« Tilbage til søgeresultaterne
Friskolebørns Bespisning
Friskolebørns Bespisning.
1880-1906.
(Fortsat fra Nr. 6).
Det voldte ingen Vanskelighed at stifte en Forening, som paatog sig det Hverv fremdeles at virke for „Friskolebørns Bespisning”, og en saadan dannedes altsaa i 1881. Den kom til at bestaa først og fremmest af Skoledirektøren og alle Skoleinspektørerne ved Friskolerne som selvskrevne Medlemmer, og dernæst en Del andre i Sagen interesserede Mennesker, af hvilke der dannedes et Forretningsudvalg, der vel i de forløbne 25 Aar er undergaaet nogen Forandring ved Dødsfald, men ellers bestaar noget nær af de samme, der indvalgtes i 1881. Og her kan det ikke noksom fremhæves, hvor stor en Betydning for hele dette Foretagende det fik, at Grosserer Moresco traadte til som Kasserer, og hvorledes han i disse 25 Aar med en enestaaende Offervillighed og Rundhaandethed, hvad baade Tid, Arbejde og Penge angaar, har støttet, ja, været som Midtpunktet i „Friskolebørns Bespisning”.
Forretningsudvalget skulde have den Opgave at samle Penge ind og Skoleinspektørerne at omsætte dem i Middagsmad paa deres respektive Friskoler. Thi i forbavsende kort Tid blev der ved stor Imødekommenhed fra Skolernes Overordnedes Side paa de allerfleste Friskoler stillet Kælderlokaler til Disposition for Foreningen, der med forholdsvis lille Bekostning, dels indrettede og udstyrede, dels fik Tilladelse til at benytte de forhaandenværende Lokaliteter (Vadskekældere osv.), til Køkken og Spisestue i de tre Maaneder - Januar, Februar, Marts - Bespisningen varede.
De nye Skoler, der er bygget i og efter Firserne, er alle uden Undtagelse indrettet med Madlavnings- og Bespisningslokaler, og der er kun en eneste af Københavns mange Friskoler - nemlig den gamle Skole i Hindegade - hvor det ikke har været muligt at indrette Bespisning paa Skolen; herfra sendes Børnene til et Dampkøkken i Nærheden, en Ordning, som under de forhaandenværende Forhold er tilfredsstillende.
Det har i Aarenes Løb været under Overvejelse af Skoleautoriteterne at sammenarbejde Undervisningen i Husgerning og Madlavning - et Fag, der nu er obligatorisk i de københavnske Kommuneskoler - med Friskolebørns Bespisning: men det har man definitivt maattet opgive af den simple Grund, at det er to ganske forskellige Ting: Madlavning til en Familie paa 4-5 Mennesker - som er, hvad Skolepigerne har praktisk Nytte af at lære - og Madlavning til 2 á 300 Mennesker, hvad der sker ved Skolebespisningen. Desuden er den Spiseseddel, der nødvendigvis maa bruges ved Bespisningen paa Skolerne, saa ensartet og usammensat, at den vilde være af ringe Værdi for Pigebørnene at lære Madlavning efter.
Friskolebørns Bespisning, saaledes som den er ordnet og indrettet i de københavnske Friskoler, har fundet Efterlignere i en Mængde Provinsbyer her i Landet - og ligesaa i mange større og mindre Byer i andre Lande. Heraf har man vel Grund til at skønne, hvor betimelig og berettiget denne Sag i sig selv er.
Ved at gennemse nedenstaaende Statistik vil man studse over de kolossale Indtægter, ca. 60,000 Kr., som Foreningen kunde glæde sig ved i Regnskabsaaret 1892-93. De stammer fra den strenge Vinter, hvor Kong Christian den 9de og Dronning Louise overtog Protektoratet for et Vintermarked til Fordel for Friskolebørns Bespisning, som arrangeredes af de højere Rangklasser, og hvor navnlig Kammerjunker Holten udfoldede en fænomenal Virksomhed med det smukke Resultat, at Foreningens Kasserer, paa Amalienborg, under en lille nydelig Chokoladeféte - til hvilken hele Vintermarkedskomitéen var tilsagt - fik overrakt af selve Majestæterne en Pose med ca. 34,000 Kr. Denne Pengesum bragte Foreningen paa en grøn Gren for en Tid, og som man vil se af medfølgende stat, Oversigt, har Magistraten i de sidste 10 Aar givet et stigende Bidrag til Bespisningen, idet der nu følges den Praksis, at Kommunen yder et lignende Tilskud, som der indkommer ad privat Vej.
Naar man nu ser tilbage paa de 25 Aar, der er gaaet, saa kan det jo ikke nægtes, at denne Sag har haft Lykken med sig, og der er vel ikke ret mange Institutioner, der har vunden større Borgerret i Samfundet end Friskolebørns Bespisning og hvorfor?
Fordi det er en ganske naturlig og selvfølgelig Sag at give sultne Børn noget at spise, saa naturlig og selvfølgelig, at man hverken kan eller vil taale, at Børnene sulter, naar man da kan naa hen til dem, og det kan man, naar de er kommen i Skole. Dette er da ogsaa det eneste, der skal svares paa de Indvendinger, der af og til høres imod denne Sag.
Friskolebørns Bespisning tæller sine Venner i alle Samfundslag og blandt alle politiske Partier, det var heller ikke godt andet. Forresten er der endnu langt til Maalet. Maalet for denne Forening er at skaffe alle de Friskolebørn, der trænger, Middagsmad i de tre Vintermaaneder hver Skoledag. Men endnu er Foreningen ikke kommen videre paa Grund af Forholdene og Pladsen i Skolerne end til at skaffe Børnene Middagsmad 3 Gange om Ugen, Pigerne de tre og Drengene de tre Dage.
Naa, hvad der er opnaaet, er godt og glædeligt. Maaske de næste 25 Aar bringer endnu bedre Resultater. Lad os haabe det.
Augusta Fenger.
Indkomne Bidrag. | Uddelte Portioner | Antal bespiste Børn. | Magistratens Tilskud. | |
1881-82... | 4.038,06 | 15,748 | 484 | |
1882-83. . . | 5.248,25 | 36,091 | 1110 | |
1883-84. . . | 6.177,45 | 38,503 | 1184 | |
1884-85... | 8.446,36 | 55,181 | 1770 | |
1885-86... | 15.233,24 | 88,195 | 2398 | |
1886-87... | 14.198,28 | 97,370 | 2930 | |
1887-88... | 23.812,41 | 144,388 | 4214 | |
1888-89... | 20.383,25 | 151,860 | 4352 | |
1889-90... | 16.083,69 | 138,025 | 4390 | |
1890-91... | 22.157,79 | 150,757 | 4978 | |
1891-92... | 21.004,56 | 169,382 | 5172 | |
1892-93... | 59.011,39 | 189,080 | 5876 | |
1893-94. . . | 14.871,91 | 181,430 | 6352 | |
1894-95... | 25.353,86 | 228,621 | 6982 | |
1895-96... | 22.681,55 | 239.281 | 7326 | 4,000 |
1896-97... | 24.368,86 | 240,731 | 7500 | 10,000 |
1897-98.,. | 19.145,59 | 243,783 | 7340 | 10,000 |
1898-99... | 30.302,97 | 238,372 | 7660 | 20,000 |
1899-1900. | 37.471,70 | 259,119 | 7846 | 20,000 |
1900-01 . . . | 31.223,45 | 258,418 | 7876 | 20,000 |
1901-02. . | 36.165,48 | 246,892 | 7978 | 20,000 |
1902-03. . . | 41.729,15 | 299,414 | 8974 | 25,000 |
1903-04... | 38.768,57 | 255,198 | 8968 | 25,000 |
1904-05... | 42.142,71 | 287,096 | 8978 | 25,000 |