« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Odensekredsen
afholdt Generalforsamling den 16. Maj. De afgaaede Styrelsesmedlemmer genvalgtes med Undtagelse af Fra Lundbæk; i hendes Sted valgtes Fru Tandlæge Brahm; Formanden genvalgtes. I Aarets Løb har vi afholdt følgende Møder: Septbr.: Beretning om Fællesmødet i Aalborg, man enedes om Aftenskolen. Oktbr.: Underholdning af Fru Sagfører Jacobsen, der læste og deklamerede Digte i jysk og fynsk Mundart. Novbr.: Frøken Schmidt: Personretten. Januar: Frøken Schmidt: Familieretten. Februar: Frøken Begtrup: Kvindens Stilling i det offentlige Liv. Marts: Karen Mortensen: 2 Foredrag om Henry George.
Aftenskolen begyndte sidst i Oktbr. og sluttede 7. Marts; der var 82 Elever, der blev undervist i Haandgærning og læst hver Aften; ved Afslutningen var Haandarbejderne fremlagt, deriblandt var mange nyttige og smukke Ting, der vidnede om Flid, baade fra Lærerindernes og Elevernes Side. Vi er 53 Medlemmer.
K. Nielsen.
Ringkøbingkredsen.
Møde d. 25. Maj. Formanden aflagde Beretning. - Foredrag holdt i Kredsen: Pastor Møller fra Marvede l Foredrag; Distriktslæge Strandbygaard 5 Foredrag; selskabelig Sammenkomst med Højskoleforstander Kristensen-Randers som Taler. - Fru Stampe Feddersens fire Fripladser, to paa Nørre Ørslev Højskole, Falster, og to paa Brøderup Højskole, Sjælland, er bleven besat med fire vestjyske Piger. - Paa et Møde, den 18. April vedtog Styrelsen at tilstaa 50 Kr. til Helene Asmussen til Uddannelse til Pogelærerinde og 50 Kr. til Vilhelma Krarup Jensen til Uddannelse til Fotograf.
Kredsen tæller 108 Medlemmer.
Som Tillidsmænd til Aarsmødet i Horsens valgtes: Fru Strandbygaard, Frk. Constance Smith, Frk. Anna Sørensen af Ringkøbing og Fru Elise Jensen fra Velling.
Uldumkredsen.
Der har i flere Aar været nogle enkelte Medlemmer af Dansk Kvindesamfund her i Uldum; nu er der bleven en Del flere, og vi har da i Aar besluttet at være en selvstændig Kreds. Vi har i Vinter holdt Medlemsmøde en Gang i hver Maaned, og St. Bededag holdt Fru Andersen, Uldum Fløjskole, Foredrag om Kvindesagen.
Anna Kristensen.