« Tilbage til søgeresultaterne

Et Forslag

Af: Astrid Stampe Feddersen

« Se emneord

Der er sikkert blandt alle Fællesstyrelsens Med­lemmer et stærkt Ønske om, at Kredsene kunde komme i et livligere Samkvem med Fællesstyrelsen, end Tilfældet er nu.

Fra et enkelt af Fællesstyrelsens Medlemmer er der i Styrelsesmøderne udtalt Ønsket om, at Styrelsen fremtidig  kom til at bestaa af alle Kreds­formændene, og at disse samledes hvert Fjerdingaar i København, mens de løbende Forretninger besørgedes af et Forretningsudvalg.    Planen vilde synes mig udmærket, hvis den ikke var saa bekostelig og dernæst besværliggjorde   Arbejdet en  Del.  Jeg har derfor udtænkt en anden Plan, hvorved Kredsenes Formænd - og   derigennem Kredsene -  knyttedes nærmere til Fællesstyrelsen uden at gøre dennes Arbejde væsentlig besværligere, og denne Plan vil jeg gærne fremsætte til Overvejelse for Medlemmerne,   saa kan vi tale nærmere om den ved Mødet i Horsens.

Fællesstyrelsen holder jo regelret Styrelsesmøde i Oktober, Januar og April foruden ved Aarsmødet om Sommeren. Ved Styrelsesmødet i Ok­tober bestaar Arbejdet hovedsagelig i at udføre det, som er blevet vedtaget paa Fællesmødet, saa da er der ingen Grund til at faa Kredsformæn­dene med. Men i Styrelsesmødet i Januar plan­lægges det videre Arbejde for Vinteren, og da kan den politiske Situation til Dels overses. Da kunde det være gavnligt at have et Møde med Kreds­formændene. Jeg vil derfor foreslaa, at Kredsfor­mændene hvert Aars Januar Maaned samles i Kø­benhavn til et Møde med Fællesstyrelsen. Kred­sene maa selv betale Formandens Rejse, medens Lejen af Lokale til Mødet betales af Fælleskassen. Fællesstyrelsen og Formændene kunde da mødes til Arbejde om Dagen, og Aftenen kunde bruges til i Forbindelse med Københavnskredsen at ordne et stort offentligt Møde, hvor et af de lige i Tiden mest brændende Spørgsmaal kunde bringes frem. Muligvis kunde man vedtage en Tilføjelse til Lo­vene saalydende: „Kredsformændene samles hvert Aars Januar Maaned i København, hvor Fælles­styrelsen gør Rede for det udførte Arbejde og for Planerne for Vinterens Arbejde. Hvis Fællessty­relsen ønsker Beslutning taget om et eller andet, da har Kredsformændene besluttende Myndighed. Kredsene betaler selv sine Formænds Rejse.”

Denne Plan overgives herved til Medlemmernes Overvejelse.