« Tilbage til søgeresultaterne

Retvendt?

Af: M. Wolf

« Se emneord

Frk. Luplau har kaldt Aarhus, Middelfart og Svendborg Kredsene D. Kv. Sf.s mest ret­vendte Børn. Jeg forstaar jo nok, at dermed menes, at i de Kredse er Kvindesagsinteressen størst. Dette skal jeg ikke udtale mig om, da jeg ikke kender Forholdene i de 3 Kredse. Men jeg synes rigtignok, at alle vi andre Kredse bestemt maa hævde, at i dette Til­fælde er det os, som er retvendt. Er man en Kreds under Dansk Kvindesamfund, saa bliver man indenfor sin Organisations Rækker og træder ikke ud af Geleddet for at traske med en anden Organisation, selv om den ar­bejder for det samme; det ligner ikke noget og ser ikke godt ud. Jeg ved jo nok, at dette med de 3 Kredse i Valgretsforbundet ikke er noget nyt, og at D. Kv. Sf. derigen­nem bøder for en gammel Fejl; men de 3 Kredse burde, den Gang. da D. Kv. Sf. dan­nede sit eget Valgretsudvalg, have haft saa megen Takt i Livet, at de var gaaet til samme Side som vi andre. Endnu synes jeg, at de bør gøre op med sig selv, om de ikke burde gaa sammen med os andre i D. Kv. Sf.s Valgretsudvalg. Der er dog ingen Grund til at svigte D. Kv. Sf. Valgretsforbundet og D. Kv. Sf. kan jo saa godt arbejde i Fælles­skab; og gid de altid maa gaa enige Side om Side. Eller hvis de vil arbejde hver for sig, hvad gør saa det? Angreb fra forskel­lige Sider er maaske ikke det mindst virk­ningsfulde. Men Orden bør der være i Tin­gene; som det nu er, ser det løjerligt ud.