« Tilbage til søgeresultaterne
Naar stiftedes Dansk Kvindesamfund?
Spørgsmaalet har ikke alene historisk Interesse, men praktisk. Thi om 15 Aar holder Samfundet vel 50-Aarsfest Sin 25-Aarsfest holdt det den 15de December 1896- Men især for Kvinder er det ikke belejligt at feste saa faa Dage inden Julen. Kan det derfor bevises, at „ 15. December" kun er Navnedagen (da det bl. a. satte „Dansk" foran sit Navn), men den 24. Februar den virkelige Fødselsdag, da er det en Lykke, synes jeg - og maaske mange, som oplever 50-Aars Mindefesten.
Som Forfatter af „Dansk Kvindesamfunds Stiftelsesaar 1871" (Kbh. 1905), udarbejdet paa de originale Dokumenter, og som nærværende baade Fødselsdagen og Navnedagen 1871 smigrer jeg mig med at have gode Forudsætninger for at besvare ovenstaaende Spørgsmaal. At jeg forfattede det lille Skrift, havde for en Del sin Grund i, at man 1896 fremsatte de samme - efter min Mening - urigtige Paastande, som jeg nu finder gentagne i Kvinden og Samfundet d. 28. Febr. 1906 Side 30.
„Den første svage Spire" til Samfundet blev lagt allerede i Begyndelsen af December 1870, da jeg bragte min Hustru det Brev af 30. November fra Genéve, som omtales i min Bog Side 5. Om min Hustru da sad ved sit Sybord, mindes jeg ikke. Det er mig i det hele taget aldeles ubegribeligt, hvorfra Krøniken om Sybordet stammer. Men vor Beslutning om at virke for Oprettelsen af et „Kvindesamfund" i Danmark fødtes da.
Allerede Nyaarsdag 1871 bruges Udtrykket „Foreningen" (om end i Anførselstegn) af dens første Sekretær, Frk. Testman (Side 12), og der indmelder sig flere Medlemmer (Side 14-15), hvorfor det i samme Brev tilraades „at erklære Foreningen for dannet". Dog samledes først d. 24. Februar 1871 de første stiftende Medlemmer i vort Hjem (Side 16), og Protokollen om Stiftelsen maa vel endnu findes paa Nørregade 33. At Samfundet begyndte som en Kreds af et udenlandsk Selskab, forandrer ikke Sagen. Flere indenlandske Foreninger har begyndt paa samme Maade. Deres Stilling var ikke mindre selvstændig for det. Desuden var Moderforeningen i Grunden allerede død, inden Datteren havde vokset sig stærk og sund.
„Samfundet holdt Møde den 31/8 (se Side 18), og det „indkaldte til et Møde den 26/4 for at forhandlede om Maaden, hvorpaa der kunde virkes til Oprettelse af en „Læsesal for Kvinder" i København. Det er en Livsytring, som ikke kan ventes af et ufødt Barn.
Det vilde optage for megen Plads i Kv. og Sf. at uddrage af mit Skrift flere Beviser for, at Barnet var lyslevende, efter at det var født den 24. Februar 1871. Samfundets første Formand, min Hustru, lod Medlemmerne afstemme om, hvorvidt „Kvindesamfundet", som det kaldtes, skulde ophæve al Forbindelse med Moderforeningen i Genéve. Da dette var vedtaget, blev den fuldbragte Skilsmisse kundgjort paa et offentligt Møde d. 21/11 (Side 39-40). Derefter blev Kvindesamfundets første Vedtægter paa det „almindelige Medlemsmøde", der blev holdt d. 15. December, afløste af ny, og Navnet „Kvindesamfund" fik her Betegnelsen „Dansk" foran som Tillægsord.
Saaledes er den historiske Sandhed. Derved berigtiges de ti Linjer i dette Blad, Side 30.
