« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Folketinget.
Af Finansministeren er fremsat et Forslag til Lov om Udlaan af Stats-Laanefonden til Udstykning af større Landejendomme. Forslagets Hovedbestemmelse er, at der af Stats-Laanefonden ydes „Laan til Foreninger, der er dannede udelukkende med det Formaal for Øje at indkøbe større Landejendomme, som egner sig til Udstykning, og som er til Købs paa billige Vilkaar, for deraf at afhænde Parceller til Oprettelse af mindre Landbrug, og dets Formaal betegnes saaledes: at tilvejebringe mindre Ejendomme, smaa Hjem, hvor Arbejderne virkelig selv kan høste Udbyttet og nyde Frugten af deres eget Arbejde; det fremhæves, at de større Husmandsbrug og Boelsstederne er nogle af de mest rentable Jordbrug, og en Stigen i deres Antal vil give Plads til den Befolkningsforøgelse ude paa Landet, der er naturlig og ønskelig i et Landbrugsland som Danmark.
Om indenrigs Kødkontrol og om Oprettelse af „Kongeriget Danmarks Hypotekbank” er der ført lange og vidtløftige Forhandlinger.
Forslag til Lov om en ekstraordinær Bevilling i Anledning af Prins Carls Overtagelse af Norges Krone blev ført igennem 1ste, 2den og 3dje Behandling i 3 Møder, hvert paa ca. 5 Min. med ca. 5 Min.s Mellemrum, og derefter enstemmig vedtaget. Ligesaa glat og til samme heldige Resultat gled det den følgende Dag i Landstinget.
Fra Socialdemokraterne er følgende Forespørgsel kommet frem: Agter Forsvarsministeren i en nær Fremtid at forelægge Forslag til Reform af den militære Retspleje? Anledningen til denne Forespørgsel var den noksom bekendte Dom over de 3 Husarer; Betydningen af den er, at det bringes frem for Dagens Lys, hvilke Tilstande der raader indenfor Kasernens Mure.
Der er faldet mange drabelige og mandige Udtalelser om Nødvendigheden af Disciplin, om ikke at være blødagtig osv., men vi synes ikke, at den Raahed og det moralsk fordærvede og fordærvende Liv, som skjules bag Kasernens Mur, tyder hverken paa Disciplin eller Mandighed. Vi protesterer ikke imod Strængheden, vi hylder ikke Blødagtigheden, men vi protesterer imod, at vore Sønner og Brødre behandles raat og uretfærdigt, og vi protesterer fremfor alt imod, at Forholdene indenfor Kasernen er af en saadan Art, at vore Sønner og Brødre - tvungne ind i Kasernelivet af den almindelige Værnepligt - udsættes for at blive besmittede og demoraliserede.
Forsvarsministeren og Folketinget mødtes i at finde det „ønskeligt, at en Reform af den militære Retspleje snarest muligt finder Sted, og at Principerne i den militære Retspleje, saavidt Forholdene tillader det, slutter sig til Ordningen af den borgerlige Retspleje.”
Vi Kvinder mødes med Forsvarsministeren og Folketinget i ogsaa at finde det „ønskeligt etc.”, idet vi meget stærkt understreger Ordene snarest muligt.
Forskellige Lønningslove har været til Behandling, hvorunder navnlig Forslaget om Løjtnatslønninger gav Anledning til en heftig „storpolitisk” Debat.
Forslag til Lov om Ministrenes Ansvarlighed er bleven fremsat af Justitsministeren, og da „Grundlovens § 12”, som Ordføreren fremhævede, „fastslaar, at Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse, og at deres Ansvarlighed bestemmes nærmere ved Lov”, og da dette Grundlovsbud til Lovgivningsmagten trods forskellige Forsøg, første Gang i 1856, endnu ikke er sket Fyldest, skulde man synes, at det var paa Tiden, at vi fik en saadan Ministeransvarlighedslov gennemført.
Fra den socialdemokratiske Gruppe er forelagt Forslag til Lov om Adel, Titler, Ordener, Rang m. m. Vi giver dette Lovforslag vore bedste Ønsker med paa Vejen; thi vi har et for vor Følelse som Kulturmenneske i høj Grad generende Indtryk at, at der er et uhyggeligt Slægtskab mellem den vildes Henrykkelse ved Tatoveringer, Ankelsmykker og Ringe i Næsen og den civiliseredes ikke altid lige godt skjulte Fryd ved Ordener, Titler osv.; men vi nærer alligevel desværre en stille Tvivl om, at Menneskeslægten er naaet saa vidt paa sin langsomme Gang fremad, at disse Vidnesbyrd om en primitiv Tilstand eller i bedste Tilfælde om et barnligt Udviklingstrin allerede nu kan forsvinde. Glædeligt vilde det være om de smaa Lande kunde gaa foran her.
For tiende Gang er der (ogsaa fra Socialdemokraternes Side) i Folketinget bleven forelagt Forslag til Lov om Arbejdstid. 1. Stk. § l lyder saaledes: „For alle Personer af begge Køn over 14 Aar, der som Arbejdere, Medhjælpere eller Lærlinge udfører Arbejde i andres Tjeneste ved Haandværks- og Fabriksdrift, Land- og Vandbygningsarbejder. Jernbaneanlæg og lignende Arbejder, Handel, Transportvæsen, Kontorvirksomhed, samt for alle i Statens og Kommunens Tjeneste staaende Personer fastsættes den daglige Arbejdstid til højst 8 Timer, deri ikke indbefattet Spise- og Hviletid”.
Forslaget mødtes med mange Forbehold og Indvendinger; dog vandt det Tilslutning fra alle Sider, at der for visse sundhedsfarlige Erhverv burde lovgives m. H. t. Arbejdstiden.
Der vil løbe meget Vand i Stranden, før 8-Timers Arbejdsdagen bliver fastsat ved Lov; men Tanken vinder bestandig større Raaderum i Folkene, og ad Frivillighedens og Udviklingens Vej vil denne Reform blive gennemført.
Endelig har Forslag til Lov om Valg af Borgmestre i Købstæderne (Socialdemokraterne) været til Forhandling. Forslaget gaar i sin Hovedtanke ud paa, at den Retsplejen eller Politiet vedrørende Gerning sondres fra Borgmesterembedet og henlægges til en anden Embedsmand, og at Borgmesteren vælges for 6 Aar af Byraadet blandt dettes egne Medlemmer.
Forslag til Lov om Rettens Pleje er efter Forhandlinger i Folketing og Landsting bleven henvist til et Fællesudvalg paa 30 Medlemmer - 15 fra hvert Ting.
