pædagoger.

Program bliver gratis tilsendt ved skriftlig Henvendelse til Kommissionens Bureau, Rue Rubens 44, Brüssel, hvorfra nærværende Blads Redaktion har faaet Anmodning om at bringe sine Læsere ovenstaaende Meddelelse.

 

Frankrig.   N-F.

En ung Pariserinde, som er ansat ved Postvæsenet, har faaet Sully-Prudhomme-Præmien for sine Digte. Denne Præmie paa 1500 Francs bliver hvert Aar tilkendt den bedste unge Lyriker af „Societé des Gens de lettres”. Sully-Prudhomme selv vilde maaske denne Gang være henrykt over Komitéens Valg.

 

Rusland.   W-T.

For Fremtiden har Kvinder, der faar Di­plom fra det medicinske Institut for Kvinder i Sct. Petersborg, samme Rettigheder og samme Anseelse som Mænd, der tager me­dicinsk Eksamen ved Universiteterne.

 

Katharina Breschkofskaja har holdt et Fore­drag, af hvilket Bostoner „Woman Journal” bringer følgende Uddrag:

„Paa Vejen til de sibiriske Forvisningssteder passerede vi engang et Sted, hvor vi i Fængselsgaarden saa alle de kvindelige Fan­ger festligt pyntede i hvide Kjoler og med sminkede Kinder. Paa mit forundrede Spørgs­maal fik jeg følgende Svar: „Regeringen sen­der unge kvindelige Fanger til Sachalin for at formere den sparsomme Befolkning der. Men da Rejsen derhen varer en Maaned, saa danner man af disse Kvinder en Prostitution til Tjeneste for enhver Officer, Soldat eller Regeringsfunktionær og deres Venner.” Fru Breschkofskaja tilføjer: Hvem der nogensinde har set og oplevet dette, kan aldrig mere glemme disse Medskabningers Elendighed. Hvor skulde man kunne undlade at sværge paa at sætte Livet ind paa sit Folks Frigi­velse fra en saadan Overmagt!

 

Australien.   C-t.

Staten Queensland har nu endelig fulgt det af Sydaustralien, Westaustralien, Nysydwales og Tasmanien givne Eksempel og har den 24. Januar ved Lov tilkendt Kvinderne fuld politisk Stemmeret.

Viktoria er derefter den eneste af de seks fødererede australske Stater, der endnu ikke har draget den naturlige Konsekvens af Ind­førelsen af Kvindernes Stemmeret til det fæl­les australske Parlament i Aaret 1902. Paagældende Lovforslag er allerede otte Gange vedtaget i Underhuset i Viktoria, men er lige saa ofte blevet forkastet i Overhuset. Dog vil Sagen sikkert snart komme i Orden, da man næppe længe vil kunne opretholde den Inkonsekvens, som det er at tilstaa Kvinderne den videregaaende Ret, men forholde dem den nærmere liggende.

 

U.  S.  A.   N-F.

Præsident Roosevelt er fremkommen med et mærkeligt Forslag, som gaar ud paa, at de Mænd, der mishandler deres Koner, skal straffes med Prygl. Hvis man har lidt Ind­blik i, hvad Proletariatets Kvinder lider un­der deres Mænds Raahed, vil man forstaa de Følelser, som har bevæget Præsidenten til at fremsætte et saadant Forslag. Ikke desto mindre maa vi fuldstændig billige de amerikanske Kvinders Optræden i denne Sag, idet de nemlig absolut tilbageviser Forslaget i den Overbevisning, at man ikke kan uddrive Brutalitet af Mennesker ved Hjælp af brutale Midler.

 

 

W. Tr.

En nylig dannet Kvindeforening i Natal indgav for kort siden til Lovgivningsmagten et Andragende om Stemmeret for Kvinder. Det blev forkastet væsentligst paa Grund af en af Sir Albert Hime holdt Tale, hvori han navnlig fremhævede, at den procentvise Be­folkningstilvækst er i Aftagende i Australien, hvor Kvinderne har Stemmeret. Han næv­nede imidlertid ikke, at den allerede var i Aftagende, længe inden Kvinderne fik Stemme­retten, lige saa lidt som han omtalte, at det samme er Tilfældet f. Eks. i Frankrig, hvor Kvinderne intet har at sige i det offentlige Liv.

 

W. Tr.

I de forenede Fristater forbyder Lovene, at der betales Kvinder ringere Løn end Mænd for det samme Arbejde. Paa de Omraader, hvor der baade arbejder Mænd og Kvinder, er Lønnen imidlertid forholdsvis meget lavere end paa dem, hvor Mændene er ene om det. Denne Omstændighed skyldes ikke Kønsfor­skellen, men kun den Kendsgerning, at ikke-stemmeberettigede Mennesker konkurrerer med stemmeberettigede; at dette under alle For­hold nedtrykker Arbejdslønnen, er historisk bevist.

 

Ved den sidste medicinske Eksamen i Pennsylvanien blev en Kvinde, Miss Martha Tracy, Nr. l af 378 mandlige og kvindelige Kandi­dater.

 

Rektoren ved „New York University of Law” har for nylig udtalt, at de kvindelige studerende i alle Universitetets Klasser staar højere end de mandlige. Han mener, Grun­den er den, at de unge Kvinder dyrker færre Udenomsinteresser end deres mandlige Kam­merater og derfor passer deres Studium bedre.

 

W. Tr.

Mr. Heaton, Konstruktøren af det udmær­kede Luftskib „California Messinger”, tilskri­ver sin Kone hele Æren for det, idet hun fik hele Ideen til og tegnede Maskinen, der fremfor alle andre udmærkede sig ved sin Lethed og derved, at det er hele Maskinen, der foretager Omdrejningerne.