« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Folketinget. Forslag til Lov om Rettens Pleje har været til første, anden og tredje Behandling, hvorefter det enstemmigt vedtoges med 68 Stemmer i Mødet d. 13. Nov. Da Lovforslaget ikke fremtræder ganske i den Skikkelse, hvori det d. 20. Okt. blev vedtaget i Landstinget, vil det blive sendt tilbage til dette Ting.
Forslag til Lov om Forandring i Grundlovens § 32 om Folketingets Medlemstal har været til første Behandling. Grundlovens § 32 første Punktum, der nu lyder saaledes: „Antallet af Folketingets Medlemmer skal omtrent være efter Forholdet af et Medlem til 16,000 Indvaanere", foreslaas forandret til: „Tallet af Folketingets Medlemmer er 132". Af den lange Forhandling finder vi Grund til at fremhæve, at Borgbjerg, som stærkt talte for Kravet om lige og almindelig Valgret, ogsaa nævnte Kvindernes Valgret. Han udtalte „- - - Vi er altsaa i høj Grad interesserede i, at Valgretsalderen nedsættes, stærkt interesserede i, at vort Programpunkt om Kvindernes Valgret bliver gennemført -".
Fra flere Sider faldt den Udtalelse, at Folketinget burde være et sandt Spejlbillede af Befolkningen; en af de Herrer tilføjede forsigtigt „eller i alt Fald af Vælgerbefolkningen". Et sandt Spejlbillede af Befolkningen kan Tinget selvfølgelig først blive, naar Kravet om lige og almindelig Valgret gennemføres, og Kvinderne saaledes ogsaa kommer til at høre med til Vælgerbefolkningen.
Forslag til Rigsdagsbeslutning i Anledning af en med den kongelig nederlandske Regering afsluttet vedvarende Voldgiftskonvention har været til første Behandling. Denne Voldgiftstraktat mødtes med den mest uskrømtede Glæde fra alle Partier. Udenrigsministeren kaldte den „et Mønster for Voldgiftstraktater, idet den gaar videre end nogen som helst anden Voldgiftstraktat, der endnu er bleven afsluttet mellem evropæiske Stater". Deuntzer Traktatens Fader, mente, at den direkte umiddelbare Betydning af Traktaten ikke kan kaldes stor, men dens indirekte, middelbare Betydning er uoverskuelig, baade fordi den indeholder „en Bestemmelse om, at andre Stater end Danmark og Holland kan slutte sig til denne Traktat, og der foreskrives da en meget simpel Fremgangsmaade, hvorved deres Tilslutning kan ske", og fordi Danmark efter at have afsluttet denne Traktat maa staa som „en Stat, der med Hensyn til Voldgiftstraktater er villig til at gaa saa vidt som muligt". Danmark har ved denne Traktat vedkendt sig det Princip, at „Danmark i et hvilket som helst opkommende internationalt Tilfælde vil bøje sig for Retten".
Endelig har Folketinget behandlet forskellige Lønningslove. Under første Behandling af Forslag til Lov om Lønninger for de ved det kgl. Blindeinstitut med tilhørende Forskole og for de ved de kgl. Døvstummeanstalter ansatte Lærere m. m. udtalte Herman Trier: „- - -- - Saa er der endelig et tredje Spørgsmaal, som stadig kommer frem, fordi det endnu ikke er afgjort i den formentlig naturlige Retning, og som det derfor er naturligt at pege paa, hver Gang der er Lejlighed dertil. Det er Spørgsmaalet om Læreres og Lærerinders Lønning i dennes gensidige Forhold. Naar Lærerne foreslaas lønnede med en Begyndelsesløn af 1200 Kr. og en Slutningsløn af 2700 Kr. og Lærerinderne med henholdsvis 1000 Kr. og 2000 Kr., saa kunde man være fristet til at spørge, om det da ikke er det samme Arbejde, som i det væsentlige forlanges af begge Parter. Hvis Arbejdet ikke er det samme, er en Forskel i Løn naturlig; men hvis Arbejdet i Virkeligheden er det samme, hvad enten det er det ene eller det andet Køn, som udfører det, melder med en vis Nødvendighed det Spørgsmaal sig: Er det da ikke paa Arbejdet, Lønnen skal bygges?
Stigningen i Lønnen er for Lærerindernes Vedkommende efter Forslagene 200 Kr., for Lærernes 300 Kr. hvert 4de Aar. Ogsaa Stigningen er altsaa forskellig. Muligt kan der ikke ved denne Lejlighed naas noget paa dette Omraade, men jeg anser det dog for rigtigt at gøre opmærksom paa, at Udviklingen maa føre til en Lønning efter Arbejdets Beskaffenhed, og hvis man erkender i fuldt saa høj Grad at kunne være tjent med Lærerinders Arbejde som med Læreres, maa denne Erkendelse ogsaa lægge sig for Dagen i Lønnen. -"
Kultusministeren mente ikke, at „det vilde være naturligt og rigtigt at optage dette store og omfattende Spørgsmaal ved denne Lejlighed, hvor det jo kun drejer sig om et meget ringe Antal ved nogle ganske specielle Læreanstalter. Dette vidt omfattende Spørgsmaal, om Mænd og Kvinder skal lønnes ens, og her in casu, om Lærere og Lærerinder fremtidig skal have samme Løn, vilde jo langt naturligere kunne optages ved Behandlingen af mere omfattende Lønningslove, og navnlig ved Behandlingen af Lønninger ved Folkeskolen. Naturligst vilde det til at begynde med kunne optages indenfor de enkelte Kommuner, naar disse fastsætter Lønningsskala for deres Lærerpersonale-------"
Ministerens Svar bekræfter Ordsproget: aller Anfang ist schwer - hvor skal man begynde? Hvem skal begynde? Hvad er naturligst og rigtigst i denne Sag?
Efter vor Mening vilde det eneste rigtige og naturlige være at følge Principet:
Samme Løn for samme Arbejde!
Herman Trier skal have Tak, fordi han saa klart og utvetydigt har hævdet dette Princip.
