« Tilbage til søgeresultaterne
Danske Kvindeforeningers Valgretsforbunds Foretræde
Danske Kvindeforeningers Valgretsforbunds Foretræde for Rigsdagen,
Efter forudgaaet Andragende indsendt til begge Ting, og efter at have modtaget Tingenes Svarskrivelser, indeholdende Tilladelsen til at komme samt Fastsættelsen af Tid og
Sted, hvor Sammenkomsten kunde foregaa, samledes i Dag ved Titiden hos Fru Kommandørinde Munter følgende Repræsentanter for nedenstaaende 14 Kvindeforeninger:
„Cirklen", Fru Professorinde Lund, „Tjenestepigeforeningen", Frk. M. Christensen; „De kvindelige Herreskrædere", Fru Brochmann; „Korsetsyerskerne", Fru Larsen; „Sølvpolererne", Frk. Holm; „Sygeplejerne", Frk. Hellfach; „Kvinder ansatte i Statens og Kommunens Kontorer", Billedhuggerinde, Fra Petersen-Dan; „Gymnastikforeningen", Frk. Lund; „Jordemødrene", Fru Paulsen; „Lærerindeforeningen", Fru Nørlund (Ordfører); Dansk Kvindesamfund: „Aarhuskredsen", Frk. Eline Hansen; „Middelfartkredsen", Fru Kommandørinde Munter; „Svendborgkredsen", Frk. Rasmussen; „Politisk Kvindeforening", Malerinde M. Luplau.
Samlede gik man derfra til Rigsdagsbygningen for personlig og mundtlig at frembære for begge Tings Valgretsudvalg Kravet om saavel politisk som kommunal Stemmeret og Valgbarhed.
Først førtes vi ind til Landstingsudvalget, hvis Formand, Grev Friis, høfligt bød os tage Plads og dernæst spurgte, om vi havde en Ordfører, om flere af Damerne maaske ønskede Ordet, saa vilde han opskrive Navnene straks. Hertil svarede Fru Nørlund, at hun var valgt til Ordfører, at der intet var bestemt om, at andre skulde udtale sig, men det var jo muligt, at dette Ønske kunde opstaa. Hun oplæste derpaa „Henvendelsen" (se andet Steds i Bladet), kommenterede den med et Par Ord og overrakte den til Formanden, som udtalte, at den vilde komme til at cirkulere blandt alle Landstingets Medlemmer. Da ingen af Damerne ønskede Ordet, var vort Hverv her endt, og vi begav os nedenunder til Folketingsudvalget. Efter at have ventet en Stund i Korridoren, kom Formanden, Hr. Anders Nielsen, og førte os ind. Da vi havde taget Plads, bød Formanden os velkommen og udtalte, at dette Udvalg egentlig ikke var et Valgretsudvalg, at det var Valgkredsordningen, de havde at gøre med, men da Spørgsmaalet nærmest sorterede under dem, var det blevet dem paalagt at modtage os. Nogen Forhandling kunde de jo ikke føre med os, men de var villige til at høre, hvad vi havde at sige, ligesom han vilde give Medlemmerne af Udvalget Lejlighed til at rette Forespørgsler til Damerne, og disse Lejlighed til at udtale sig efter Ordførerens Oplæsning. Han udtalte tillige, at Udvalget i dette Øjeblik overfor os repræsenterede Folketinget. Fru Nørlund oplæste da atter ”Henvendelsen” og afleverede den ligesom i Landstingsudvalget.
Derefter udtalte Formanden, idet takkede os, fordi vi havde fremført denne Sag for dem, at han vistnok kunde sige, at alle her tilstedeværende Medlemmer var enige med os; det var jo kun „Tidspunktet", det kom an paa. Paa en Henstilling til Deputationens Medlemmer om at udtale sig, bad jeg - efter forudgaaet Aftale - om Ordet, som jeg kun benyttede til ganske kort at understrege, at det, der i Øjeblikket var os det vigtigste, og det vi virkelig haabede og ventede maatte ske, var Opnaaelsen af den kommunale Stemmeret og Valgbarhed under de samme Forhold, som Mænd i Øjeblikket har den, saaledes at vi ikke skal vente til deres Valglov en Gang bliver forbedret.
Paa Formandens Opfordring til Udvalgets Medlemmer om at gøre Forespørgsler til Damerne, tog Hr. Svejstrup Ordet og spurgte, om vi mente at kunne tale paa alle Kvinders Vegne, d.v.s, de Kvinder, som overhovedet er med i Bevægelsen, naar vi forlangte at komme med nu straks; om der ikke var dem blandt os, som mente, at vi burde vente til den nye Valglov kom igennem? Da man antog - og vel ikke med Urette - at dette Spørgsmaal navnlig gjaldt Socialdemokratiets Kvinder, spurgte Fru Nørlund, om Fru Brochman (de kvindelige Herreskrædere) ønskede at svare; da Fru B. ikke gjorde det, udtalte Fru N.: at hun jo ikke kunde vide, om der hist og her sad en eller anden, som maaske havde den Mening; men at der aldrig blandt de forskellige Foreningers Repræsentanter i Valgretsforbundet havde været Uenighed om det Spørgsmaal; at hun heller aldrig havde hørt nogen udtale sig imod dette Krav.
Fru Nørlund æskede derpaa et Svar; vi vilde jo gerne vide, hvad vi turde vente; men hertil sagde Formanden, at i Henhold til det, han straks havde udtalt, at der ikke kunde føres nogen Forhandling, kunde han intet Svar give herpaa.
Saa var vi færdige. Formanden gik hen til Døren og hilste venligt paa hver især, da vi gik ud.
I Gaarden stod den uundgaaelige Fotograf, som fra Bladet „Hjemmet" bad om at maatte „tage" os; det skete - trods Protest fra nogle af Damerne.
Vi skiltes derpaa med en glad Følelse af, at det Hele var forløbet paa en overordentlig værdig og smuk Maade og tillige med en Følelse af, at her var foretaget et i Kvindesagens Annaler ret enestaaende Skridt, som ikke vil blive ganske uden Betydning for Valgretssagen - et Skridt, som sikkert vil mindes gennem Tiderne.
Dybt maa det beklages af alle dem, der hører til og holder af „Dansk Kvindesamfund", denne kære, gamle Grundforening, at dens Valgretsudvalg har følt sig beføjet til at nægte sin Deltagelse ved denne Lejlighed. Æren bliver nu ganske og aldeles Valgretsforbundets alene - vi havde gerne delt den med D. K. Sf. Straks da Tanken opstod, og dette Skridt besluttedes, blev der gjort Henvendelse til D. K. Sf.s Valgretsudvalg om en Fællesoptræden; efter nogen Tøven blev der svaret, at vi maatte gaa alene. Snurrigt er det jo, at Ø. K, SL alligevel paa en Maade - gennem 3 af sine mest retvendte Børn - Kredsene i Aarhus, Middelfart og Svendborg - var repræsenteret; men - det var jo ikke Moderen - ikke „Dansk Kvindesamfund" som sådant.
København, 24.-1.-06.
