« Tilbage til søgeresultaterne

Kvinders Deltagelse i Erhvervslivet i København

« Se emneord

I Følge Folketællingen 1901 fandtes i Kø­benhavn og Sundbyerne ca. 216,000 Kvinder og 185,000 Mænd, af Kvinderne hørte ca. en Tredjedel = 76,700 til Forsørgernes Klasse, af Mændene ca. tre Femtedele = 115,000; - men her maa det erindres, at alle Hu­struer i Folketællingen henregnes til de forsørgede: at være „forsørget" vil her altsaa ikke altid absolut sige at være en unyttig Samfundsborger.

Da Forholdet mellem Forsørgere og For­sørgede allerede tidligere er omtalt her i Bladet, skal vi ikke nærmere komme ind paa dette Spørgsmaal: denne Gang vil vi kun interessere os for Folketællingens Gruppe „Forsørgere" d. v. s. saavel de, der kun for­sørge sig selv, som de, der ogsaa forsørge andre; - vi vil undersøge, hvorledes de kvin­delige Forsørgere i København, ialt som sagt 76,700, fordelte sig i Erhvervslivet Aar 1901, idet vi søge vore Oplysninger i Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 15.

I. Følge vi Folketællingens Inddelinger træf­fer vi først paa „det immaterielle Erhverv" d. v. s. Embedsmænd, Bestillingsmænd, Læger, Lærere, Sygeplejersker etc.; - her er Kvin­derne ikke særlig stærkt repræsenterede; - kvindelige Embedsmænd skal Hr. Birck og ligesindede nok sørge for at holde i et saadant Mindretal, at de kvindelige Forsørgere i Hovedgruppen „immaterielt Erhverv" kun udgør 4800 eller 6,3 % af samtlige Forsørgere mod Mændenes 10,9 %, eller, hvis de militære Embedsmænd fraregnes 7,7 %, - og denne mindre Procent maa tillægges saa meget desto større Vægt, som Kvinderne i flere af Underafdelingerne er udpræget stærkt repræsenterede, saaledes navnlig ved Undervisningsvæsenet, der viser 2000 Kvinder mod 1000 Mænd, og ved Sygeplejens lavere Trin - 1660 Sygeplejersker og 121 Jordemødre mod 80 mdl. Sygeplejere.

Da i det hele enkelte Underafdelinger her maaske kan have nogen Interesse, skal nogle af de væsentligste nævnes:

1.   Lærere.

Elementær Undervisning.                            Højere Undervisning.                                

Md.           Kv.                                                                   Md.           Kv.

873       2024                                                                  109          2

 

2. Embedsmænd.

Civile Embedsmænd og Bestillingsmænd.                                                                                                                                     

Md.                                 Kv,

1308                              75

 

Medhjælp hos Embedsmænd.

Md.                                Kv.

197                                59

 

Fast ansat underordnet Personale.

Md.                                Kv.

1793                             75

 

Forenings og private Embedsmænd.

Md.                                Kv.

279                              156

 

3.  Læger.         Tandlæger.  Jordemødre.   Sygepleje.

Md.    Kv.              Md.    Kv.         Md.    Kv.        Md.    Kv.

459   13                72    22             O    121       80    1660

 

4 a.   Literær og journalistisk Virksomhed.

             Md.                    Kv.

            364                     46

 

   b.   Arkitekter og Kunstnere.

             Md.                    Kv.

            1324                 330

 

   c.   Artister og andre.

             Md.                    Kv.

             220                    89

 

 

II.  Den ekstraktive Industri, Landbrug, Gart­neri, Skovbrug og Fiskeri er saa svagt repræ­senteret i København, at det kan forbigaas her.

III. Af stor Betydning i det københavnske Erhvervsliv er Haandværk og Industri; 45 % af hele Befolkningen hører herhen - 53,800 af de forsørgende Mænd og 22,000 af de forsørgende Kvinder, eller, om man vil, 46 % mdl. og 28 % kvdl. Forsørgere er beskæftiget saaledes. - Det fremgaar af disse Tal, at de erhvervende Kvinder er langt fra saa stærkt optagne af Industrien som Mændene, omend de ogsaa yde et stort Kontingent. - Ønsker man nærmere Oplysninger angaaende de Fag i Industrien, Kvinderne særligt er beskæftiget ved, da viser det sig, at Syerskerne udgør en meget væsentlig Del af de industridrivende Kvinder, nemlig 1936 Hovedpersoner og 8800 Arbejdersker eller henved Halvdelen af de som Hovedpersoner eller almindelige Arbej­dersker i Industrien beskæftigede Kvinder. - Hvad angaar de øvrige kvindelige Hovedper­soner i Haandværk og Industri, er det væsent­ligst ved Vask, Strygning og Rulning, de have deres Beskæftigelse (i disse 3 Fag findes 83 mandlige, 1205 kvindelige Hovedpersoner), i det hele i den lille Industri. - Det største Antal kvindelige Arbejdere findes derimod i Storindustrien, - ved Tobaksindustrien, Væve­rierne og Trikotagefabrikkerne etc.,- de nævnte Virksomheder beskæftige endog flere Kvinder end Mænd, nemlig 2608 Kvinder mod 1306 Mænd.

Et ikke ringe Antal kvindelige Forsørgere er beskæftigede i Industrien som en, om jeg saa maa sige, social Mellemklasse, nemlig ved Butikshandel og Kontorvirksomhed; vi finder her ca. 1100 Kvinder mod 2100 Mænd; - her er sikkert et Felt, som det vilde være af Interesse at undersøge lidt nærmere; der er næppe Tvivl om, at mange af disse, navnlig Kontordamerne, er unge Piger, der har deres Hjem i Byen, og som ved Kontorarbejdet skal tjene til Hjælp til Klæderne, saadan en ca. 20 Kr. om Maaneden for 10 Timers dag­ligt Arbejde. - Der finder sikkert en utrolig Konkurrence Sted her i Retning af at under­byde hinanden, - ret betegnende er det og­saa for denne Stand, at dens Medlemmer er saa unge, ca. Halvdelen er under 25 Aar, medens kun 1/5 af Mændene er under 25 Aar; af Kvinder ved Lærergerningen er kun 1/7 under 25 Aar; her har Kvinder fundet en Levevej ligesom Mændene, medens de lod sig udnytte meningsløst i de omtalte Kontorpladser.

IV. En anden betydelig Gruppe er Handel og Samfærdsel, den udgør 28 % af de mand­lige Forsørgere og 14 % af de kvindelige, - der findes ca. 4000 kvindelige Hovedper­soner mod 9000 mandlige; ligesom ved Indu­stri er det navnlig i de smaa Bedrifter, Brød­handel, Mælkehandel og Grønthandel etc. at Kvinderne findes; - ogsaa her findes mange i den sociale Mellemklasse som Butiks- og Kontorpersonale, navnlig er det kvindelige Butikspersonale stort; tager man saaledes alt Butikspersonale i København, ogsaa det, der finder Anvendelse i Industri og Haandværk, viser det sig, at det tæller flere Kvinder end mænd, nemlig 3120 Kvinder mod 2643 Mænd. Det samlede Kontorpersonale tæller derimod betydelig flere Mænd end Kvinder, nemlig 5471 Mænd mod 1734 Kvinder.

Foruden de 3 Hovedgrupper 1) Immaterielt Erhverv, 2) Haandværk og Industri, 3) Handel og Samfærdsel har Folketællingen en Gruppe, der kaldes „Daglejere og forskellige underord­nede Virksomheder", i denne findes 6,700 Kvinder eller ca. 9 % af de kvindelige For­sørgere og lige saa mange Mænd: 6,700; det forholdsvis store Antal Kvinder, som her fin­des, skyldes væsentlig Tyende uden fast Tje­neste (Rengøringskoner m. m.). - Vi kommer nu i det hele til Grupper, hvor Kvinderne er forholdsvis stærkt repræsenterede, først og fremmest hele den store „Tyendegruppe"; den omfatter kun 458 Mænd eller 0,4 % af de mandlige Forsørgere, men 17,000 Kvinder, 22 % af de kvindelige Forsørgere. - Af disse er Halvdelen mellem 15 og 25 Aar; - ligesom Kontoristgerningen og tildels Butikshandelen er dette ikke et Erhverv Kvinderne bliver ved i Længden; - naar man ser paa Tallene, kunde man fristes til at formode, at en Del af Tyendet gik over og blev Arbej­dere ved Industrien, thi disse er forholdsvis ældre, af de 17,000 kvindelige Arbejdere er kun 4900 under 25 Aar, ca. 29 %, sandsyn­ligt er det, at en Del af Tyendet bliver gift, men senere som Enker maa søge Erhverv som almindelige Arbejdere.

Til Slut skal blot nævnes 2 ret væsentlige Grupper, l) Pensionister og Kapitalister, hvortil hører 9,300 Kvinder eller 12 % af de kvin­delige Forsørgere og 3,500 Mænd eller 3 % af de mandlige Forsørgere. 2) De offentlig understøttede med 2,500 Mænd eller 2 % af de mandlige Forsørgere, 3,900 Kvinder eller 5 % af de kvindelige Forsørgere.

Vi se altsaa, at en ikke ringe Del af Kvin­derne forsørge sig selv, men Maaden paa hvilken de fordele sig paa de enkelte Erhvervs­grupper er ikke uvæsentlig forskellig fra Mæn­denes; muligvis vil den altid vedblive at være det, muligvis vil der med Tiden ske en Ud­jævning, men utiltalende var den Tanke ikke. at Kvinderne med Tiden erhvervede sig sær­lige Virkefelter, der specielt passede for deres Evner, saaledes at de ikke blot bestred de underordnende, men ogsaa de ledende Plad­ser, thi ligesaa vist som Kvindens ringere legemlige Kræfter paa mange Punkter vanske­liggør hendes Konkurrence med Manden, lige saa vist findes der Arbejder, der kræver Kvin­dens i Almindelighed større Fingernemhed og Behændighed, - men her gælder det saa, at de ikke underbyder hinanden og derved trykker Lønnen meningsløst ned, men virke­lig skaber sig en Levevej, ikke en Lommeskil­ling; hvorvidt Mandens og Kvindens aandelige Evner er forskellige, saa Kvinderne ogsaa her maa søge sig særlige Felter, maa vel fore­løbig siges at være et uløst Spørgsmaal.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder