« Tilbage til søgeresultaterne
Forskelligt
Akademisk Foreningsblad, som er blevet os tilsendt, udkommer to Gange hver Maaned og har til Formaal at samle Akademikerne i alle Lande til Kamp for fælles Interesser og Forbedring af Standens økonomiske Forhold. Bladet har et internationalt Præg, idet det bringer saglige Meddelelser fra alle Lande og benytter de teutonske Sprog i Flæng.
Dorthea Heckschers Kursus for Uddannelse af Lærerinder til metodisk Skolehaandgerning har afholdt sin 3die Eksamen den 24.-30. Marts. Der indstilledes 6 Eksaminander, som bestod med følgende Hovedkarakterer:
Jonna Svendsen, Klampenborg, og Hedevig Legardt Hansen, ug.
Olga Olsen, Ingrid Meyer Christensen og Vanda Juul ug?
Mathilde Flensborg mg+
Ny Kursus begynder i Maj.
Fugleværneforeningen „Svalen”
har udsendt sin årsberetning for 1904. Foreningen er 7 år gammel, har 3500 medl. i kredse over hele landet.
„Svalen”
værner om alle nyttige Fugle,
deltager i det internationale Forbund, der kæmper mod Fuglemassemordene i Syden,
agiterer mod Damernes Fuglepynt,
paataler ulovlig Fangst og dyrplagerisk Behandling af Fugle,
opsætter Redekasser og fodrer vilde Fugle ved Vintertid,
udgiver Flyverblade og andre Skrifter for at vække Interesse for Sagen og vinde Ungdommen for Fugleværnet,
oplyser Publikum om Fuglenes økonomiske Betydning for Samfundet.
Aarsbidrag 50 Øre. Skoleelever 25 Øre. Bidrag en Gang for alle 10 Kr.
„Svalen”s Kontor, St. Anna Plads 22.