« Tilbage til søgeresultaterne
Vort Blad
”Kvinden og Samfundet" gaar med dette Nummer ind i sit 22. Aar, og det begynder samtidig et nyt Kapitel i sin Livshistorie: det gaar nemlig over til at blive „Dansk Kvindesamfund"s Medlemsblad.
Hidtil har det været saadan, at de af D. Kv. Sfs. Medlemmer, som vilde have Bladet, maatte abonnere paa det, og Resultatet har da været det, at Bladet langtfra er kommet alle Medlemmer i Hænde. Dette har været følt som en meget stor Mangel, især i de senere Aar, hvor der er bleven dannet adskillige nye Kredse rundt omkring i Landet; thi jo flere Medlemmer D. Kv. Sf. fik, og jo mere spredt disse boede, jo mere Trang var der til et, Medlemsblad, der kunde danne Bindeled.
Det er dog ikke blot som saadant, vort Blad bør virke; det har ogsaa den meget væsentlige Opgave at virke udadtil som Organ for Kvindernes Ønsker og Krav. Ganske vist er der en meget stor Forskel paa Kvindens Stilling nu og for 21 Aar siden, da „Kv. og Sf." begyndte at udkomme. Meget er blevet forandret – saa meget, at det endogsaa fra visse Sider er bleven hævdet, at det var overflødigt længere at have et Kvindesagsblad eller overhovedet at tale mere om Kvindesag; men dette maa bero enten paa manglende Kendskab til de virkelige Forhold eller paa, at man for let har ladet sig stille tilfreds, ikke har været radikal nok i sine Krav.
Forandringen herhjemme i disse forløbne 21 Aar er i Virkeligheden mere en indre end en ydre, og det er en Lykke, at det er saaledes, at de ydre Reformer ligesom tvinges frem af den indre, thi alle sande, sunde og solide Reformer kommer indefra. Sindene er ganske anderledes stemt nu end den Gang med Hensyn til Kvinden som Samfundsmedlem; teoretisk er hendes Menneskerettigheder anerkendt; det er kun de i daarlig Konservatisme mest forbenede og forstenede, som vil nægte hendes Ret til selvstændig Udvikling og til Deltagelse i Samfundets Liv; men praktisk set staar vi herhjemme i mangt og meget paa samme Punkt som for 21 Aar siden.
Vel har Kvinder faaet Adgang til Uddannelse og Eksaminer; men Adgang til selvstændigt Erhverv, til Ansættelser og Embeder er stadig meget begrænset. Ligestillethed med Mænd, hvad angaar Løn, er ikke opnaaet. Kvindens retslige Stilling, især den gifte Kvindes, og der atter især i Forhold til sine Børn, er endnu meget langtfra at være retfærdig. Og hvad angaar kommunale og politiske Rettigheder staar hun omtrent paa samme Sted som for 21 Aar siden.
Først naar Kvinden - i Praksis som i Teori - er anerkendt som Samfundsborger, naar Princippet „Samme Løn for samme Arbejde" er gennemført, naar der ved Ansættelser og Embeder ikke spørges om Mand eller Kvinde, men kun om Egenskaber og Skikkethed, naar Kvinden har faaet Adgang til direkte at øve sin Indflydelse i Kommune og Stat - altsaa Valgret og Valgbarhed paa samme Betingelser og under samme Vilkaar som de, der gælder for Manden - først da er det overflødigt at have et Kvindesagsblad, først da er det Samfundsspørgsmaal „Kvindesagen" paa naturlig og retmæssig Maade bragt ud af Verden.
Vort Blad har da Eksistensberettigelse en Stund endnu - gid den Stund maatte blive kort!
Den Tid vil komme, og meget kunde tyde gaa, at den ikke er fjærn, da der i Samfundslivet ikke vil blive regnet med Mænd og Kvinder, men kun med Mennesker. Indtil da bør Kvinderne staa sammen. Det er for tidligt at danne Partier, og det er virkningsløst at slutte sig til Partier. Om en Kvinde nu er Socialdemokrat, Venstre eller Højre, har meget ringe Betydning i Forhold til den Kendsgerning, at hun slet ingen Stemme har, er lig med Nul i det politiske Liv.
Om dette ene store Maal: overhovedet at blive regnet med - bør alle Kvinder samle sig. Naar dette Maal er naaet vil det være naturligt, at Kvinderne deler sig efter andre Linier. Da er Kvindesagsspørgsmaalet løst, og Kvinderne kan da skilles og hver for sig gaa til det Parti, hvor de efter deres Tilbøjelighed og deres Anskuelser hører hjemme.
Naar vi har faaet Nøglen til al direkte Indflydelse i det offentlige Liv (Valgretten) udleveret af det offentlige Livs nuværende Magthavere (Mændene - d.v.s. Mændene over 30 Aar, de under 30 Aar er paa dette Punkt foreløbig Kvindernes Lidelsesfæller), da kan vi bruge den i Overensstemmelse med vore Anskuelser og vor Overbevisning.
Indtil den er i vor Besiddelse bør vi alle staa sammen, uanset hvad der ellers kan skille.
