« Tilbage til søgeresultaterne
Inger Pontoppidan
I Anledning af de venlige Mindeord om I. P., som Frk. Brosbøll har skrevet i „Kvinden og Samfundet” for 20. September, tillader jeg mig at bede om Plads i Bladet for et Par Ord.
Frk. Brosbøll skriver, at Frk. P. efter at have forladt Børnehjemmet fandt et Hjem i sin Broders Hus og døde der 1905. Dette er ikke helt rigtigt. Hun tilbragte et Aarstid hos Pastor Pontoppidan; men hele den øvrige Tid havde hun sit eget Hjem. Med dyb Forstaaelse havde hun altid set paa Kvinders Trang til Selvstændighed, og hvor glad hun end følte sig i de kærlige Omgivelser i Broderens Hjem, længtes hun dog efter at faa sit eget. Da hun saa fik det, glædede hun sig inderligt derover og kunde, naar man besøgte hende der, aldrig blive træt af at udtale sin Paaskønnelse deraf. Det var hendes store Glæde at modtage sine Søskende og sine gamle Venner fra Børnehjemmet der, og trods al Sygdom og Skrøbelighed var hun uendelig meget for os gennem de Samtaler, vi havde med hende. Hendes kloge og kærlige Raad havde man Gavn af længe, længe bagefter, thi altid var hun med hele sin Sjæl med i alt, hvad hun sagde. Ofte udtalte hun sin Fryd over den lille „Filial” af Børnehjemmet, hendes Hjem udgjorde, derved at hun havde sin unge Plejedatter hos sig. I dette lille Hjem var det ogsaa, hun lukkede sine Øjne den 7de Juni i Aar.
Hun savnes dybt af sine gamle Husfæller, og vi velsigner hendes Minde.
Elna Panduro.
Lærerinde ved Børnehjemmet paa „Vodrofsvej”.
