« Tilbage til søgeresultaterne
Vore Børn,
Vi har modtaget følgende: Hr. mag. art. Christensen!
Rigtig megen Tak for Deres Artikel „Prygl”. Min Mand og jeg har læst og debatteret den. Vi er nu ikke rigtig enige, min Mand og jeg - om dette ene Punkt, vel at mærke! Jeg er ellers den lykkelige Moder til 6 sunde, livsglade - min Mand siger: „vilde og ofte uvorne” Drenge. Jeg har Tid og megen Lyst til at beskæftige mig med deres Opdragelse - og jeg prøver paa at lære, hvor jeg kan. Der er en Bog af Herbert Spencer, der for længe siden lærte mig, at Prygl duer ikke som Straf, og at den rigtige Maade at straffe paa er at lade den der forser sig bære de naturlige Følger af Forseelsen. Det Princip prøver jeg paa at følge, og det har været mig til Hjælp. Vi kender herhjemme ikke til at herse med Drengene for at faa dem til at lære deres Lektier, at begynde Skolearbejdet i rette Tid, at staa op, saa de kommer tidsnok i Skole etc.
Poul - min ældste - holdt af at ligge længe; naar han hæsblæsende kom ned, stod ingen paa Pinde for ham, han fik ikke „Seddel” med i Skolen, og efter en Del ubehagelige Oplevelser er han naaet til at være nogenlunde præcis. Svend smøler med Læsningen; han har flere Gange maattet blive hjemme, naar han var bedt ud, fordi han ikke var færdig; vi haaber, det skal hjælpe.
Men - undertiden er 6 Drenge næsten mere, end en Moders Hoved kan bære. Mine er tilmed saa glade af sig, og der er det ved godt Humør - eller „Vildskab”, som min Mand siger - at det smitter. Mine Drenge kan blive saa overstadige, at de glemmer Lydighed og Artighed, og naar dette varer længere Tid, siger min Mand: „Nu trænger Drengene til nogle Smæk”. Og det er sandt, at det tæmmer dem for en Tid. Det hjælper dem ligesom til at huske bedre, hvad de ikke maa glemme: sømmelig Adfærd og almindelig pæn Opførsel mod vores gamle Pige, der for Resten forkæler dem.
Hvad er der nu at gøre ved en Dreng, der efter at have ligget et Par Dage er saa fuld af Livslyst eller „Vildskab”, at han i den bare Skjorte farer ud i Haven, løber rundt om Plænen og udstøder vilde Indianerhyl og smitter de andre 5, saa de bliver „en Vild Indianerstamme” i et ret civiliseret Hjem ?
Jeg siger: „Det er ikke Uartighed”, min Mand siger: „Det er det samme, hvad Du kalder det, Emma, men det fører til Uartigheder”. Han siger ogsaa, at De ikke har Ret, naar De forlanger, at „de Krav, der stilles (til Barnet), skal være dikterede af Hensyn til Barnet selv” - de kan ogsaa være dikterede af Hensyn til Omgivelserne. Barnet skal lære at tage Hensyn til andre, og at det har godt deraf, er ikke altid direkte indlysende for det selv. Ikke altid føler det det berettigede i, at en anden Person gaar forud for det.
Til Slut kun en oprigtig Tak, fordi De vil „undersøge, om ikke Begrebet Uartighed trænger til et Eftersyn”. Maa jeg fortælle Dem et lille Eksempel paa, hvorledes Børn kan blive beskyldt for Løgn, hvor de aldeles ikke har tænkt paa at lyve? Min lille Søster fandt, da vi var Børn, en Tid lang stor Fornøjelse i at fortælle om, „en Familie”, hun kendte og „daglig kom til”. Hun paastod, at der var syv Børn, beskrev sine Lege med dem, fortalte om hvad hun fik at spise - altid Livretter - endelig vandrede hun hver Dag et Stykke ud ad Landevejen til en bestemt Grøft, hvor hun paastod, at de plejede at hente hende. Vi vidste alle, at dette var opdigtet; hun blev beskyldt og straffet for Løgn. for Dagen derefter at begynde forfra, til hun lærte at tie. Min yngste Søn - en vældig Kriger og Jæger paa 6 Aar - raabte forleden Dag til Pigens store Forargelse, da hun vilde vadskte hans Arm: „Rør den ikke - en Løve har bidt den!” og han var i fuldgod Tro.
Naar jeg slutter fra disse godartede Tilfælde og ved, hvor let smaa Børns Begreber forvirres - hvad jeg tidt har oplevet – saa snart de bliver bange eller paaduttes noget, saa maa jeg sige, at jeg tror, at der, tidt f Eks. i Retning af at straffe for Løgn sker Børn Uret, og at her noget kaldes „Uartighed”, der kun er Fantasteri og Mangel paa Evne til at skelne mellem det virkelig oplevede og det indbildte.
Men nu glæder jeg mig til at høre, hvad De vil sige om „Uartighed”.
