« Tilbage til søgeresultaterne
Forskelligt
Ernæring og Diætetik
hedder en Artikelrække, som vi henleder Opmærksomheden på. Den findes i „Tidsskrift for Sygepleje" og er skrevet af læge Caroline Steen. Det er en meget interessant og lærerig afhandling om vore næringsmidler og deres næringsværdi, fordøjelighed o. s. v. Den sidste handlede om de forskellige slags brød.
Centralbygningen.
Man husker maaske, at der i sin Tid taltes en Del i Bladene om en Bygning, der skulde indrettes paa Fælleshusholdning for mange Familier for derigennem at kunne drage Fordel af „Stordriften" og spare Penge og Ulejlighed, Plads og Ubehageligheder ved at have eet Køkken for alle Lejligheder i Stedet for et i hver Lejlighed. Planen er nu realiseret, idet der under Navn af „Centralbygningen" er opført et Bygningskomplex paa Forchhammersvej (Nr. 4 - 6 - 8), hvor der i Kælderen findes et stort Køkken med tilhørende Rum og 5 Elevatorer op til Lejlighederne, endvidere elektriske Maskiner til Lys o. a. (f. Ex. til Skopudsning), en stor Varmtvandsbeholder, hvorfra det varme Vand føres op i alle Lejlighederne til Brug efter Behag. I Bygningen findes selvfølgelig alle moderne Bekvemmeligheder: Styrtebad, (Karbad findes i Kælderen og betales extra), W. G., Bankealtan, Nedløbsrør til Affald, elektrisk Lys og Centralvarme, iberegnet Prisen er desuden Trappevadsk, Vinduespudsning, Fodtøjsbørstning og Støvsugning.
All dette er udmærket og praktisk indrettet og derfor overordentlig tiltalende - men: nu kom-
mer vi til Prisen. Her kan vi ikke undlade en lille Kritik, da det forekommer os, at denne er sat saa høj, at meget af det praktiske, som skulde synes opnaaet ved Fælleshusholdning, - hvorved dog noget individuelt er opofret - er tabt.
En 3 Værelsers Lejlighed er sat til .... 600 Kr.
Fuld Pension........................ 660 -
Centalvarme......................... 70 -
Støvsugn., Trappev., Fodtøjspudsn. etc.. 84 -
ialt. ... 1414 Kr.
for een Person. Ganske vist er Prisen for 2 Personer i samme Lejlighed noget rimeligere, 1918 Kr., men man kunde dog indvende imod ovennævnte Priser, at 600 Kr. er for meget for en saa lille Lejlighed, som egentlig nærmest efter sin Størrelse , svarer til 2 Værelser og Pigekammer. 660 Kr; for Mad alene er ogsaa for meget, naar der paa qen Gang kan laves Mad til ca. 75 Personer foruden Betjeningen. Priserne for 4 og 5 Værelsers Lejlighederne svarer hertil, og man maa slet ikke være mere end højst 2 Personer i 3 Værelser, og højst 4 Personer i 4 og 5 Værelser, hvilket er forstaaeligt, da Lejlighederne, som sagt, slet ikke jer store. Familier med Børn egner det sig ikke for, da ethvert Barn regnes = en Voxen i Betaling, saa at f. Ex. 2 Voxne og et lille Barn ikke kan faa mindre end 4 Værelser til 2614 Kr., hvis saa dertil kom en Pige, var man oppe paa ca. 3000 Kr. alene til Mad og Husly. Lejlighederne passer derfor bedst for velhavende Ungkarle, der sætter Pris paa at leve godt og behageligt, skønt ogsaa ældre enlige Folk kan have det nemt og fredeligt.
Centralbygningens Leder er Hr. Otto Fick med et Forretningsudvalg.
Zoologisk Have.
Vi vil lægge vore Læsere paa Sinde at aflægge et Besøg i Zoologisk Have, naar Lejlighed gives. Thi man kan have meget Udbytte deraf, ikke alene et zoologisk. Der er f. Eks. nu Udsigtstaarnet, der er virkelig imponerende højt, og hvorfra man kan se milevidt ud over København og Omegn, f. Eks. baade Stevns, og Sverrigs Kyst til Helsingborg, Sjælland til Helsingør og mod Vest flere Mil ud i Landet. Man kan tænke sig, at det maa være meget højt, naar man hører, at man allerede ved Taarnets Fod (paa andet Trin!) er i Hojde med Rundetaarn! Dette skyldes Beliggenheden paa Toppen af Frederiksberg Bakke. Efterhaanden, som man stiger op i Taarnot, passerer man alle Byens øvrige Højdepunkter, da der er sat Mærker i Højde med disse indvendig paa Trappen, og man har tilsidst den Fornøjelse at vide sig staaende paa det højeste Udsigtspunkt i København; thi skønt Raadhustaarnets Spir er endnu højere end Udsigtstaarnets Top, saa er dog Udsigtstaarnets øverste Platform, hvor man kan staa og nyde Udsigten, højere end den øverste Balcon paa Raahustaarnet. Det er et smukt Syn at se Søndermarken og Frederiksberg Have i Fugleperspektiv, særlig nu, da alle de blomstrende Træer giver Afvexling i alt det grønne, man kan rigtig se, hvor mange pragtfulde gamle Træer der findes i disse vore to største Parker. Ogsaa Zoologisk Have tager sig ud, set fra oven, med sine nydelige, hvide Gange, der snor sig ud og ind mellem Busketterne og Blomsterbedene, hvor imellem de smaa Huse og Bure til Havens Beboere skjuler sig; thi, som ovenfor nævnt, har Haven ikke udelukkende lagt Vægten paa Dyreverdenen, ogsaa Planteverdenen kan man stifte Bekendtskab med i den, idet nemlig Havens Gartner søger forbestandig at have friske nye Blomster, der passer til Aarstiden, og hele Sommeren staar det smukke Rosenparti omkring Flamingovolieren i skønneste Flor.
Billige Aarskort kan faas gennem Dansk Kvindesamfund.