« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Valgretsudvalg,
I Frøken Luplaus Artikel i sidste Nummer af »Kvinden og Samfundet« har det bedrøvet mig - og foruden mig vist mange andre - at høre hende benævne Aarhus, Middelfart og Svendborg Kredsene som tre af D. Kv. Sf.s mest retvendte Børn. Mon ikke de fleste andre Kredse - om de havde vidst Besked - ogsaa var blevet retvendte?
Da jeg i Bladene læste om Deputationen til Rigsdagen, forbavsedes jeg meget over ikke at se D. Kv. Sf. nævnt, men da jeg saa saa Frk. Eline Hansens Navn blandt Damernes, beroligedes jeg, da jeg naturligvis betragtede hende som Repræsentant for D. Kv. Sf. Jeg ser nu, at dette desværre ikke har været Tilfældet. Hvis D. Kv. Sf.s Valgretsudvalg har haft Betænkeligheder ved at gaa med til denne Henvendelse til Rigsdagen, synes jeg, det i et saa vigtigt Anliggende burde have spurgt om Kredsenes Stilling til Sagen eller blot sat disse i Kundskab om, at en saadan Henvendelse vilde finde Sted; de Kredse, der ønskede det, kunde i saa Tilfælde have sendt en Repræsentant eller - hvis det var blevet for mange - have bedt Eline Hansen om at repræsentere flere Kredse, f. Eks. Aarhus og Ringkøbing. Som sagt, D. Kv. Sf.s Stilling til denne Sag har forbavset mig meget, og da det maaske kan være Tilfældet med flere Kredse, er jeg kommen frem med min Mening her i Bladet, for om muligt at faa Grunden hertil at vide.
Dernæst et andet Spørgsmaal:
Hvorfor staar der i Henvendelsen til Rigsdagen om Kvinders Valg til Skolekommissionen »Mødre« i Stedel for »Kvinder«? Som den, der fremsatte Forslaget paa Aalborg-Mødet, vilde jeg gærne vide Grunden hertil. Der staar, saa vidt jeg ved, intet Sted i Loven »Fædre« men »Mænd«, og i Aalborg blev der vedtaget en Henvendelse til Rigsdagen om, at Kvinder skulde kunne vælge og være valgbare til Skolekommissionen. Hvorfor er dette saa forandret til Mjødre? Er det af Beskedenhed, tror jeg, den er utidig; med Beskedenhed kommer man ikke langt nu om Stunder. Jeg er bange for, at det vil gaa med D. Kv. Sf. som med det artige Barn, der tier stille - men heller ikke faar noget.
Til Slut vil jeg blot bemærke, at jeg kun taler paa egne - ikke paa Kredsens Vegne, da der ikke har været Tid eller Lejlighed til at sammenkalde et Møde.
Ringkøbing, d. 4-2.-06.
Catharina Strandbygaard.
Svar til Fru Strandbygaard
I ovenstaaende Redegørelse mener jeg at have besvaret Fru Strandbygaards første Spørgsmaal. Som Svar paa det andet Spørgsmaal følgende: Den endelige Form for vort Andragende angaaende Kvinder i Skolekommissionen kunde vi paa Aalborg-Mødet ikke vedtage, da vi først maatte forhandle med Valgretsforbundet, som vi her skulde samarbejde med. Skønt Fællesudvalget ikke var blind for, at ogsaa andre Kvinder end Mødre kunde gøre Gavn i Skolekommissionen, enedes hele Fællesudvalget dog om i Henvendelsen at vedtage Ordet »Mødre« som svarende til Ordet »Fædre« i Loven, da vi ikke ønskede at forlange en større Ret for Kvinder end den, Lovens § 15*) giver Mænd.
A. Stampe Feddersen.
*) § 15. Tallet af de i Henhold til Lov af 6te Juli 1867 § 16 af Sogneraadet valgte Medlemmer af en Landkommunes Skolekommission kan af Sogneraadet, hvor dette maatte anse saadant for heldigt, forhøjes til 4, saaledes at mindst 2 vælges udenfor Sogneraadet. Mindst 2 af Skolekommissionens valgte Medlemmer skulle i saa Fald være Familiefædre eller Enker, som have undervisnings-pligtige Børn, idet dog Genvalg kan finde Sted, selv om den Paagældendes Børn, naar Valget sker, ikke længere ere undervisningspligtige.
