« Tilbage til søgeresultaterne
Margrete Vullum,
Margrete Vullum,
f. Lehmann, den store danske politikers datter, har nylig feiret sin 60 års fødselsdag herhjemme i Norge, i det land, som er biet hendes andet fædreland. Thi siden hin septemberdag i 1879, da hun på Bjørnstjerne Bjørnsons gård Aulestad i Gudbrandsdalen viedes til nordmanden - journalisten og politikeren - Erik Vullum, har Margrete Vullum viet sine evner og sit arbeide til Norges sag, og for det nye fædrelands frigjørelse har den danskfødte kvinde gjennem snart 30 år virket med en iver og varme, der må indbringe hende norske mænds og kvinders agtelse og tak.
Opvokset i et hjem, der danned et midtpunkt for tidens politiske rørelser, i samliv med en far, hvis brændende frihedstrang gjorde ham til banebryder og leder på det liberalt politiske område, har Margrete Vullums udvikling gik hende betingelserne for hendes senere virksomhed og deltagelse i det offentlige liv.
Under sit ægteskab med den danske forfatter og skolemand, dr. phil. G. B. Rode oprettede hun 1874 sammen med sin mand i Nordsjælland en videregående folkehøiskole, - fyldt som hun allerede dengang var af trangen til at meddele sit folk den oplysning, som er grundlaget for enhver frihedsbevægelse. Hendes mange reiser har udvidet hendes syn, og hendes mangesidige begavelse og vågne interesse har git sig udslag på kunstnerisk, literært og politisk område.
Med pen og med mund har hun behandlet de forskjelligste emner. Foruden den i 1887 anonymt udgivne bog Lykke, der indeholder I. Menneskeværd, II. Det bestående. III. Menneskelig moral. IV. Realisme, V. Udvikling, VI. Lykke, VH. Lighedsfølelse, har hun som medarbeider i forskjellige tidsskrifter og i et par af venstrepressens største dagblade git anmeldelser og kritiker af literaturens og kunstens store mestre i ind- og tildels udland, ligesom hun levende har fulgt med i den offentlige diskussion, og fra sine reiser skildret mennesker og forhold i andre lande.
I 80 årenes literære og politiske strømninger tog hun navnlig en virksom del, og mange og varme var hendes indlæg i dagens strid. Under denne tid (fra 81-84) leded hun på egen bekostning udgivelsen af politiske småskrifter, et foretagende, der dreves under; navnet „Folkeskriftselskabet" og var sat igang af redaktør Thommessen. Bidrag ydedes foruden af hendes mand bl. a. af Bjørnson i (Foredrag om republiken, Den norske forfatningskamp, Vort forhold til Sverige og frygten for flertallet, Om folkesuveræniteten og Leve kongen, unionen og fædrelandet!), Garborg (Vor nationale skam), J. E. Sars (Hist indl. til grundloven, Vort embedsparti), Luther (Om den verdslige øvrighed ved Jåbæk). Et lidet udvalg af Wergelands skrifter.
Hånd i hånd med virket for fædrelandets frigjørelse går fru Vullums interesse for kvindernes sag, for hvilken hun gjentagende har slat til lyd. Bl. a. skrev hun i „Samtiden" om kvindeforeningerne, Om Ellen Key og hendes reaktion i kvindesagen (1894); Hvad kvinden kan gjøre. (V. G. 96). 17. mai 89 gav hun i „Verdens Gang" opråbet: Jentungerne med! Det gjaldt barneflagtoget. Dengang havde gutterne eneret til at deltage heri.
Fra sin første ankomst til Norge har fru Vullum - når undtages en del kortere udenlandsreiser - havt sin bopæl her. væsentlig i Kristiania, en kortere tid i Aurdal i Valders og i det Bergenske, indtil hun sommeren 98 sammen med sin mand for længere tid forlod Norge for at drage mod det solrige syden. I 1903 satte de kursen mod Kjøbenhavn; men først 1905 sommerens begivenheder formådde at kalde trækfuglene hjem, - hjem for at se de store mål nåd.
Og således så Margrete Vullum på sin 60 års fødselsdag det verk fuldbragt, til hvis fuldendelse hun har git sin værdifulde indsats.
