« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindens retslige Stilling i Danmark
Kortfattet Fremstilling
af cand. jur. Henny Petersen.
(Fortsat.)
Der er dog visse Tilfælde, i hvilke Mandens Eneraadighed er bortfalden og gaaet over til Hustruen helt eller delvist. Dette gælder saaledes om alt, hvad Hustruen erhverver ved selvstændig Virksomhed, som ikke grundes eller vedligeholdes væsentlig ved Mandens eller Fællesboets Midler, og hvad bevisligt er anskaffes for sligt Selverhverv. Det Erhverv, hvortil her sigtes, er kun, hvad Hustruen erhverver efter Ægteskabets Stiftelse, men ikke hvad hun forinden eller i et tidligere Ægteskab har erhvervet, og det omfatter kun, hvad hun erhverver ved Selvvirksomhed altsaa f. Eks. ikke Arv. Hustruens Eneraadighed strækker sig ogsaa til Indtægten af Selverhvervet, og alt hvad der træder i Stedet for Selverhvervet, selv om det f Eks. er Erstatningskrav mod en tredje Person, der har ødelagt en til Selverhvervet hørende Ting.
Ifølge en Lovbestemmelse kan Hustruen hverken ved Ægtepagt eller paa anden Maade vedtage, at hendes Selverhverv skal være Mandens Særeje eller hans udelukkende Raadighed undergivet. Endvidere er det foreskrevet „at Manden ikke uden Hustruens Samtykke kan afhænde, pantsætte eller paa usædvanlige Vilkaar eller for usædvanlig lang Tid overdrage Brugsrettigheden over fast Ejendom, om hvilken Adkomstdokumenterne oplyser, at den er indført i Fællesboet af Hustruen, eller afhænde kvitterede Gældsbreve, Aktier, Policer, Sparekassebøger og deslige Dokumenter, som er indførte i Fællesboet lydende paa hendes Navn.
Denne Bestemmelse giver Hustruen en Medraadighed over Fællesboet af betydeligt Omfang, men den er afhængig af, at Dokumenterne er lydende paa hendes Navn, og som saadanne indførte i Ægteskabet enten ved dets Stiftelse eller senere.
Dog skal det bemærkes, at Manden kun ikke kan afhænde disse Ting; der kan meget vel af hans Kreditorer gøres Eksekution i dem for andre Forpligtelser, han har paataget sig; Hustruen maa derfor, hvis hun vil være fuldstændig sikker, hellere ved Ægtepagt forbeholde sig de paagældende Ejendele som sit Særeje.
Hvis Manden uden Hustruens Samtykke indgaar en af de forbudte Retshandler om de af hende
indførte Ting, er hun berettiget til ved at anlægge Proces mod den Person, med hvem han har handlet, at fordre Retshandlen omstødt. Dette skal dog ske inden eet Aar efter Retshandlens Indgaaelse; Hustruen kan ogsaa vælge ikke at omstøde Retshandlen men fordre Erstatning af Manden. Dernæst maa Manden ikke i noget Aar „uden Hustruens Samtykke ved Gaveløfte forbinde Fællesboet for mere eller af samme bortgive mere end 5 pCt. af, hvad Fællesboets Formue netto udgjorde ved Udgangen af det sidst forløbne Aar.” Handler Manden mod denne Bestemmelse, kan Hustruen fordre Erstatning af hans Særeje eller ved Fællesboets Deling af hans Lod deri; derimod kan hun ikke i dette Tilfælde omstøde Gaven.
Fra den almindelige Regel om fuldstændigt Formuesfællesskab mellem Ægtefæller kan der ske Afvigelse ved Ægtefællernes Overenskomst, Ægtepagt, der kan indgaas saavel før som efter Ægteskabets Stiftelse.
En saadan Ægtepagt kan det være hensigtsmæssigt at oprette, f. Eks. naar Hustruen har Formue før Ægteskabet.
(Fortsættes).
