« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Aalborg den 12te, 13de og 14de Juli 1905
Mødet aabnedes Tirsdag d. 12. Juli i „Enighedslunden". Formanden, Fru Jutta Bojsen Møller, bød Forsamlingen velkommen og opfordrede til at begynde Mødet med „en lille Sang”.
Derefter valgtes til Ordstyrere Frøken Eline Hansen og Fru Berg-Nielsen, til Protokolfører Frk. Anna Olsen.
Ordstyreren (Frk. E. Hansen) erklærede Mødet for lovligt indvarslet; Tillidsmændene raabtes op. Paa Styrelsens Forslag enedes man om efter Formandens og de derunder hørende Beretninger samt Regnskabets Godkendelse at gaa over til Punkt IV. paa Dagsordenen, medens „Beretninger fra Kredsene" opsattes til næste Dag.
Formanden: Gid jeg nu kunde have berettet om den Sejr, vi har ventet, saa længe: Stemmeret i Lighed med Mænd, men desværre - „Haabet var saa sødt i Maj" eller „i Juli" maa vi jo sige, da vi fik Systemskiftet; ak, men „Haabet mætter ej", som Hostrup siger i en Bryllupssang - men kan det ikke mætte, saa kan det dog holde os i Live. „En Kapellan kan gammel blive og holde sig ved Haab i Live", og at vi har holdt os godt i Live i de 34 Aar, vi har ventet og ventet, det tyder den store Fremgang paa, som navnlig er sket de sidste Aar. Da vi i Fjor var samlet i København var vi 19 Kredse, nu er vi 28 og disse 9, der er kommet til i Aar, er: Kellerup, Esbjerg, Tørring, Hjortsvang, Møen, Ørslev, Kerteminde, Kolding og Viborg. Disse 9 Kredse er min Trøst for i Aar.
De husker nok, at Styrelsen ved Fællesmødet i Fjor i København fik flere store Opgaver, som den skulde arbejde paa i Aarets Løb og gøre Regnskab for ved dette Fællesmøde. En af disse Opgaver var, at Dansk Kvindesamfund selv skulde tage Valgretsspørgsmaalet op som det vigtigste af alle vore Krav. Ved vort første Styrelsesmøde derefter, blev det os klart, at hvis vi skulde faa nogen rigtig Fart i Arbejdet, maatte vi have forskellige Udvalg til at tage sig af Sagerne og et af disse Udvalg skulde da tage sig af Valgretsspørgsmaalet. Dette Udvalg kom til at bestaa af Fru Stampe Feddersen (Formand), Folketingsmand Jensen-Sønderup og Frk. Anne Bruun. Dette Udvalgs første Arbejde var at søge at bringe Samarbejdet i Gang mellem D. Kv. Sf. og Valgretsudvalget, som nu har taget Navnet „De danske Kvindeforeningers Valgretsforbund". D. Kv. Sf. og Valgretsforbundet enedes saa om at nedsætte et Fællesudvalg bestaaende af 3 Medlemmer fra hver Side. Det første Resultat af dette Samarbejde blev et Andragende til Regering og Rigsdag om, at Kvindernes Valgret maatte blive bragt frem som et særskilt Lovforslag. Medlemmerne vil have set dette Andragende i Kv. og Sf. Fru Nørlund og Fru Stampe Feddersen overbragte det saavel til Indenrigsminister Sørensen som til Indenrigsminister Berg, som begge tog overordentlig venligt imod det, men dog udtalte, at de ikke saa sig i Stand til at fremlægge et særligt Lovforslag om Kvinders Valgret; de havde vist deres Interesse for Sagen ved at optage Bestemmelse herom paa det Lovforslag, de havde forelagt Rigsdagen om den kommunale Valgret. De vil altsaa se, at der i Øjeblikket tilsyneladende ikke er andet for Kvinderne at gøre end at vente taalmodig. men med ét vaagent Øje for at passe paa, om der ikke skulde komme en for Kvinderne heldigere politisk Situation. Og i Ventetiden bør Kvinderne stadig søge at bearbejde den offentlige Mening og vække Interesse for deres Sag. Fra Valgretsforbundet er der kommet Opfordring til D. Kv. Sf. om at medvirke til Afholdelsen af et stort skandinavisk Møde for Valgretten i denne Sommer; men paa Grund af de nuværende Forhold i Sverige og Norge, enedes Valgretsforbundet og D. Kv. Sf. om at udsætte Mødet til 1906.
Dernæst nedsatte vi et Foredragsudvalg, da vi mente, det var heldigt, om der kunde blive holdt nogle flere Foredrag om Kvindesagen, navnlig paa Egne, hvor den ikke var kendt. Dette Udvalg kom til at bestaa af: Frk. Helene Berg (Formand), Fru Scheuer, Hr. Grønvold Nielsen og mig. Først i Febr. udsendte vi en Skrivelse til 65 Højskoler med Opfordring til at modtage en Foredragsholder fra D. Kv. Sf. ved deres Efteraarsmøder og saaledes give os Lejlighed til at bringe Kvindesagen frem for videre Kredse end hidtil. Af disse 65, svarede 11 „ja", 2 svarede „nej", 6 svarede, at det ikke kunde lade sig gøre i Aar, da Planen for Efteraarsmødet allerede var lagt; 4 meddelte, at der ikke afholdtes Efteraarsmøder ved deres Skoler, og 2 svarede, at de gærne „ved Lejlighed" vilde modtage en Foredragsholder fra D. Kv. Sf. „Lejligheden" er allerede kommen for den enes Vedkommende, nemlig Ubberup, hvor Frknr. Brosbøll og Berg holdt Foredrag Store Bededag. Desuden talte disse to ogsaa ved Vestbirk Højskole i Marts, og Frk. Berg talte ved Sommermødet i N. Ørslev Højskole 25 Juni. Det kan siges, at D. Kv. Sf. har gjort en god Begyndelse til at komme i Forbindelse med Højskolerne, og vi skal gøre vort til, at Vejen mellem dem og os ikke gror til igen. Foredragsudvalget har ogsaa begyndt at gøre Forberedelser til at komme i Forbindelse med Foredragsforeninger, for at faa Kvindesagen frem paa Egne, hvor der ingen Kreds er, og hvor Sagen ikke er kendt. Dette kan dog kun gøres lidt efter lidt; dels af Mangel paa Midler og dels af Mangel paa Foredragsholdere.
Saa havde vi det store Spørgsmaal for i Fjor „Om D. Kv. Sf. kunde gøre noget for at hindre de mange Barnemord". Efter Fru Berg Nielsens Foredrag derom, vedtog Forsamlingen følgende Henvendelse til Styrelsen: „Idet Fællesmødet udtaler sin varmeste Deltagelse for det rejste Spørgsmaal, henvises det til Fællesstyrelsens omhyggelige Varetægt". Da Frk. Helene Berg interesserede sig meget for Sagen, overlod Fællesstyrelsen til hende at samle Materiale til et Arbejde for denne Sag; men hvad hun har udrettet derfor, vil hun nok selv komme til at omtale under Punkt VII paa Dagsordenen.
Kort før Jul kom der fra Finansminister Hage en Opfordring til D. Kv. Sf. om at udtale vor Mening om „Kvinders Ansættelse i Statsembeder". Fællesstyrelsen nedsatte ogsaa her et Udvalg, som skulde udarbejde et Svar til Ministeren. Dette Udvalg bestod af Hr. Jensen-Sønderup, Frk. Anne Bruun, Fru Marie Rønne og Frk. Karen Jensen. Det af Udvalget udarbejdede Svar til Ministeren har staaet i Kv. og Sf.; i Korthed gik det ud paa, at alle de Embeder, som Kvinderne selv føler Evner og Lyst til, og som de har Betingelser for at udfylde, bør de ogsaa have Adgang til.
Saa har vi henvendt os til Kredsene, som De ved, for at erfare deres Stilling til Spørgsmaalet: almindelig borgerligt Ægteskab. Oprindelsen til denne Forespørgsel var følgende: Kvindernes eneste Repræsentant i det kirkelige Udvalg havde sagt, at hun var vis paa, at Kvinderne i Landet var imod borgerligt Ægteskab. Jeg blev da paa D. Kv. Sf.s Vegne opfordret til at protestere, men det syntes jeg ikke, jeg kunde gøre paa egen Haand; derfor skete Henvendelsen. Svarene har været overvejende for almindelig borgerligt Ægteskab. Senere henvendte vi os til Kredsene for at høre deres Mening om et forandret Vielsesritual, navnlig angaaende Ordet underdanig. Der er jo ingen Mening i, at der, naar vi kræver lige Ret for Mand og Kvinde, til enhver Brud skal siges, at hun skal være sin Mand underdanig i alle Ting. Svaret fra en Del Kredse var Ønske om Forandringen; om Henvendelsen har været forelagt i de andre Kredse, hvorfra der intet Svar er kommet, ved jeg ikke; men i de 4 Kredse, hvor jeg selv har forelagt Spørgsmaalet, blev det enstemmigt vedtaget at søge at faa Ordet „underdanig" slettet.
Til D. Kv. Sf. praktiske Kursus har vi fra Regeringen modtaget Løfte om 2000 Kr. aarlig i 3 Aar, hvis vi selv er i Stand til at skaffe ligesaa meget. De første 2000 har vi modtaget; men om disse praktiske Kursus vil Fru Berg-Nielsen fortælle, og dermed tror jeg ikke, jeg har mere at berette.
Fru Berg-Nielsen: Dansk Kvindesamfunds Husholdningskursus har arbejdet i 2 Aar. Arbejdet blev begyndt i Københavns Kreds, hvor der i Foraaret 1903 nedsattes et Udvalg til at arbejde for Sagen. Det første Kursus afholdtes i København, Juli-August 1903. Det gik godt; og saa bragte jeg Sagen frem paa Fællesmødet i Rønne 1903, og der blev det vedtaget, at Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse skulde optage dette Arbejde, samt at der skulde søges Statshjælp dertil. Der er i de forløbne 2 Aar afholdt 9 praktiske Kursus i København, 2 i Ringkøbing, l paa Bornholm, l i Hjørring, l i Herning, 2 i Aars, l i Ulfborg og l i Holstebro, ialt 18 praktiske Kursus, hvor Eleverne selv har arbejdet i Køkkenet efter Skolekøkkenmetoden og desuden har faaet Undervisning i Næringsmiddellære og Husholdningsregnskab. Desuden har vi afholdt teoretiske Kursus med Forevisning i Madlavning og Forelæsning over Næringsmiddellære i Ringkøbing (2 Kursus), Hjørring, Herning, Holstebro og Lemvig; paa dette sidste Kursus undervistes tillige i Husholdningsregnskab, i Rønne Kredsen afholdt jeg i Januar 1905 et 6 Dages Kursus med 4 Timers Undervisning daglig; hver Aften holdt jeg 2 Forelæsninger, et over Næringsmiddellære og et over Sundhedslære, og hver Eftermiddag 2 Timers Undervisning i Husholdningslære, D. Kv. Sf. har af Staten faaet en Bevilling paa 2000 Kr. aarlig i 3 Aar til disse Kursus paa Betingelse af, at vi selv skaffer lige saa meget. De første 2000 Kr. har vi faaet udbetalt i dette Foraar, og det var paa høje Tid, vi fik Hjælpen, for det har været vanskeligt at holde Arbejdet gaaende uden Penge, da omtrent alle de afholdte Kursus har givet Underskud, kun Kursuset i Holstebro har givet Overskud. For de kommende 2 Aar har Fællesstyrelsen lovet, at det ene Tusinde Kroner af Statstilskudet maa benyttes til Afholdelse af Kursus for Arbejderhustruer i København; vi har hidtil haft Glæde af de Arbejderhustruer, der har haft Friplads paa vore Kursus. Undervisningen - især i Husholdningsregnskab og Husholdningslære - vinder ved at Folk fra de forskellige Samfundsklasser arbejder sammen. Foruden de praktiske Kursus, hvor Eleverne selv laver Maden, vil vi ogsaa til Vinter gøre Forsøg med teoretiske Kursus for Arbejderhustruer i København. Fra Nov. til Maj skal vi have en Lærerinde til Nexø. Hun skal undervise Kommuneskolens øverste Pigeklasse 2 Dage ugentlig i 6 Maaneder, holde et 6 Ugers Kursus for Husmødre 4 Dage ugentlig før Jul og et 4 Maaneders Kursus med Undervisning 2 Dage ugentlig efter Jul og desuden en Aften ugentlig i disse 4 Maaneder holde et teoretisk Kursus med Forevisning i Madlavning og Forelæsning over Næringsmiddellære; maaske bliver der tillige et særligt Kursus i Husholdningsregnskab. Børnene skal betale 2 Kr. maanedlig for Maden, Husmødrene betaler 25 Kr. for de 6 Uger og de unge Piger 40 Kr. for de 4 Maaneder; Aftenkursuset koster 6 Kr. Nexø Byraad giver gratis Lokale med Lys og Brændsel og har desuden bevilget en Sum at anvende til Fripladser for de Børn, som ikke selv har Raad til at betale. - Der vil blive sørget for, at der ogsaa paa de forskellige Kursus for voksne vil kunne gives Fripladser til ubemidlede Elever. Som Regel varer vore Kursus i 6 Uger. Der holdes da i samme By et praktisk Kursus paa 4 Dage a 5 Timer eller 5 Dage a 4 Timer ugentlig, og samtidig holdes et teoretisk Kurssus 2 Aftener a 3 Timer ugentlig med Forevisning i Madlavning og Undervisning i Næringsmiddellære og Husholdningsregnskab. Eleverne paa det praktiske Kursus betaler 30 Kr., og Eleverne paa Aftenkursus’et 6 Kr. Kredsen, som afholder Kursus’et skaffer gratis Lokale med Lys og Brændsel. D, Kv. Sf. leverer Køkkeninventar til gratis Afbenyttelse og dækker det muligt fremkomne Underskud ved Kursus’ets Afholdelse.
Fru Bajer gav Meddelelse om Husmødreforeningen, hvis Formand, Frk. Hjort, var forhindret i at være til Stede. Foreningens Formaal er, som bekendt, at skaffe unge konfirmerede Pigebørn fra København ud paa Landet, hvor de under velvillige Husmødres Vejledning lærer at tage Del i al Slags huslig Gerning. Hvert Foraar udsendes 25 unge Piger, som netop har forladt Skolen. I Slutningen af April samler Frk. Hjort de unge, som tiltræder deres Pladser den 1. Maj, og som hun flere Gange forinden har haft Samtaler med, for at de kan vide, hvad de gaar ind til, og giver dem hver færdigsyet Linned, Forklæder og Penge til Rejsen, samt l Pd. Uldgarn, hvoraf de skal strikke Strømper til sig selv. Enhver, som kender Frk. Hjort, vil forstaa. med hvilken Energi og varm Interesse hun omfatter denne Gerning, der kan blive af stor Betydning for de unge, der forpligter sig til at være et Aar i det Hjem, hvor de optages. Ofte hænder det, at den unge Pige bliver baade to og tre Aar hos samme Familje. Til Frk. Hjort skriver de unge i Reglen efter en Maaneds Forløb for at meddele hende, hvorledes de har det, og det er en Fornøjelse at læse de Breve, og høre om de unges Opfattelse af de Forhold, som de nu lever under. Fru Bajer oplæste et Par af Brevene.
Fru Ragna Schou: Dansk Kvinderaads Virksomhed udadtil kan ikke fremvise bestemte Resultater, men kan bedst karakteriseres ved de staaende internationale Udvalg, som bestaar af Medlemmer fra alle de forskellige Kvinderaad hele Verden over, som ved Samarbejde søger at vinde forøget Styrke. Disse Udvalg og deres danske Repræsentanter er:
Udvalget for Fred og Voldgift: Fru Louise Nørlund.
Udvalget for Kvinders Retsstilling: Fru Ragna Schou.
Udvalget til Modarbejdelse af den hvide Slavehandel: Frk. E. Gad.
Udvalget for Kvinders politiske Ligestilling: Frk. Anna Hude.
Presseudvalget: Fru Joh. Monrad.
Finansudvalget: Fru Axelline Lund.
Forøvrigt har Raadet nu besluttet at drage snævrere Grænser for sin Virksomhed. Det opstiller i sin Beretning om Generalforsamlingen i dette Foraar som sit Formaal for Fremtiden: at være et virkeligt Baand mellem danske Kvindeforeninger indbyrdes og mellem hver enkelt af disse og deres Søsterforeninger i andre Lande.
Indadtil er der siden D. Kv. Sf.’s sidste Aarsmøde sket gennemgribende Forandringer, idet ikke alene Navnet er forandret, men Love, Ledelse og Virksomhed er bleven grundig omordnet, og heri har Dansk Kvindesamfunds Repræsentanter haft en ikke ringe Del. Omordningen tog sin Begyndelse i Foraaret 1904, hvor der paa Generalforsamlingen fra forskellig Side rejstes en stærk Kritik af Dansk Kvinderaads Love og Ledelsen af Oplysningsbureauet (Hugin). Dette gav Anledning til en meget livlig Diskussion, der trak saaledes ud, at Generalforsamlingen af 22. Marts maatte fortsættes den 9. April, begge Dage til ud paa Natten. Diskussionen endte med, at der paa Forslag af Fru Ragna Schou nedsattes et Lovudvalg, der kom til at bestaa af Frk. C. Herding og D. Kv. Sf.’s to Repræsentanter, Fru Nørlund og Fru Schou. Valget af en ny Styrelse*) vakte ogsaa livlig Bevægelse, da der af Oplysningsbureauets (Hugins) Ledelse var foreslaaet en Formand, som næsten ingen af Raadets Medlemmer kendte, og som heller ikke var kendt uden for Raadet, hvorfor der ikke var Stemning for at vælge denne Formand. Men paa dette Tidspunkt var der ikke noget andet Formandsemne, da det endnu ikke var lykkedes at bevæge den nuværende Formand, Frk. mag. art. Ida Falbe-Hansen, til at modtage Valg. Raadets Flertal ønskede derefter Formandsvalget udsat til en ekstraordinær Generalforsamling, der skulde indkaldes til Efteraaret, og hvor Lovudvalget skulde forelægge Udkastet til de nye Love. I Løbet af Sommeren blev disse Love udarbejdede, og Frk. Falbe-Hansen lovede at ville være Formand. Efter nogen Diskussion vedtoges Lovforslagene med uvæsentlige Ændringer, og det viste sig, at der i Raadet i Reglen var Enstemmighed for de nye Love, hvorved bl. a. Oplysningsbureauet som selvstændig Institution, hvilket det gjorde Fordring paa at være, blev ophævet. Ledelsen, det saakaldte Forretningsudvalg, blev udvidet fra 5 til 7 Medlemmer, hvoraf de fleste var nye og hvis Formand blev Frk. Falbe-Hansen, der modtoges med stor Glæde.
Som foran berørt er ogsaa Navnet forandret for at være i Overensstemmelse med den engelske Benævnelse**) paa Dansk Kvinderaad: The National Council of Women of Denmark, og Norges og Sveriges tilsvarende Benævnelse: Norske Kvinders Nationalråd og Svenska Kvinnornas Nationalforbund - og Dansk Kvinderaad vil for Fremtiden bære Navnet: Danske Kvinders Nationalraad.
Hvad angaar Kvindernes Bygning, kunde D. Kv. Sf.s Repræsentant Frk. Herding intet meddele i Aar; hun haabede, alt vilde blive ordnet i Løbet af det kommende Aar, og hun vilde saa ved næste Fællesmøde meddele det glædelige Resultat.
Dirigenten spurgte, om nogen ønskede Ordet i Anledning af Formandens Beretning.
Trafikminister Høgsbro ønskede at nedlægge Indsigelse imod, at der i Dansk Kvindesamfunds Svarskrivelse til Ministeren i Anledning af Forespørgslen om Kvinders Ansættelse i Statsembeder, var brugt Udtrykket: saalænge Manden alene har Forsørgelsespligten. Mod denne Opfattelse af Manden som Eneforsørger af Familjen maa vi som Kvindesagsvenner kæmpe; Forsørgelsespligten ligger faktisk ikke paa Manden alene; efter de nu gældende Love er Hustruen pligtig ikke alene til at forsørge Børnene, men ogsaa Manden, hvis han ikke formaar det.
Frk. Anne Bruun vilde som Medlem af det Udvalg, der havde redigeret Svarskrivelsen til Ministeren, svare herpaa. Udtrykket havde man først tænkt at udelade, men paa Grund af de Vanskeligheder, der kunde opstaa ved Pensionsspørgsmaalet, havde man ment det bedst at bruge det. Dette var altsaa sket med velberaad Hu.
Hr. Høffsbro fastholdt, at Udtrykket ikke kunde forsvares. Frk. Bruun sammenblandede Forsørgelsen med Forsørgelsespligten. Hustruen deler denne Pligt; har derfor ogsaa Rettigheder.
I Anledning af Formandens Beretning om, hvad der var gjort i Spørgsmaalet om alm. borgerligt Ægteskab og om Forandring i Vielsesritualet blev det efter nogen Forhandling vedtaget at indsende følgende Henvendelse til Rigsdagen og de kirkelige Myndigheder, saaledes at første Stykke indsendes til Rigsdagen og det Hele til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsnet og til Formanden for det kirkelige Udvalg.
Dansk Kvindesamfund har - efter Udsendelse af Forespørgsler til alle Samfundets Kredse Landet over - erfaret, at Stemningen i disse Kredse overvejende er for almindelig borgerligt Ægteskab, hvilket vi ønsker at tilkendegive for Lovgivningsmagten.
Da Indførelsen af almindelig borgerligt Ægteskab vil nødvendiggøre en Ændring af Vielsesritualet, udtaler vi Kvinder overfor den kirkelige Styrelse, at det er os meget magtpaaliggende, at Ordene til Kvinderne om at være deres Ægtemænd underdanige udgaar af Ritualet, idet de let vil kunne forstaas paa en Maade, som er i Strid med Nutidens Opfattelse af, hvorledes Forholdet mellem Mand og Hustru bør være.
*) Formanden, Frk. Henny Forchhammer, havde ønsket at træde tilbage af Helbredshensyn.
**) Svarende til Internationalt Kvinderaad: The International Council of Women.
Punkt II.
Beretninger fra Kredsene.
Aalborg-Nørresundby. Kredsen har særlig lagt Vægt paa at oplyse og samle Folk om Kvindesagen og Dansk Kvindesamfunds Virksomhed ved Foredrag og Diskussion. Dette Aar har været ualmindeligt rigt i den Retning. Det var som et godt Varsel, at vi i Fjor ved denne Tid havde den Glæde at have nuværende Minister Høgsbro som Taler ved et Friluftsmøde paa Skansebakken ved Nørresundby. Der var mødt henved 500 Mennesker, og der er ingen Tvivl om, at mange Mennesker fik Øjnene op for Sagens Berettigelse. Vi begyndte vore Møder den 12 Oktbr., hvor jeg aflagde Beretning om det indholdsrige Møde i Fjor i Kbhvn. Det vedtoges at gøre „Kv. og Sf." til Medlemsblad samt forhøje det aarlige Medlemsbidrag til 3 Kr. Bibliotekar Elberling holdt den 28. Oktober et udmærket Foredrag om Kvinders Valgret. Den 18. Novbr.: Indledende Forhandling om borgerlig eller valgfrit (fakultativt) Ægteskab. Kommandørinde Münter fortalte den 25. Novbr. for saa mange, som Salen kunde rumme, meget interessant om Kvindekongressen i Berlin og Stiftelsen af den internationale Valgretsforening. Den 9. December: Forhandling om borgerligt eller valgfrit Ægteskab, hvor Bispinde Nielsen holdt et varmtfølt Foredrag til Forsvar for valgfrit (fakultativt) Ægteskab. -1905. Folketingsmand Jensen-Sønderup holdt den 4. Januar Foredrag om Kvinders Valgret og understregede særlig Nytten ved, at Kvinder opnaaede den. 4. Februar: Aftenunderholdning. 17. Febr.: Generalforsamling. 5. Marts holdt Frk. Anna Larsen, Nørresundby, et interessant Foredrag om Silkeavlen i Danmark. Frk. Larsen har drevet Silkeavl i 5-6 Aar og har nu til Fabrikation i Svejts Silke af egen Avl. Frk. Begtrup holdt den 13. Marts Foredrag om Elisabeth Fry. 27. Marts fortalte den svenskfødte Fru Wilson om Valgretsfor-eningernes Fremgang i Sverige. 17. April forhandledes Vielsesritualet. 5. Maj sluttedes med Aftenunderholdning. Senere er en Del Møder afholdte for at forberede Fællesmødet. Styrelsen bestaar af Fru Halvorsen, Aalborg, Frk. B. Jørgensen, Aalborg, Fru Klingenberg, Aalborg, Fru Brodersen, Nørresundby, og Frk. Hasselbalch (Formand), Nørresundby. Medlemstal 1904: 118; nu 135.
Aarhus har den ældste Kreds udenfor København, og da Aarhus her hjemme er den største By, burde her jo være den største Kreds, men desværre, det er den ikke. Vi staar nærmest stille, Tilgangen dækker Afgangen. I Aar har Tilgangen »dog været lidt større, saa vi attar er blevet over 100 Medlemmer. Aarhus er ingen let By at faa med; de materielle Interesser, som følger med en Bys Udvidelse, lægger megen Beslag paa Folk. Vi mangler ogsaa unge, friske Kræfter til at agitere. Vi virker, som vi kan, med Foredrag og Oplæsning for at samle vore Medlemmer og vække Opmærksomhed for vor Sag. Vi har i Aar haft Foredrag af Pastor Jakob Knudsen, Frkner Berg og Brosbøll, Oplæsning af Sceneinstruktør Neergaard og Skuespiller Heilesen. Vi har holdt Møde, hvor Pastor Laursen indledede en Forhandling om borgerligt Ægteskab, hvorved forskellige Meninger gav sig til Kende, men som endte med Flertal for borgerligt Ægteskab. Et Sykursus fik vi efter megen Møje i Stand derved, at vi gav 10 Fripladser. Læseforeningen gaar heller ikke saa godt som ønskeligt, siden vi har faaet Statsbiblioteket, hvor alle kan gaa og læse, svarer den ikke længere rigtig til sit Navn. Om Vinteren har den ca. 200 Medlemmer, men om Sommeren melder mange sig ud og af den Grund kan den slet ikke bære sig, men Kredsen maa skyde 200 à 300 Kr. til hvert Aar. Det er vi ikke rigtig glad ved, og vi er begyndt at tvivle om, at Sagen er de Penge værd. Det er derfor et Spørgsmaal, om vi ikke kommer til at opløse Læseforeningen og lade den opstaa i en anden Form; men Sagen er foreløbig udsat. Vi har som sædvanlig givet nogle Gaver, f. Eks. til fattiges Juleglæde og Understøttelse til to unge Piger, der læser til Eksamen.
Bornholm. Kredsen har i August Maaned forrige Aar afholdt et Heldags-Kursus i Husøkonomi paa Bornholms Højskole med 12 Elever. Endvidere har vi afholdt et 6 Ugers Kursus i Kjolesyning, dels i Rønne, dels i Aakirkeby. Af Foredragsholdere har vi haft Fysikus Hansen og Forfatteren Jakob Knudsen. Desuden har vi haft et Par selskabelige Sammenkomster i Vinterens Løb. I Januar Maaned har Fru Berg-Nielsen holdt et 6 Dages Kursus i Rønne med Undervisning om Eftermiddagen i Regnskabsføring og med 2 Foredrag hver Aften i Husøkonomi. Dette Kursus vandt god Tilslutning. Ca. 50 Medlemmer.
Esbjerg. Beretning fra denne Kreds findes i „Kv. og Sf." Nr. 12.
Gjellerup. Kredsen har holdt 10 Møder i det forløbne Aar, de fleste i Hjemmene, hvor vi har læst højt, talt og sunget sammen. Valgmenighedspræst Terkelsen, Herning, har holdt Foredrag om Florence Nightingale. Efter dette Møde var der Forhandling om Ægteskabsloven, og en Afstemning viste, at Flertallet var stemt for borgerligt Ægteskab. Frk. Helene Berg har holdt Foredrag i Hammerum Forsamlingshus. („Kvindens Krav paa Valgret, særlig belyst ved hendes Forhold som Moder«). Kredsen har gjort en Tur til Lægdsgaard Krat, hvor Folketingsmand Rasmus Nielsen og Valgmenighedspræst Terkelsen talte, den sidste om Kvindesagen. Efter Opfordring fra Kredsen har et af dens Medlemmer taget Kursus i Snitmønstertegning og Kjolesyning hos Frk. Steffensen, Kbhvn. Hun har senere undervist 52 Elever, fordelte i 8 Hold; 3 fattige Kvinder har Kredsen betalt for. Kredsen har ved et Laan støttet en ung Pige fra Sognet, som læste til Lærerindeeksamen. Desuden har vi støttet enkelte fattige Kvinder paa forskellig Maade. Kredsen vil søge at faa et Husholdnings-Aftenskolekursus i Gang
Herning. Kredsen har i Aaret 1904-5 ladet afholde et Husholdnings og et Kjolesynings-Kursus, begge vandt megen Paaskønnelse. Der er holdt forskellige Møder med Foredrag af Frk. A. Brosbøll („Kvinder i Samfundets Tjeneste"), Læge Harrsen („Hygiejne i Hjemmet"), Formanden („Minder fra 1848"). Vi har ogsaa forsøgt at samle Medlemmerne ved en lille Festlighed, det lykkedes kun til Dels og bragte Kassen Underskud. Vi tæller nu 80 Medlemmer (100 i Fjor); I Herning er vi Nybyggere uden gammel, solid Velstand; mange Kvinder har et selvstændigt Erhverv, der gør Krav paa deres Tid og Interesse og vanskeliggør det at faa et Samfundsarbejde i Gang;
Hjørring. Den 11. August 1904 aflagdes Beretning af Formanden om Fællesmødet i København 9., 10, og 11. Juli. Den 8. Septbr. holdt Institutbestyrerinde Frk. N. Faye et meget fornøjeligt Foredrag om sin Ferierejse i Tyskland. Mandag den 10, Oktbr. holdt Fru Amtsforvalter Holck et af ca. 150 Kvinder besøgt Foredrag paa Raadhuset om, hvad der kan gøres for Afskaffelsen af den lovbeskyttede Prostitution. Mandag den 17. Oktbr. holdt Pastor Aug. Kristensen et religiøst Foredrag i Forsamlingsbygningen. Sykursus Oktober-Novbr. 20 Elever, 2 Fripl. Jan. 4 Ugers Kursus. 20 Elever. 2 Fripl. Den 27. Oktbr. holdt Bibliothekar Elberling et udmærket klart Foredrag om det berettigede i. at Kvinder faar almindelig Valgret. Søndag den 4.Dec. blev der afholdt Velgørenhedskoncert med et Udbytte af 155 Kr., hvilken Sum senere er blevet uddelt til fattige i 26 Portioner. Den 12. Jan, Foredrag paa Højskolehjemmet af Overlærer Muhle om den konfessionsløse Skole. Generalforsamling den 6. Febr., hvor Aarsregnskabet blev fremlagt og Valg af Styrelse foretoges. Det vedtoges at søge at faa afholdt et Samaritterkursus. Den 12., 13. og 14. Marts blev der afholdt Dilettantforestilling til Dels til Fordel for det paatænkte Samaritterkursus, som indbragte 220 Kr.. hvoraf 70 Kr. blev givet til enligtstillede fattige Kvinder. Mandag den 20. talte Fru Stevns, Kvissel Højskole, om Nytten af Samariterkursus samt om Nødvendigheden af Kendskab til Sygepleje og den første Hjælp i Ulykkestilfælde. Først i Maj paabegyndte „det røde Kors" efter Hjortingkredsens Tilskyndelse en Række Samaritterkursus med Korpslæge Svendsens Bog „Nødhjælp" som Ledetraad. Elevantallet (80) var fordelt paa to Hold, Disse Kursus fortsættes til Vinter og skal da ogsaa omfatte Barnepleje. Den 24. April holdt Fru Jutta Møller Foredrag om borgerligt Ægteskab og Forandring af Vielsesritualet, derefter Diskussion og Afstemning om disse Spørgsmaal. Maj, Juni og Juli maanedlige Møder med Diskussion om forskellige Emner af almindelig Interesse. Medlemsantallet er 102.
Hjortsvang. Kredsen blev stiftet efter et meget livligt Foredrag af Fru Bojsen Møller i Efteraaret 1904. I Vinterens Løb har der været Oplæsning 4 Gange, og der er bleven holdt et Foredrag af Frk. H. Berg, som havde god Tilslutning. 33 Medlemmer.
Holstebro. Vi har vel ikke udrettet ret meget, men vi har dog holdt almindelige Møder saavidt muligt hver tredje Fredag i Maaneden. Paa disse Møder har vi drøftet de forskellige Emner, som er kommen frem i „D. K. Sf.", haft Oplæsning, lidt Musik og Sang. Vi har kun haft et offentligt Foredrag af Frkn. Berg og Brosbøll, da det var en uheldig Dag, Mødet var blevet sat til, var der kun faa Tilhørere. Da de fleste var Medlemmer af Kredsen, var der kun en ung Pige, der meldte sig ind. Medlemmerne var glade ved Foredragene, og flere har udtalt, at de ønskede atter at høre Damerne, i Efteraaret havde vi et Sykursus, og da det havde Ende, blev Arbejderne udstillede; vi havde en lille Fest bagefter. Vi har ogsaa haft et Husholdningskursus med 20 Elever paa det praktiske Hold og 26 Elever paa det teoretiske; der var Overskud. Vi vil gerne have et Kursus igen til Efteraaret.
Horsens. Ved Generalforsamlingen i Fjor vedtoges det at benytte en større Del af Kredsens Midler til at sende Foredragsholdere til de Steder i Horsens-egnen, hvor Interessen for Kvindesagen endnu ikke var vakt. I Oktober Maaned havde vi den Glæde, at Fru Jutta B. Møller kom og talte om Kvindesagen 4 Steder: Aale, Hjortsvang, Tørring og Raarup. Der oprettedes 3 ny Kredse, hvoraf Tørring og Hjortsvang er selvstændige. Møderne var godt besøgte, og der blev Tilgang af ikke faa ny Medlemmer. I Vinterens Løb har Fru Andersen, Uldum, talt i Hvirring, Raarup, Søvind og Vinthen, og i Maj Maaned ved et Skovmøde i Ris Skov, Ousted Sogn, hvor Sagen ikke var bragt frem før, og i Januar besøgte Bibliotekar Elberling os. I Slutningen af Marts Maaned har Frk. A. Brosbøll og Frk. H. Berg holdt 16 Foredrag i Egnen: Vestbirk, Aale, Hjortsvang. Tørring. Uldum, Hornborg, Søvind, Aas, Egebjerg og i Horsens By talte de begge 2 Aftener. Det Andræske Mindelegat søgtes af 13 fra Horsensegnen, men ingen af dem opnaaede Understøttelse. Vi har ordnet 10 Kredse, som fik Kursus i Havesagers Opbevaring, Desuden har vi i Vinter ordnet 12 Kredse til Husholdningskursus. Der har nu været Husholdningskursus i 35 Byer, og der har været et Deltagerantal af ca. 2400 Kvinder. "Dermed slutter vi dette Arbejde. Der har ogsaa i Aar været afholdt Aftenskole for unge Piger i Horsens. I enkelte af Kredsene har man maanedlige Sammenkomster. Medlemsantallet er 240.
Kellerup. Kredsen fødtes tre Dage før Fællesmødet i Rønne; der var altsaa Tid til at telegrafere derover, da vi gerne vilde have gjort vor Entré med Glans; men Sekretæren glemte at afsende Telegrammet, og i et helt Aar levede vi ukendte og uden at være traadt ind i D. Kv. Sf.s Bevidsthed. Fattige var vi, og Formanden maatte selv holde Foredrag; de færreste Tilhørere, vi havde ved noget Foredrag, var 3 - med Foredragsholderen. Men - Haabet beskæmmer ingen; næste Aar voksede vi, og Medlemmernes Antal steg til 34. Mænd kan ikke optages i vor Kreds, for naar der kommer en Mand til Stede, er der ingen af Kvinderne, der tør sige et Ord.
Kerteminde. I April 1905 dannedes Kredsen. Møde første Tirsdag i hver Maaned. I Maj oplæst Beretning om „Gifte Kvinders Retsstilling", I Juni gjordes Bladet til Medlemsblad, 2 Kr. opkræves kvartalsvis med 50 Øre. Foredrag af Pastor Bojsen om tvungen borgerligt Ægteskab; indgivet Andragende til Byraadet om Oprettelsen af Skur paa Stranden for de badende Pigebørn i Lighed med hvad Drengene allerede har. Tillidsmanden er bestemt opfordret til at bede om kvindelige Foredragsholdere. 36 Medlemmer.
Kolding. Kredsen stiftedes den 12. April 1905 efter et Foredrag i Højskoleforeningen af Fru Bojsen Møller. Der tegnede sig straks 55 Medlemmer; nu tæller Kredsen 67. Vi har afholdt en Generalforsamling, ved hvilken der vedtoges Love og valgtes en Bestyrelse. Bladet blev Medlemsblad. Medlemsbidraget sattes til 2 Kr. 75 Øre.
København. Siden sidste Generalforsamling (14. Maj 1904) har Kredsen fortsat sit Arbejde som sædvanligt. Det aarlige Fællesmøde afholdtes her i Byen i Dagene 8., 9. og 10. Juli. Vinterens Møder begyndte 3. Oktober med en ekstraordinær Generalforsamling, hvorved Københavns-Kredsen fulgte Fællesmødets Opfordring til at udtræde af det bestaaende Valgretsudvalg for under andre Former - gennem D. Kv. Sf.s eget Valgretsudvalg – at fortsætte Samarbejdet med dette. 17. Oktober talte Fru Anna Bugge-Wicksell fra Lund om Samvittighedsægteskaber, som er opstaaet i Sverige paa Grund af særlige Love der. 7. Novbr. talte Hr. Redaktør Linderberg om: Sociale oplysningsselskaber ude og hjemme. 21. Novbr. talte Fru Vibecke Salicath, idet hun oplæste et Brudstykke af Ellen Keys Bog: „Kærlighed og Ægteskab". 5. Decbr. holdt Læge Frk. Reinhard et oplysende Foredrag om den offentlige Prostitution og Lovforslaget om Ophævelsen deraf. 16. Januar - vort Nytaarsmøde - havde vi glædet os til at høre Frk. Falbe-Hansen; men da hun fik Forfald, fortalte Frk. Elna Jacobsen om sin Rejse i Indien. 6. Februar talte Hr. Folketingsmand Jensen-Arløse om Ægteskabsloven og Lovforslaget om forsømte Børn. 20. Februar talte Frk. cand. phil. Helene Berg om „Fri Beværternæring". 6. Marts fortalte Hr. Translatør Frederik Bajer om Dansk Kvindesamfunds Tilblivelseshistorie. 20. Marts holdt Hr. Direktør Herman Beyer et oplysende Foredrag om den kommunale Arbejdsanvisning. 3. April havde Fru Stampe Feddersen lovet at tale om „Hustruens retslige Stilling". Desværre fik hun et Anfald af Influenza et Par Dage før Mødet, men Hr. Pastor Falck-rønne fra Vaaelse mødte som hendes Stedfortræder og talte om Landboernes Føling med „Dansk Kvindesamfund" og kom derfra ogsaa ind paa Spørgsmaalet: Vielsesritualet. Fru Stampe Feddersens Foredrag har vi saa tilgode til Efteraaret. 17. April talte Karen Mortensen fra Fyn om „den ugifte Moder og hendes Barn". Disse 12 Mødeaftener i den afvigte Vinter har gennemgaaende været særdeles godt besøgte, naar vi lænker paa vore Rumforhold her. Og jeg tør rolig sige, at Besøget, Interessen og Deltagelsen i Diskussionerne tydelig har vist, at disse Møder, som nu har været afholdte i 6-7 Aar, har haft Betydning for „Dansk Kvindesamfund” i det hele og dermed ogsaa for de enkelte Medlemmer. Foruden disse Møder har Københavnskredsen fortsat sit Arbejde paa forskellig Vis, som dog ikke alt kan trækkes paa Snor og præsenteres paa en Generalforsamling. En enkelt Ting vil jeg dog gøre Rede for her, da den nu er bragt til et foreløbigt Stadium. Det er Arbejdet for at faa teknisk Skole aabnet for Kvinder. I den Anledning indgav vi i April 1904 et Andragende til „Teknisk Selskab" om at dette Selskabs Skole - i Lighed med det øvrige Lands tekniske Skoler - maatte blive tilgængelig for Kvinder paa samme Vilkaar som for Mænd. Da vi 1902 var til Kvindesagsmøde i Kristiania, var vi ikke fri for at misunde de norske Kvinder deres to Ministerfruer, som sad blandt de ledende indenfor den norske Kvindesagsforening. I Aar har Københavns-Kredsen med Glæde set at et af vore mest aktive Medlemmer er traadt ind i selve Regeringen som Minister for offentlige Arbejder. Det praktiske Udslag deraf har jo allerede vist sig, idet den Sag, som vi for 2 Aar siden paa Fællesmødet i Rønne ivrigt drøftede, nu ved Minister Høgsbros Indgriben har fundet sin Løsning, idet de kvindelige Telegrafister har faaet Lov til at forblive i deres Stillinger, naar de gifter sig. Endvidere har Ministeren forordnet, at de faar Adgang til Nattjeneste, hvad der for dem betyder Adgang til den Uddannelse, hvoraf deres videre Avancement er afhængig. Fra ”de praktiske Kursus", som jo bestaar af 2 Afdelinger: Frk. Steffensens Kursus for Husmødre i Kjolesyning og Fru Berg Nielsens Kursus i Madlavning, har jeg modtaget Beretning fra Frk. Steffensen, mens Fru Berg Nielsen mundtlig vil meddele om sine Kursus.
Dansk Kvindesamfunds Fagskole for Syersker har i Aaret 1904-5 været besøgt af 44 Elever, af hvilke 24 efter endt Kursus her forladt Skolen. Indtægt ved Salg af Skolens Arbejder har været Kr. 4725.23 Øre; endvidere har man i frivillige Bidrag modtaget Kr. 473, af Julius Skiekes Stiftelse Kr. 300 og af Statskassen Kr. 773. Skolens Udgifter var følgende: Husleje Kr. 702. Bestyrerindens Løn Kr. 1100. Lærerindens Løn Kr. 650. anden Udgift ved Undervisningen Kr. 462,72 Øre, Indkøb af Stoffer Kr. 2305,51 Øre, Rengøring, Belysning, Brændsel osv. Kr. 411,45 Øre, diverse Udgifter Kr. 329,63 Øre. Kassebeholdningen ved Aarets Slutning den 31. Marts 1905 Kr. 1299,64 Øre. Undervisningen har ligesom i tidligere Aar saa godt som udelukkende omfattet Dameskræddersyning med tilhørende Tilskæring.
Lemvig. Kort efter sidste Fællesmøde havde vi Fru Berg-Nielsen til at holde Foredrag i Kredsen. Hun fortalte lidt om Fællesmødet og ellers talte hun om Ringkøbing Amts Husmoderskole og opfordrede os til at arbejde for den Sag. Vi har ogsaa arbejdet ret ihærdigt derfor, har sørget for at faa Folk i hvert Sogn til at agitere for Sagen og har haft Fru Berg-Nielsen til at tale derom flere Steder paa Landet. Vi har foretaget en Indsamling blandt Medlemmerne for at skaffe en ulykkelig stillet Kone med mange Børn en Symaskine, for at hun kunde fortjene lidt. I Marts havde vi Foredrag af Frk. Berg og Frk. Brosbøll, og vi har efter dette haft Beviser for, at selv nogle af vore ivrigste Modstandere er begyndt at se med venligere Øjne paa Kvindesagen. Vi hørte i de Foredrag lidt om Kvindens Pligter; det faldt i god Jord hos mange, som syntes, at vi kun forlangte Rettigheder. Ved det Andræske Legats Uddeling havde vi den Glæde, at en ung Pige, som vi indstillede, kom i Betragtning, hvad hun sikkert fortjente. Vi har i Aar for første Gang haft Husholdningskursus, hvilket har skaffet os en Del nye Medlemmer, som vi trængte til, da der i Vinter gik mange ud. Vi er nu 51.
Middelfart. Kredsen blev stiftet for ca. 1 ½ Aar siden paa et Møde, hvor afdøde Pastor A. Leth talte varmt for Kvindesagen, hvorefter Foreningen straks fik en Del Medlemmer, i Aarets Løb er der holdt Foredrag af Frk. A. Hude og Fru Jutta Bojsen Møller; efter sidste Foredrag vandtes atter adskillige Medlemmer. Men da Foreningen virker med meget smaa Midler, eftersom Kontingentet kun har været 50 Øre aarligt, har vi indskrænket os til at holde Oplæsning og sligt af Folk, som vilde gøre det gratis. Nu er Bidraget dog forhøjet til l Kr., men da vi ej tør sætte det op, ved vi endnu ej, hvorledes vi skal forholde os med Hensyn til Medlemsbladet. Vi har nu noget over 100 Medlemmer.
Møen. Kredsen er først dannet den 27de September 1904 paa Opfordring af Fru Bojsen Møller, som den Dag holdt Foredrag om Sagen paa Rødkilde Højskole. 9. April holdt Frkn. Brosbøll og cand. phil. Helene Berg Møde i Kredsen og vakte varm Interesse hos Tilhørerne for Kvindesagen. Medlemsantallet er 106. Medlemmerne er gjort bekendt med, at fra Nytaar antages Kvinden og Samfundet som Medlemsblad, og at Kontingentet som Følge deraf maa forhøjes.
Beretning fra Odder findes i Kv. og Sf. Nr. 13, fra Odense i Nr. 12.
Ringkøbing. Store Ting har vi ikke udrettet, men jeg synes alligevel ikke, vi har ligget paa den lade Side. Vor Tid har jo været en Del optaget af at arbejde paa Opførelsen af Husmoderskolen for Ringkøbing Amt. Vi har i Vinter igen haft en Husholdningsskole, ledet af Frk. Rasmussen, og efter hvad jeg har erfaret, har alle Eleverne været henrykte over Undervisningen i Aar. Skolen har været besøgt af 34 Elever, deraf var de 25 betalende, de 9 Fripladser. Byraadet har ligesom de foregaaende Aar givet frit Lokale, Brændsel og Belysning, hvorfor vi skylder det stor Tak. En ung Dame herfra Byen har faaet en Understøttelse af 50 Kr. til Uddannelse som Lærerinde paa Silkeborg Seminarium. Af Foredrag med selskabelig Sammenkomst har vi i Aar haft følgende: Det første afholdtes den 30te Oktober 1904 paa Højskolehjemmet, hvor Bibliotekar Elberling holdt et interessant Foredrag om „Kvindesagens Udvikling i Danmark". Den 7. Decbr. gjorde Lærer Norbek os den Glæde at tale om „Ørsted og Elektriciteten", ledsaget af fysiske Eksperimenter, hvad der morede Forsamlingen meget. Fru Silferberg holdt et udmærket Foredrag om Afholdssagen Den 13. Februar 1905 samledes D. Kv. Sf. igen til en selskabelig Sammenkomst angaaende Forhandling om Husmoderskolen, indledet af Fru Frost, og der nedsattes et Udvalg til at virke for Sagen. Bag efter Oplæsning af Redaktør Petersen. Den 22, Marts havde vi to ypperlige, tankevækkende Foredrag af Frkn. Brosbøll og Helene Berg. Desuden har Formanden i Marts holdt et. Foredrag i Afholdsforeningen om Kvindesagen, hvorefter der indmeldte sig en Del Medlemmer i D. Kv. Sf.
Ry. Kredsen tæller 46 Medlemmer. Foredrag af Pastor Birkedal. Forhandlingsmøde om borgerligt Ægteskab. Kredsen fortsætter sit Arbejde for at faa bygget en Kirke; hjælper trængende Barselkvinder med Penge og Mad og ligeledes trængende syge.
Silkeborg, Kredsen tæller 86 Medlemmer imod 130 sidste Aar. Nedgangen skyldes hovedsagelig, at der i Fjor blev afholdt gratis Sykursus. Foreningen har i Aar afholdt gratis Kogekursus paa Husholdningsskolen en Gang ugentlig, med 24 Deltagere. Medlemsmøde l Gang maanedlig med Samtale og Oplæsning, samt Forarbejdelse af nyttige Brugsgenstande til fattige Børn. Frk. Helene Berg og Frk. Brosbøll har i Marts holdt Foredrag. Bladet er Medlemsblad. Kredsen er absolut stemt for borgerligt Ægteskab.
Svendborg. Kredsen tæller 182 Medlemmer. Vi har, som de forrige Aar, haft Møde i Vinter hveranden Mandag Aften i Højskolehjemmet, hvor der har været skiftet med Oplæsning og Foredrag af hjemlige Kræfter, Hr. Kasserer Meyer og Lærerinderne Frk. Huus og Andersen, endvidere har Hr. Pastor Jespersen indledet en Diskussion om borgerligt Ægteskab. Senere har vi haft Foredrag af Frkn. Brosbøll og Berg. I November Maaned afholdt vi en Basar, hvis Nettooverskud var 822 Kr., som nærmest var beregnet til Grundfond for Sygekassen, men vi gav 150 Kr. til en fattig ung Pige, der er født med kun en Arm, og som ved gode Menneskers Hjælp er bleven forberedt til at optages nu paa Silkeborg Seminarium. De øvrige 672 Kr. blev saa indsat i Sygekassens Sparekassebog, hvori vi nu har 1206 Kr. 31 Øre. Til Dato har vi udbetalt 295 Kr. i Sygehjælp. Kassen har bestaaet et Par Aar. Som det vil erindres, fik Kredsen ikke sin Repræsentant ud af Valgretsforbundet; vor stedlige Repræsentant er Fru Gundesen; Suppleant Frk. Anna Hude. Endelig kan vi meddele, at Kredsens Plejebarn, Anna Petersen, gældfrit har bestaaet sin Lærerindeeksamen paa Horsens Kvindeseminarium med mg. i Hovedkarakter. Vi tænker paa at oprette et Koge- og Sykursus, hvis vi kan faa Lærerinder dertil.
Tørring. Frk. Helene Berg holdt Foredrag i November 1903 om „det 20de Aarhundredes Kvinde"; da blev her en Forening paa 15 Medlemmer, som indmeldte sig i Horsens Kreds. I September 1904 holdt Fru Bojsen Møller Foredrag; der indmeldte sig 25 ny Medlemmer, og Tørring blev da en selvstændig Kreds, som nu tæller 50 Medlemmer. Vi har nedsat et Udvalg, som skal arbejde hen til at faa en Aftenskole for Piger i Gang. Foredrag af Frk. Brosbøll.
Viborg. Kredsen er først „udruget" i April Maaned af Fru Bojsen Møller. Foredrag er desuden holdt af Frk. Cand. phil. A. Bergstrand. Der bringes kogt Mælk til spæde Børn.
Sorø-, Vigsnæs- og Ørslev-Kredsene var ikke repræsenterede paa Fællesmødet.
Dirigenten spurgte, om nogen ønskede Ordet i Anledning af Kredsenes Beretninger.
Frk. Luplau udtalte, at det havde været en stor Glæde at høre om Kredsenes mangeartede Virksomhed; Filantropi er en god Ting; men hun vilde dog lægge dem paa Sinde ikke at tabe Kvindesagens egentlige Hovedformaal af Syne - nemlig: Valgretten; thi det maatte ikke glemmes, at „Valgretten er Porten ud til Frihedens brede Kongevej".
Punkt III.
Det reviderede Regnskab, der har været offentliggjort i Kv. og Sf., tremlagdes af Kassereren, Frk. Frida Schmidt. Det godkendtes enstemmigt.
Punkt IV.
Beretning om „Kvinden og Samfundet", samt Forslag om, at Bladet gøres til Medlemsblad for alle Kredsene.
Fru Stampe Feddersen: Paa D. Kv. Sfs. Fællesmøde i Sommeren 1903 fornyedes Styrelsen delvis, idet der valgtes 4 ny Medlemmer ind i Fællesstyrelsen, nemlig Frk. Helene Berg, Fru B. Scheuer. Herredsfoged Sveistrup og jeg. En af de meget vanskelige Opgaver, som kom til at paahvile Fæl-lesstyrelsen var at skaffe en Redaktør til „Kvinden og Samfundet". Frøken Kirstine Frederiksen, som med en enestaaaende, selvopofrende Energi, havde holdt Bladet i Live, trods store økonomiske og andre Vanskeligheder, var pludselig død ovre i Amerika. Fællesmødet havde udtalt som sit Ønske, at Bladet skulde vedblive at udkomme; men dette var lettere sagt end gjort. Styrelsen henvendte sig til Frk. Grundtvig, Frk. Brosbøll, og Frk. Berg; men ingen af dem saa sig i Øjeblikket i Stand til at paatage sig Redaktionen. Vi henvendte os derefter til Fru Ragna Schou, som for Kvindesagens Skyld erklærede sig villig dertil, skønt hendes Tid var meget optagen, idet hun mente at faa en værdifuld Hjælp af sin Mand. Styrelsen ansaa det for rettest, at der - ligesom tidligere - stod et Bladudvalg ved Redaktørens Side, og til dette Bladudvalg valgtes Frk. Grundtvig og jeg. Fru Schou tog fat paa Arbejdet med stor Iver og Interesse, og Samarbejdet med Bladudvalget gik ogsaa godt; men det voldte alligevel store Vanskeligheder, at den ene af Bladudvalgets Medlemmer ikke boede i København, og at mundtlig Drøftelse kun sjældent kunde finde Sted. Dertil kom, at Fru Schou efter 1/2 Aars Forløb begyndte at læse til Eksamen, saa at Arbejdet ved Redaktionen lidt efter lidt omtrent helt kom til at hvile paa Hr. Schou. Hr. Schou satte en ganske overordentlig Energi ind paa Sagen, og hans Redaktion af Bladet udmærkede sig ved en ualmindelig Præcision og stort praktisk Greb samt ved en fortrinlig Ordning af Stoffet, som gjorde Indholdet let overskueligt. Redaktionen saa tillige klart, at Bladet kun kunde bestaa, naar det blev Medlemsblad, og der sattes mange Kræfter ind paa at gennemføre denne Ordning. Tretten Kredse har alt gjort Bladet til Medlemsblad, og det har derved faaet 1305 nye Holdere. Forretningsgangen med et Bladudvalg, som boede saa spredt, var imidlertid for besværlig, og jeg erklærede derfor i Januar overfor Styrelsen, at jeg var nødsaget til at træde ud af Bladudvalget til Fællesmødet. Da Fru Schou imidlertid paa Grund af sine Studeringer stadig ikke kunde afse den fornødne Tid til at redigere Bladet, og Styrelsen fandt, at det burde være en Kvinde, der var Redaktør af Kv. og Sf., henvendte Styrelsen sig til Frk. Helene Berg og anmodede hende om at overtage Redaktionen fra 1. Juli, hvortil hun har erklæret sig villig med Frk. A. Brosbøll som Redaktionssekretær og uden Bladudvalg; disse to Kvinder vil være de fleste af Kredsenes Medlemmer vel bekendte. De vil fortsætte den forrige Redaktions fortjenstfulde Arbejde for at faa Bladet gjort til Medlemsblad og - som De af Programmet vil have set - stiller Fællesstyrelsen Forslag om, at de valgte Tillidsmænd paa dette Fællesmøde vedtager, at alle Kredsene gør Kv. og Sf. til Medlemsblad. Betalingen er sat saa overordentlig lavt som til 75 Øre aarlig for hvert Medlem, og det er kun muligt, at det saa nogenlunde kan bære sig, naar alle D. Kv. Sfs. ca. 3000 Medlemmer holder det. Det er nødvendigt, at vi faar et Medlemsblad. I sin Tid, da D. Kv. Sf. var en københavnsk Forening, gjorde Kv. og Sf. udmærket Fyldest som et Maanedsblad, der indeholdt mangen en interessant og udmærket Artikel om Tidens brændende Spørgsmaal. Men siden D. Kv. Sf. i 1893 blev organiseret med Kredse rundt om i Landet, har man trængt til et Bindeled, som kunde bringe Bud ud til de mange spredte Medlemmer, der sad rundt omkring i Provinserne og paa Landet, og som tillige kunde holde Interessen for Sagen vaagen hos dem. Og jo flere Kredse, der bliver, des større bliver Trangen. D. Kv, Sf. staar nu overfor et Vendepunkt. Den Gang, da Stilstanden i vort politiske Liv lagde sit Tryk over alt Arbejde for Fremskridt, maatte ogsaa Kvindesagen lide derunder, men med Systemskiftet begyndte det at gry, og Kvindernes Valgret og Valgbarhed til Menighedsraadene var det første store Skridt, som er blevet taget, og det vil med sikker Følgerigtighed i en overskuelig Fremtid føre Kvindens kommunale Valgret og Valgbarhed med sig. Men saa er det af Vigtighed, at det kvindelige Vælgerfolk staar forberedt til at tage denne Ret og Pligt. At berede Jordbunden hos Kvinderne til Deltagelse i det offentlige Liv vil blive Kv. og Sf.’s store Opgave, og ved Siden deraf vil det være Budbringer mellem Fællesstyrelsen og Kredsene og mellem Kredsene indbyrdes. Vi Kvinder har ingen umiddelbar politisk Indflydelse; men vi kan faa en stor middelbar Indflydelse ved at være med til at danne den offentlige Mening; men saa maa vi ogsaa rette Ryggen og hæve Hovedet og føle, at vor Sag er saa stor, at det nok er værd at bringe nogle Ofre for den! Det er i Haabet om, at Tillidsmændene deler denne Følelse hos Styrelsen, at vi vil opfordre dem til at stemme for, at Kv. og Sf. bliver Medlemsblad.
Der udspandt sig en meget livlig Forhandling om Bladet; den drejede sig især om følgende Punkter: Hvorledes Kredsene kunde indrette sig for pekuniært at lette Overgangen til at gøre Bladet til Medlemsblad; hvorvidt det var gørligt, at Mand og Hustru nøjedes med et Eksemplar af Bladet, og om de Erfaringer, der var gjort i de Kredse, hvor Bladet allerede var blevet Medlemsblad. Med Hensyn til dette sidste Punkt hævdedes det, særlig af Frk. Hasselbalch (Aalborg) og Fru Anna Laursen (Aarhus), at selv om der i Begyndelsen forefaldt nogle Udmeldelser, skulde det ikke forskrække nogen, thi Erfaringen havde vist, at der skete ny Indmeldelser, og at adskillige af dem, som havde udmeldt sig, atter vendte tilbage. Ligeledes blev det hævdet, bl.a. af Frk. Anne Bruun, at det havde sin Betydning, at Medlemmerne stadig fik Bladet og dermed altsaa noget for deres Penge. Endvidere blev det oplyst af Frk. Frida Schmidt, at de 75 Øre var for hele Aaret, og at Postpengene var iberegnet. I Forhandlingen deltog iøvrigt Fru Stampe Feddersen, Hr. cand. polit. Schou, Fru Scheving, Fru Harrsen, Fru Rigmor Schmidt, Fru Frandsen, Fru Strandbygaard, Fru Scheur, Frk. Begtrup. Frk. Luplau, Hr. Lærer Laursen og Frk. Helene Berg.
Til Afstemning sattes først følgende 2 Ændringsforslag. Hr. Lærer Laursen: Bladet gøres til Maa-nedsblad. Enstemmigt forkastet.
Fru Strandbygaard: Kredsene skal kun betale et Eksemplar for Mand og Hustru.
19 Stemmer for, 31 imod.
Styrelsens Forslag sattes under Afstemning.
Det vedtoges med 54 Stemmer. 10 imod.
Punkt V.
Følgende Lovændringer foreslaas:
1) § 3 Lin. 3 f. o. Ordene „Kredsafdelingerne indbetaler 25 Øre aarlig forud for hvert af deres Medlemmer” forandres til „Kredsafdelingerne indbetaler 1 Kr. aarlig forud for hvert af deres Medlemmer og faar Kvinden og Samfundet gratis tilsendt til alle Kredsens Medlemmer."
3) I § 20 Lin. l forandres Ordet „Fællesblad" til ”Medlemsblad", og Ordene „dets Pris bestemmes af Fællesmødet" udgaar.
Efter en kort Forhandling vedtoges disse Lovændringer enstemmigt.
3) I § 14 Lin. 2 indskydes efter „en Formand" „en Næstformand" og efter „en Sekretær" „en Protokolfører".
Efter nogle korte Bemærkninger vedtoges denne Lovændring enstemmigt.
Punkt VI.
Forslag om, at Dansk Kvindesamfund indgiver et Andragende til Regering og Rigsdag om, at Elever til Husholdningsskoler faar Eet, til at søge Understøttelse af de Midler, der bevilges til Landbrugs- og Højskoler.
Formanden, Fru Bojsen Møller, lagde Forsamlingen paa Sinde, hvor vigtigt det var, at der gaves Understøttelse til Husholdningsskolerne, da disse ellers kun kunde besøges af de velstillede; det er umuligt for ubemidlede Kvinder at betale 50 Kr. maanedligt. Karle fik Understøttelse til Landbrugsskolerne, altsaa burde Piger ogsaa kunne erholde en lignende Hjælp til at lære Husholdning, og Højskolerne faar Statstilskud foruden Understøttelse til Eleverne. Allerhelst maatte der bevilges særskilte Midler for Elever til Husholdningsskolerne.
Fru Berg-Nielsen foreslog paa Jensen Sønderups (fraværende) og egne Vegne et Ændringsforslag, saa der tilføjes: etter af særlig dertil bevilgede Penge, saa Understøttelsen ikke tages af de Penge, der bevilges til Landbrugs- og Højskoler,
Ligeledes foreslaar de følgende Tilføjelse:
Paa den aarlige Finanslov stilles en Sum til Raadighed for Dansk Kvindesamfund at anvende som Understøttelse for Kvinder, der ønsker at uddanne sig til Husholdningslærerinder, i Lighed med den Underderstøttelse, der nu gennem Landboforeningerne ydes til Uddannelse af Vandrelærerinder paa Sorø Husholdningsskole og til Uddannelse af Skolekøkkenlærerinder paa Statens Kursus.
Hr. Lærer Laursen udtalte, at man burde vogte sig for at gaa Landbrugs- og Højskolerne i Vejen, men han fandt det naturligt, at der gaves Understøttelse til Kvinder, der vilde lære Husholdning, ligesom der gives Understøttelse til Karle, der vil lære Landbrug; han bifaldt i høj Grad, at det blev D. Kv. Sf., der kom til at forvalte Pengene, bl. a. fordi man saa vilde spare Forvaltningsudgifterne.
Fru Bojsen Møller gav Ændringsforslaget sin Tilslutning.
Frk. Eline Begtrup var ikke imod Forslaget, men hævdede den Væsensforskel, der er imellem Højskoler og Husholdningsskoler; de sidste giver Fagdannelse, Højskolerne almenmenneskelig Dannelse.
Fru Berg-Nielsen fastholdt, at Understøttelsen til Husholdningsskoler maatte gaa sammen med Understøttelsen til Landbrugs- og Højskoler; kan den ikke komme paa dette Budget, kan den kun opnaas ved en ny Lov, og saa kan vi komme til at vente længe. Husholdningsskolen maa indskrænke sig til faglig Undervisning. „Faget Husholdning skal under Kultur".
Fru Bojsen Møllers Forslag med Fru Berg-Nielsens og Hr. Jensen Sønderups Ændringsforslag sattes under Afstemning og vedtoges enstemmigt.
Punkt VII
Forhandling om en Henvendelse til Regering og Rigsdag angaaende de udenfor Ægteskab fødte Børns og deres Mødres Retsstilling.
Frk. Helene Berg: Det er ikke første Gang Spørgsmaalet „De udenfor Ægteskab fødte Børns og deres Mødres Retsstilling" har været for Dansk Kvindesamfund. - I April 1885 foranstaltede D. Kv. Sf. et offentligt Mødt i København, hvor Byfoged Emil Jürqensen holdt et Foredrag om „Det uægte Barns og dets" Moders Retsstilling". Dette Foredrag udkom senere i Særtryk og findes som Nr. 3 blandt „ Smaaskrifter, udgivne af D. Kv. Sf." Det gav forøvrigt Anledning til nogen Diskussion i Bladet, men Sagen døde derefter. hen. Næste Gang, dette Spørgsmaal kom frem, var ved Fællesmødet i København i Maj 1894; denne Gang som et Forslag fra Svendborgkredsen om at søge indbragt i Rigsaagen et Andragende om uægte Børns Arveret og Ret til Faderens Navn. Forhandlingen, som indlededes af Fru Marie Gundesen, endte med, at man kom til det Resultat, at D. Kv. Sf. ikke som Forening kunde tage denne Sag op, men man vilde gerne være med til at slaa til Lyd for Tanken i Forslaget, og det henstilles til Fællesstyrelsen at have sin Opmærksomhed henvendt herpaa. Saa vidt mig bekendt har det derefter ikke været fremme før sidste Aar paa Fællesmødet i København, hvor Fra Berg-Nielsen indledede Forhandlingen: „Kan Dansk Kvindesamfund virke noget for at forhindre de mange Barnemord?" Anledningen til, at dette Spørgsmaal stilledes og Forhandlingen derom, vil sikkert være Dem i frisk Minde, saa jeg vil ikke opholde mig herved; kun vil jeg erindre Dem om, at Forhandlingen endte med, at Sagen blev lagt i Fællesstyrelsens Haand med alvorligt Paalæg om ikke at lægge den til Side, men tage den op til grundig Undersøgelse og Overvejelse. I det første Styrelsesmøde, som afholdtes efter Fællesmødet, blev Spørgsmaalet da ogsaa drøftet, og det blev overdraget til mig at gøre det forberedende Arbejde. Jeg foretog en Del Undersøgelser med Hensyn til Barnemord og Barnemordersker, ugifte Mødre og Børn fødte udenfor Ægteskab, ved hvilke Undersøgelser det - navnlig hvad Barnemordersker angaar - var mig til megen Hjælp, at jeg efter Ansøgning fik Justitsministeriets Tilladelse til at gøre mig bekendt med de i Straffeanstalten paa Kristianshavn førte Bøger og Domsudskrifter, ved hvilket Arbejde, som jeg forøvrigt ikke er færdig med, jeg har mødt den største Velvilje hos Fængslets Embedsmænd.
Der er ikke her Tid til at komme nærmere ind paa disse Undersøgelser eller deres Resultater i det enkelte; jeg maa blot nøjes med at sige, at det snart blev mig klart, at hvad Dansk Kvindesamfund kan og bør gøre i denne Sag, det er at søge at faa de uden for Ægteskab fødte Børns og deres Mødres Retsstilling forbedret.
Da jeg i vort næste Fællesstyrelsesmøde fremførte dette og foreslog, at der nedsattes et Udvalg til videre Arbejde i denne Retning, gik Styrelsen beredvilligt ind herpaa, og der blev straks nedsat et Udvalg, der kom til at bestaa af Folketingsmand Jensen Sønderup, Politiinspektør Goll og mig; tillige gaves der os Bemyndigelse til senere at supplere Udvalget med andre i Tilfælde af, at vi fandt det formaalstjenligt. Dette Tilfælde er indtruffet; efterat vi havde holdt et Par Udvalgsmøder og udarbejdet et foreløbigt Udkast til Forslag om Forandringer i ugift Moders og udenfor Ægteskab fødte Børns Retsstilling, kom det os nemlig for Øre, at Herredsfuldmægtig, cand. jur. Sv. Bentzen, Svendborg, i adskillige Aar særligt har interesseret sig for denne Side af vor Lovgivning, og at han har foretaget en Rejse i Udlandet udtrykkeligt med det Formaal for Øje at undersøge andre Landes Lovgivning og Forhold desangaaende. Vi sendte da Herredsfuldmægtig Bentzen en Opfordring til at træde ind i vort Udvalg; han modtog Opfordringen, idet han udtalte sin Glæde over at faa Lejlighed til at komme i Berøring med det praktiske Arbejde for en Sag, der ligger ham varmt og stærkt paa Sinde. Som De vil forstaa, af hvad jeg har sagt, er vi altsaa midt i Arbejdet. Det er os endnu ikke ganske klart, under hvilken Form det vil være bedst at bringe vort Forslag frem; men hvad Indholdet angaar, er det især følgende Punkter, vi igennem alt, hvad vi har faaet at vide om den nuværende Tilstands Brøst og Mangler, har faaet vor Opmærksomhed rettet paa:
I. At der træffes Bestemmelser, der kan tjene til, at den ugifte Moder ikke kommer til at staa hjælpeløs i Tiden lige før, under og lige efter Fødslen. Denne er jo den kritiske Tid, hvor Haabløsheden og Fortvivlelsen saadan kan faa Tag i en Pige, at hun bliver sit Barns Morder.
II. Faderens Forpligtelser skal ikke være fyldestgjorte, naar han betaler sit saa knapt som muligt tilmaalte Underholdningsbidrag; men han skal være med at sørge for sit Barns Underhold og Opdragelse, idet Underholdningsbyrden saa vidt muligt falder ligeligt paa begge Forældre; dog bør der tages fornuftigt Hensyn til deres økonomiske Vilkaar, og i det Tilfælde, Moderen dør eller bliver uarbejdsdygtig, bør han, saa vidt han har Evne dertil, sørge helt for Barnet. Bestræbelserne bør imidlertid gaa endnu videre - nemlig i Retning af, at Faderen til det udenfor Ægteskab fødte Barn ikke blot og alene forpligtes økonomisk over for det; thi det kan dog vel kaldes en Menneskeret, at have en Fader saa vel som en Moder, og denne Menneskeret bør Samfundet ikke ved sine Bestemmelser og Love tage fra nogen.
Fru Berg-Nidsen ledede Forhandlingen.
Frk. Kirsten Laursen mente, at Skridtet burde gøres fuldt ud, saa Barnet fik Faderens Navn og Arveret efter ham.
Frk. Helene Berg mente ogsaa, at der ikke var sket det udenfor Ægteskab fødte Barn fuld Ret, for det fik sin Faders Navn og Arveret efter ham; men i det Forslag, vi vil bringe frem, maa vi søge at stille vore Krav saaledes, at vi med nogen Grund kan vente at faa dem gennemført; vi maa tage vort Udgangspunkt i de nu gældende Bestemmelser; gaar vi for vidt, vil maaske slet intet opnaas; ogsaa paa et Omraade som dette, der jo er saa nøie sammenhængende med meget andet i Samfundet, Ægteskabet, Hjemmet osv., kan man ikke bevæge sig i Spring; Udviklingens Vej maa følges. I Norge er de et Stykke forud for os; nogle af de Bestemmelser, som vi nu arbejder paa at faa indført heri Landet, er allerede Lov hos dem, og de har nu begyndt at tage fat paa Navn og Arveret. Forøvrigt vilde hun fremhæve, at det særlig var Barnets Ret, man havde sin Opmærksomhed henvendt paa. Velgørenhed og Barmhjærtighedsgærninger er en nødvendig Nødhjælp; men det er Retfærdigheden vi vil tilstræbe i dette Arbejde.
Herredsfoged Sveistrup vilde gærne henlede Udvalgets Opmærksomhed paa, at medens Faderens Underholdsbidrag efter den nugældende Lov skal udbetales af hans Forsørgelseskommune, hvis han ikke selv kan, ophører dette, naar Faderen har forladt Landet. Endvidere spurgte han, om Udvalget havde tænkt paa, ved hvilke Tvangsmidler Faderens Bidrag kunde inddrives, hvis han ikke godvillig betalte. Han opfordrede de tilstedeværende Kvinder til, hvor de som Husmødre eller paa anden Vis fik med frugtsommelige ugifte Kvinder at gøre, da at søge at faa dem til at vedgaa deres Tilstand, hvilket vilde formindske Fristelsen til at føde i Dølgsmaal.
Frk. Helene Berg oplyste, at de af Sveistrup nævnte Punkter, allerede var taget under Overvejelse og drøftet af Udvalget.
Frk. Anna Brosbøll ankede over, at naar det oplystes, at en Pige skulde have et Barn, betød dette ofte en Opsigelse, hvilket kunde blive en tvingende Grund for Pigen til at skjule sin Tilstand; hun trængte til Sympathi i sin Ulykke.
Pastorinde Valeur Ingerslev mente, at det kom an paa, hvorledes Pigerne tager det, om Husmødrene skal kunne føle Sympathi for dem; mange af dem er utilladelig letsindige og skammer sig slut ikke over deres Tilstand.
Frk. Anna Brosbøll mente, at de dybest faldne og mindst forstaaende netop trængte til den stærkeste Sympathi. Sympathi udelukket ikke, at vi erkender og bringer dem til at erkende, at de har Skyld.
Fru Berg-Nielsen mente, at man nu kunde afslutte Forhandlingen med en Tak til Udvalget, for hvad det havde udrettet.
Frk. Helene Berg vilde gærne have Forsamlingen med lidt længere; Udvalget ønsker Fællesmødets Bemyndigelse til at handle i den foreliggende Sag.
Følgende Forslag vedtoges enstemmigt:
