« Tilbage til søgeresultaterne
Forhandlingerne ved D, Kv, Sfs. Fællesmøde i Horsens
Forhandlingerne ved D, Kv, Sfs. Fællesmøde i Horsens den 5,, 6. og 7. Juni 1906,
lirsdag den 5. Juni holdt Tillidsmændene deres Møde i Seminariets Gymnastiksal, Styrelsen mødtes samtidig paa Højskolehjemmet.
Fællesmødet aabnedes Kl. l1/2. Fru Vibeke Salicath og Hr. Folketingsmand Jensen-Sønderup valgtes til Ordstyrere, Frk. Anna Olsen til Protokolfører.
Punkt I.
Beretninger.
Formanden, Fru Bojsen Møller: Som Formand for Dansk Kvindesamfund og Alderspræsident maa jeg saa byde alle Tillidsmændene velkommen her til Horsens, hvor vi første Gang mødes her i denne gamle Fremskridtsby. Særlig vil jeg byde de tre nye Kredse velkommen - Nykøbing (Falster), Aaby og Vedsted (Jylland). Og skal vi saa ikke synge: „Løft dit Hoved, du raske Gut".
Mødet i disse Dage bliver præget deraf, at Nordens største Digter vil tale for de danske Kvinder. Derfor begyndte jeg med en Sang af ham, og derfor vil jeg fremdrage et Ord af ham, som han sagde til mig, da jeg for nogle Aar tilbage var i Besøg hos ham- „Kvindesagen er den største Sag i Verden; vi maa have Kvinderne med, om det Gode i Verden skal sejre. Skal vi kapløbe, Fru Møller, hvem af os, der kommer først, Norge eller Danmark"! „Ja, lad os det", sagde jeg. Jeg troede, vi denne Gang skulde komme først; men vi tabte, Norge vandt. For tre Aar siden fik de norske Kvinder, baade gifte og ugifte, kommunal Stemmeret i Lighed med Mænd; men vi sidder endnu og kan ingen Steder komme, saa vi maa nok synge: „Om et Haab eller to blir brudt". Men om end et Haab eller to bliver brudt, „straaler et nyt for dit Øje", og det nye Haab det er det, at det maa ske til Vinter, naar den kommunale Valglov bliver forelagt.
Vi har dog ikke ligget paa den lade Side i den Sag; i alle Kredsene har vi stillet Forespørgsel til Kandidaterne paa Valgdagen om Kvindens Valgret. Jeg var selv oppe paa Talerstolen i Stege og fik fra begge Kandidaterne det Svar, at de vilde gøre
alt, hvad de kunde for at skaffe Kvinder Valgret til Vinter; Socialdemokraten sagde endogsaa, at han slet ikke vilde tage imod Valgloven, dersom Kvinderne var udelukket.
Som vedtaget paa sidste Aarsmøde er følgende Meningstilkendegivelser indsendt :
Til det Kirkelige Udvalg.
I Henhold til Beslutning paa Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde i Aalborg tillader Fællesstyrelsen sig at indsende følgende af Aarsmødet vedtagne Meningstilkendegivelse.
Dansk Kvindesamfund har - efter Udsendelse af Forespørgsler til alle Samfundets Kredse Landet over - erfaret, at Stemningen i disse Kredse overvejende er for almindelig borgerligt Ægteskab, hvilket vi agter at tilkendegive for Lovgivningsmagten.
Da Indførelsen af almindelig borgerligt Ægteskab vil nødvendiggøre en Ændring af Vielselsesritualet, udtaler vi Kvinder overfor det kirkelige Udvalg, at det er os meget magtpaaliggende, at Ordene til Kvinderne om at være deres Ægtemænd underdanige udgaar af Ritualet, idet de let vil kunne forstaas paa en Maade, som er i Strid med Nutidens Opfattelse af, hvorledes Forholdet mellem Mand og Hustru bør være.
Til Rigsdagen.
I Henhold til Beslutning paa Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde i Aalborg tillader Fællesstyrelsen sig at indsende følgende af Aarsmødet vedtagne Meningstilkendegivelse :
Dansk Kvindesamfund har - efter Udsendelse af Forespørgsler til alle Samfundets Kredse Landet over - erfaret, at Stemningen i disse Kredse overvejende er for almindelig borgerligt Ægteskab, hvilket vi ønsker at tilkendegive for Lovgivningsmagten.
Da Fællesstyrelsen saa ofte har følt Savnet af et Kontor i København, har vi indgivet Andragende til det Classenske Fideikommis og det Raben-Levetzowske Fond om et Pengetilskud, men desværre faaet Afslag begge Steder. Endvidere har vi ansøgt Kultusministeriet om Forhøjelse af de 500 Kr., som vi i Forvejen faar, men ogsaa faaet Afslag der, dog med Haab om bedre Held ad Aare.
I Henhold til, hvad der bestemtes paa Fællesmødet under Forhandlingen om, hvad der kan gøres for at formindske de tiltagende voldelige Overfald paa Kvinder, har vi indgivet et Andragende til Justitsministeren om, at der, for et Tidsrum af et Aar, maatte blive paalagt samtlige Underretter igennem Amterne at tilstille D. Kv. Sf.s Fællesstyrelse en Udskrift af de i Voldsforbrydelser imod Kvinder afsagte Domme o. s. v. Justitsministeriet har imidlertid svaret, at det „i alt Fald for Tiden ikke ser sig i Stand til at foretage Skridt til Imødekommelse af Andragendet".
Efter Fællesmødets Henstilling i Fjor i Aalborg er der sendt en Skrivelse til Foreningen for Venstreblade i Danmark, Foreningen af Højreblade og den socialdemokratiske Presse for at bede dem undgaa de vidtløftige Skildringer af Voldtægtsforbrydelser.
Sammen med Valgretsforbundet er der indgivet et Andragende*) til Regering og Rigsdag om, at der i Lov om forskellige Forhold, vedrørende Folkeskolen, maa foretages den Ændring, at Ordet Enker ombyttes med Ordet Mødre. Dette Andragende blev sendt til Formanden for de samvirkende Sogne-raadsforeninger, Hr. Proprietær Hejlesen, med Anmodning om at bringe Sagen til Forhandling paa deres Delegeretmøde. Hr. Hejlesen bragte ogsaa Sagen frem, og Delegeretmødet gav det enstemmigt sin Tilslutning.
Fra pædagogisk Selskab har D. Kv. Sf. faaet en Indbydelse til at være med til et Arbejde for, at der oprettedes en Invaliditetsforsikring, der for en let overkommelig Præmie kunde give Folk Lejlighed til under Statens Garanti at tegne en Forsikring, som kunde træde i Kraft fra det Øjeblik, den Forsikrede ved Sygdom mistede sin Arbejdsevne. Sagen vandt Tilslutning hos 31 Foreninger, og der valgtes et Udvalg til at arbejde for Sagen. I dette Udvalg blev D. Kv. Sf. valgt ind og har været med til at indgive Adressen til Invaliditets- og Alderdomsforsikringens Kommission af 1903.
D. Kv. Sf. har tillige spurgt Justitsministeren, om der kunde komme en Kvinde ind i Straffe-retskommissionen, men da der kun sidder Jurister, og vor eneste kvindelige Jurist, Frk. Henny Petersen, var for ung, kunde dette ikke ske nu.
Andragendet om Understøttelse til Husholdnings-elever i Lighed med Understøttelse til Landbrugs-elever er bleven indgivet til Ministeriet; der er ikke kommet Svar endnu, men vi har jo Lov at haabe paa et godt Svar. Understøttelsen vil blive til Gavn for vore praktiske Kursus, som arbejder saa udmærket og til Nytte for saa mange.
Beretning fra Foredragsudvalget. Foredragsudvalget har i det forløbne Aar været stærkt
*) Andragendet findes aftrykt i „Kv. og Sf." 6. Nov. 1905. Red.
hæmmet i sin Virksomhed af to meget væsentlige Mangler:
1) Det har manglet Foredragsholdere.
2) Og det har manglet Penge.
Især det sidste. Thi havde det haft Penge, saa kunde det maaske nok have skaffet Foredragsholdere.
Med disse to Mangler for Øje er det klart, at det ikke har kunnet udrette ret meget. Dette er beklageligt; thi havde vi gode Foredragsholdere, der nogenlunde frit kunde raade over deres Tid, og havde vi Penge til at sende dem ud for, kunde der gøres et stort Arbejde for vor Sag - baade i de Byer, hvor vi har Kredse, og i de Byer, hvor der endnu ingen saadan findes.
Det Forsøg vi har gjort paa at bringe Kredsene i Forbindelse med Foredragsholdere ved i „Kvinden og Samfundet" at bringe Meddelelse om saadanne, som var villige til efter Tid og Lejlighed at rejse ud og holde Foredrag, maa nærmest betragtes som fejlslagent og maa vist for Fremtiden opgives. Til de tilbudte Foredragsholdere har Kredsene kun rent undtagelsesvis henvendt sig, og flere af dem har derfor ogsaa meddelt os, at de ikke ønsker tiere „saaledes at udbydes til ingen Udbytte".
Fru Boj sen Møller har holdt et Foredrag i Møenkredsen, har faaet Opfordring fra flere Steder, som hun endnu ikke har kunnet besøge, og skal i September tale ved Hindholm Højskoles Efter-aarsmøde.
Frk. Eline Begtrup har været meget virksom. Hun har talt i 12 af D. Kv. Sf.s Kredse; endvidere i Aabybro og Vedsted, hvor der begge Steder blev dannet Kreds, samt i Vejle i den Aflægger af Politisk Kvindeforening, som der findes, og det vil ikke vare længe, før vi hører, at Frk. Begtrup har holdt en flammende Tale i Hillerød, og at der dannedes en Kreds af D. Kv. Sf. i denne By med saa og saa mange Medlemmer.
Vi glæder os meget over vore nye Kredse og haaber, at vi i det kommende Aar skal faa dannet Kredse i adskillige af de Byer, hvor D. Kv. Sf. med Skam at melde endnu ikke findes.
Fru Andersen, Uldum, har ikke faaet nogen Opfordring efter Avertissementet i „Kv. og Sf.", men hun har holdt 15 Foredrag om Kvindesagen; de fleste i Horsens Omegn, et i Vejle i Politisk Kvindeforening.
Fru Marie Søgaard, Otterup, har talt og oplæst 3 Gange i sin egen Kreds - Odense.
Det er meget vigtigt, at der gøres noget for at faa Foredrag om Kvindesagen afholdt rundt omkring i Landet; men det kan ikke lade sig gøre uden Penge. Vil man have gode Foredragsholdere, maa man betale dem ordentligt. Det er meget faa, som uden Vederlag kan give Tid og Kræfter til det anstrængende Arbejde, som det er at rejse rundt og holde Foredrag.
Beretning fra Husmødreforeningen. Frk. Anna Hjort forudsatte, at Husmødreforeningens Arbejde var vel kendt og vilde nøjes med at oplæse nogle Breve fra unge Piger, hun havde anbragt i forskellige Pladser. Oplæsningen fulgtes med megen Interesse.
Beretning fra Danske Kvinders Nationalraad. Da baade Frk, Anne Bruun og Fru Schou var fraværende, gav Frk. Dr. phil. Anna Hude nogle korte Meddelelser, idet hun henviste, til, at der senere i „Kv. og Sf." vilde fremkomme en udførligere Beretning.
Beretning fra Repræsentanten i „Kvindernes Bygning", Frk. Grosserer Caroline Herding: Da jeg i Aar er forhindret i personligt at være til Stede ved Fællesmødet, vil De af følgende Meddelelse kunne se, hvorledes det staar til i „Kvindernes Bygning". Den Overenskomst, som jeg i Fjor ventede, er kommen i Stand, idet det Maal, jeg kæmpede for, er naaet, nemlig „et fuldtalligt Repræsentantskab til at forandre Lovene, og ikke, som den daværende Bestyrelse mente, uden videre at afsætte Repræsentantskabet, saaledes at kun 6 Damer for Fremtiden blev eneraadende over den indsamlede Sum". Jeg udtalte ved Fællesmødet i København, at jeg var villig til at blive til Sagen kom i Orden, og da dette nu skete før Generalforsamlingen i Marts dette Aar, saa fandt jeg, at det vilde være det fornuftigste, at min Eftermand indtraadte i det Øjeblik, for derved bedre at komme ind i Forholdene, især da der paa den Generalforsamling skulde nedsættes et Lovudvalg til at forandre Lovene. De Love, som foreligger, gælder nærmest Indsamlingen, og da denne jo er sluttet, maa der selvfølgelig gøres mange Forandringer, og dette bør kun ske med et fuldtalligt Repræsentantskab. Vi har imidlertid haft den Glæde, at der i det sidste Aar er traadt en ung Jurist ind i vor Midte, nemlig Frk. cand. jur. Henny Petersen, som har taget juridisk Embedseksamen, er nu ansat som Fuldmægtig og i Løbet af et Par Aar staar som den første kvindelige Overretssagfører; hende faldt min Tanke paa som min Eftermand i „Kvindernes Bygning"; jeg henvendte mig til hende og til Fællesstyrelsen og fik begge Steder det ønskede ja til mit Forslag. Frk. cand. jur. Henny Petersen mødte saa i Stedet for mig ved Generalforsamlingen nu i Foraaret og blev straks her indvalgt i Lovudvalget, som blev nedsat til at revidere Lovene. Med Hensyn til Lovene er der meget at ændre; man mente jo for 10 Aar siden, at der kunde indsamles 300,000 Kr. i Løbet af 4 Aar; det viste sig imidlertid at man kun naaede ¼ Part, som dog nu med Renter omtrent er 90,000 Kr.; det er en stor Sum, men i Forhold til den Sum, man havde gjort Beregningen efter, er den kun ringe, hvorfor det jo nu gælder om at tage en Beslutning efter de Penge, der er, saaledes at man først
maa begynde med det, der i Øjeblikket er det nødvendigste, og som kan komme saa mange som muligt til gode. - Fra den første Dag der blev tænkt paa „Kvindernes Bygning" og til nu, er der sket en saa stor Udvikling i Kvindernes Forhold, saa den „Kvindernes Bygning", man nu vil bygge, absolut ikke kan blive den samme, som for 10 Aar siden, lige saa lidt som man i dette Øjeblik kan sige, hvad man vil kalde det vigtigste i den „Kvindernes Bygning", man vil bygge om 10 Aar.
Andet har jeg ikke at meddele men overlader nu Resten til min Eftermand, som jeg haaber, at De alle med mig er enige om at takke, fordi hun saa beredvilligt paatog sig at være „Dansk Kvindesamfund "s Repræsentant i „Kvindernes Bygning".
Ordstyreren spurgte, om Tillidsmændene havde Bemærkninger at gøre i Anledning af de aflagte Beretninger.
Frk. Lund Jakobsen (Kolding) delte ikke Fru Møllers Glæde over de praktiske Kursus. D. Kv. Sf. skal ikke sprede sine Kræfter ved at optage Sy- og Husholdningskursus paa sit Program, særlig nu da Kommuneskolen har optaget dette Arbejde. Om Valgretten skal Arbejdet samle sig, gennem oplysende Foredrag etc. skal der arbejdes herfor. Skal de praktiske Kursus bibeholdes, saa maa de indrettes saaledes, at de bliver lettere tilgængelige for de ubemidlede.
Fru Gundesen (Svendborg) var tilfreds med det Andragende, der var indsendt til Ministeriet. Kvinderne skulde lære, hvorledes Menneskeføden bedst sammensattes, lige saa vel som de unge vordende Landmænd oplærtes i Dyrenes Fodring. Maaske blev Slægten saaledes kraftigere.
Fru Salicath (København). De praktiske Kursus kan ikke undværes; gennem dem faar vi Mennesker der ellers ingen Interesse har for D. Kv. Sf„ i Tale.
Frk. A. Hjort (København). I København er der stor Tilgang til disse Kursus; 180 meldte sig som Deltagere i Løbet af 2 Dage, medens der kun var Plads til nogle og tredive, og Deltagerne har været meget glade ved dem.
Frk. Johansen (Holstebro) talte om Vanskeligheden ved at faa fat paa dem, der trænger mest til disse Kursus. Det er uheldigt, naar Betalingens Størrelse hindrer de mindre bemidlede i at være med.
Fru Nelly Hansen (Esbjerg) mener som Frk. Lund Jakobsen, at det gælder om at samle Arbejdet om Valgretten. Koge- og Sykursus kan filantropiske Foreninger tage sig af.
Kgl. Skuespillerinde Frk. Anthonsen (København) var enig med den sidste Taler. Skal der naas noget, maa man begrænse sig. Skal Kvinderne faa Interesse for Valgretten, maa der agiteres for den. Da hun har forstaaet, at det kniber med Pengene, tilbyder hun at søge at faa arrangeret en Forestilling til Vinter i Kbhvn. til Fordel for D. Kv. Sf.s Arbejde.
Hr. Sadelmager Lund (Svendborg). Det, det kommer an paa, er Valgretten. Lad os love, at naar vi gaar fra dette Møde, skal vort væsentligste Arbejde samle sig om Valgretten.
Hr. Postekspedient Schou (København) slutter sig til dem, der mener, at D. Kv. Sf. har spredt sig for meget. Om Valgretten skal Kræfterne samles.
Fru Stampe Feddersen (Nykøbing F.). Som Punkt 4 paa Dagsordenen ønsker Fællesstyrelsen jo netop Valgretten forhandlet, og haaber, at dette Møde skal betegne et Vendepunkt i D. kv. Sf.s Historie, derved at Valgretten klart og tydeligt sættes som Nummer et for os. .
Frk. Frida Schmidt (Odense). Valgretten har ganske vist ikke hidtil været udtrykkelig nævnt i vore Love; men naar der i § l staar, at det blandt andet er vort Formaal at forbedre Kvindens Stilling i Familie, Samfund og „Stat", saa er der med dette „Stat" ment Valgretten. Ved det første store Møde 1893 i Aarhus spurgte jeg, om der derved kunde forstaas Valgretten; der blev svaret ja.
Fru Høgsberg (Aarhus) holdt paa de praktiske Kursus; Kvinderne maa vise, at selv naar de bliver politisk interesserede, vil de ikke løbe fra Naal og Slev.
Punkt II.
Forslag om, at Kredsenes Beretninger bortfalder.
Fru Charlotte Eilersgaard anser det for praktisk, at Kredsens Beretninger paa Fællesmødet for Fremtiden bortfalder, da Beretningerne allerede har staaet i „Kv. og Sf.”, og da Tiden paa Fællesmøderne er stærkt optaget af væsentligere Ting.
Efter en kort Forhandling blev Forslaget sat under Afstemning og vedtaget med stor Majoritet. Ingen stemte imod.
Punkt III.
Kassereren, Frk. Schmidt fremlagde D. Kv. Sf.s Regnskab,*) og Redaktøren, Frk. Helene Berg fremlagde „Kv. og Sf."s Regnskab**}. Begge Regnskaberne godkendtes enstemmigt.
Punkt IV.
Fælleslovenes § l foreslaas forandret saaledes, at den kommer til at lyde:
Dansk Kvindesamfunds Formaal er at arbejde for Kvinders kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed samt at virke til Fremme for Kvindernes almene Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv og for at forbedre deres Stilling i Familie, Samfund og Stat.
Fru Stampe Feddersen: Dette Fællesmøde burde - efter Fællesstyrelsens Mening - betegne et Vendepunkt i D. Kv. Sf.s Historie, idet det synes, som om det glædelige nu er sket, at det tilfulde er gaaet op for Kredsene ude i Landet, at det, som er Kvindesagens Kærne, og hvorpaa D. Kv. Sf. fremfor alt maa sætte
*) Ekstrakt af D. Kv. Sf.s Regnskab findes i „Kv. Og Sf.* Nr. 9.
**) Ekstrakt af „Kv. og Sf.s« Regnskab findes i dette Nummer, Side 104
sine Kræfter ind, er Kvindens Valgret, saavel den politiske som den kommunale. Det er en Skam, at danske Kvinder end ikke har den kommunale Valgret, som Kvinderne baade paa Island, i Norge og i Sverige har, og vore bedste Kræfter maa sættes ind paa at skaffe os den. D. Kv. Sf. har i Aarenes Løb udført et stort og fortjenstfuldt Arbejde for at opdrage og dygtiggøre Kvinderne og ved Afholdelse af Foredrag rundt omkring i Landet har D. Kv. Sf. søgt at vække Kvinderne til Forstaaelse af, at der er noget, der her bør ændres. Kvinderne bliver ogsaa mere og mere ivrige for Samfundsspørgsmaal, og de har længe arbejdet dygtigt og med Ihærdighed i et Utal af Foreninger: Fredsforeninger, Afholdsforeninger, Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed o. s. v. Det er altsammen udmærket, et Udtryk for Kvindernes Trang til at udrydde Krigens, Drukkenskabens og Usædelighedens Rædsler. Men det er og bliver altsammen Lapperier, saalænge det ene store ikke sker, at Kvinden faar Del i Lovgivningsarbejdet og Ordningen af Samfundets Anliggender. Fællesstyrelsen ønsker dette klart og tydeligt udtrykt i vore Loves § 1. Det kan ganske vist godt underforstaas i den nuværende § l, i Ordene: „at forbedre Kvindens Stilling i Familje, Samfund og Stat", men det bør siges med klare, tydelige Ord, at D. Kv. Sf.s første Formaal er at skaffe Kvinderne først den kommunale og siden den politiske Valgret, og vi vil derfor bede Medlemmerne vedtage en Tilføjelse i Begyndelsen af § l, saalydende: „Dansk Kvindesamfunds Formaal er at arbejde for Kvindens kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed. Vi haaber, denne Lovændring maa vinde Tillidsmændenes Bifald.
Fru Laursen (Aarhus) hilser Forandringen med Glæde. Efter Forhandlingen under Punkt I synes der jo at være fuld Enighed om, at vi alle vil Valgretten. Alle bør give dette Forslag fra Fællesstyrelsen deres fulde Tilslutning.
Rigsdagsbibliotekar Elberliny (København) mindede om, at da D. Kv. Sf.s Love fik den Affattelse, de nu har, var der dem, der ønskede at sætte Ordene „ligestillet med Manden" ind i § l; men man undlod det af Frygt for at skræmme. Det er glædeligt, om vi nu er kommet saa vidt, at denne Forandring kan vedtages.
Fru Gundesen (Svendborg) vil blot sige: Lad os tone rent Flag!
Forslaget sattes under Afstemning og vedtoges enstemmigt.
Punkt V.
Forhandling om Muligheden af en Sammenslutning imellem de danske Kvindeforeninger, der har Kvindens kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed paa deres Program, samt cm Dansk Kvindesamfunds Forhold til den internationale Valgretsalliance.
Frk. Helene B er g: En af Grundene til, at vi her i Danmark staar saa langt tilbage, hvad angaar Kvindens Valgret, er sikkert den, at der bag Kravet herom ikke findes et fast organiseret, enigt og energisk Samarbejde.
Adskillige Bihensyn, som intet har med Sagen at gøre, har faaet Lov at bore sig frem og brede sig, og det store Hovedhensyn - Sagen selv - har ikke faaet Lov at bemægtige sig Tankerne og tage alle Kræfter i sin Tjeneste.
Naar vi ved dette Møde har ønsket at drøfte „Muligheden af en Sammenslutning imellem de danske Kvindeforeninger, der har Kvindens kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed paa deres Program", saa er det for at gøre et Forsøg paa at komme ud af den Uklarhed, som det med Rette er bleven hævdet, at vi befinder os i, hvad angaar Arbejdet for Kvindens Valgret, og for om muligt at naa ind i et Samarbejde - en Samvirken af alle de Kræfter, som vil dette Maal.
Jeg vil ikke indlade mig paa at søge at udrede, hvordan vi er kommen ind i den nuværende uklare Situation, eller at dømme om, hvor Ansvaret for Uklarheden ligger. Dette er i hvert Fald ikke min Sag. Iøvrigt er det sikkert frugtesløst at komme ind paa en Drøftelse heraf, og jeg vilde beklage, om vi under Forhandlingen fortabte os i unyttige og tidsspildende Diskussioner om dette.
Vi maa derimod søge at finde ud af, hvad det er, der er galt i den nuværende Tingenes Tilstand, og det maa vi søge at faa rettet. Vi maa sætte alle uvæsentlige Bihensyn til Side, se bort fra Sympatier og Antipatier og glemme alle Meningsforskelligheder, saalænge vor Mening aldeles intet vejer i Samfundets Vægtskaal.
Det er, og efter min Mening med Rette, bleven bebrejdet D. Kv. Sf., at vi ikke har taget klart og absolut Standpunkt før i den allersidste Tid, ikke har sagt, saadan at det ikke kunde misforstaas: Det som er vor Hovedopgave, det vi vil over og fremfor noget andet, det er Kvindens kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed. Der kunde sikkert være undgaaet megen Uklarhed, hvis D. Kv. Sf. for længe siden havde foretaget det Skridt, som vi har foretaget her i Dag ved i vore Loves § l at indtage dette klare Standpunkt. Men endskøndt D. Kv. Sf. har været noget tilbageholdende og forsigtig i sine Krav, saa kan det dog næppe bestrides, at det er inden for D. Kv. Sf., at Størsteparten af de Kræfter har været og er samlet, som vil Kvindens Ligestilling med Manden, og som ikke blot vil det og siger det, men som i en Aarrække har arbejdet for dette, og som
ved sit Arbejde har saaet en Sæd, der nu begynder at vokse op og bl. a. viser sin Frugt i den voksende Interesse for Kvindens Valgret.
Nu i den allersidste Tid har der jo været stærkt Røre i forskellige Kvindekredse, -og Spørgsmaalet om Kvindens Valgret har trængt sig stærkt i Forgrunden - ikke alene i Finland, Rusland, England osv. - men ogsaa her i Danmark, og ud af dette Røre, ud af denne i videre Kredse end før vaagneride Interesse for Kvindens Valgret har der, hvad der er meget naturligt og efter min Mening glædeligt, dannet sig nye Foreninger med det Hovedformaal at virke for Valgretten. Saaledes i København Politisk Kvindeforening, i Vejle en Aflægger af denne og i København endvidere en - foreløbig i hvert Fald - mere’ privat Stemmeretsklub, og muligvis vil der, efter som Bevægelsen breder sig bestandig videre, dannes Foreninger og Klubber rundt omkring i Landet. Dette er naturligt, thi man kan ikke vente eller forlange, at alle skal kunne samles under een Hat; hver maa følge sin Overbevisning og finde den Form, der bedst stemmer med den. og findes der ikke allerede saadan en Form, saa vil der, om Overbevisningen er stærk nok dertil, skabes en ny Form. Ærligheden og Friheden maa have sin Plads, og jo mindre snæver og begrænset en Form er, jo flere vil der kunne rummes inden for den.
Jeg sagde før, at det efter min Mening var glædeligt, at der dannedes nye Valgretsforeninger - dette dog kun for saa vidt som, at alle disse forskellige Ytringsformer for det samme Krav kan staa sammen i enigt og ærligt Samarbejde.
Men Arbejdet maa føres efter rene og klare Linier. Dette er ikke hidtil sket i vort Land. Man har dannet et Forbund, bestaaende af en broget Blanding af Foreninger, der arbejder for mange forskellige i og for sig udmærkede Formaal, men bare ikke for Kvindens Valgret; man har sagt og siger: disse Foreninger, der staar i Forbundet, tæller saa og saa mange Hundreder - eller man kan vel snarere tælle dem i Tusinder - hvilket imidlertid ikke har den ringeste Betydning i denne Sammenhæng, da de jo slet ikke arbejder for Valgretten, og man har meldt dette Forbund ind i den internationale Kvmdestemmeretsalliance, endskønt det udtrykkelig staar i Alliancens Konstitution, at Alliancen skal bestaa af Kvindestemmeretsforeninger.
For at komme ud af Uklarheden og faa Arbejdet for Kvindens Valgret organiseret paa en fuldt ud loyal Maade, maa de, som vil arbejde for Kvindens Valgret, slutte sig til en eller anden af de Foreninger, der som sit Hovedformaal har Kvindens Valgret, og som altsaa kan kaldes en Kvindestemmeretsforening - foreløbig har vi altsaa Dansk Kvindesamfund, Politisk Kvindeforening j og Stemmeretsklubben - eller danne en ny Valgretsforening og ikke nøjes med som Medlem af en eller anden Fagforening eller selskabelig Klub, at være repræsenteret i Valgretsarbejdet.
Dernæst maa de Foreninger, som kan kaldes Valgretsforeninger, fordi de som deres Hovedformaal har Valgretten, slutte sig sammen i en Union, og denne Kvindestemmeretsunion maa være de danske Kvindevalgretsvenners Organ herhjemme og deres Repræsentant i Udlandet, og en saadan Kvindestemmeretsunion er den eneste, som efter den internationale Kvindestemmeretsalliances Konstitution kan optages som Led i Alliancen og staa paa fuldt ud lovlig Grund.
For om muligt at naa herhen stilles følgende Forslag:
De Foreninger, som har Kvinders kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed som deres Hovedformaal, slutter sig sammen i en national Kvindestemmeretsunion, som saa atter gaar ind som et Led af den internationale Kvindestemmeretsalliance, saaledes at hver Forening repræsenteres i Forhold til sit Medlemstal.
Fru Stampe Feddersen: Efter Tillidsmændenes Ønske har D, Kv, Sfs. Valgretsudvalg bestandig søgt Samarbejde med Valgretsforbundet, Vi har i Fællesskab ansøgt Regering og Rigsdag om at faa den tilsynelandende lille men dog i Virkeligheden betydningsfulde Ændring i Folkeskoleloven af Ordet „Enker" til Ordet „Mødre" indført i Loven, men uden Resultat. - Ligeledes har yi nu i Forening draget Omsorg for, at ejer - saavidt muligt - i alle Landets Valgkredse var Kvinder eller Mænd, som paa Valgdagen adspurgte Valgkandidaterne, om de vilde virke for Kvinders kommunale Valgret. Paa ét Punkt er der dog ikke kommet noget Samarbejde i Gang. „Den internationale Valgretsalliance" afholder i Aar et saakaldet Interimsmøde i København, og det er Valgretsforbundet, der som Vært modtager de fremmede. Valgretsforbundet anmodede D. Kv. Sf. om at deltage i det forberedende Arbejde samt i Udgifterne, men det viste sig under Forhandlingerne, at det ikke vilde kunne tilstedes at sende Tillidsmænd til deres Møder, hvilket forekom os at maatte være en nødvendig Følge af at deltage i Forarbejder og Udgifter. D. Kv. Sfs. Valgretsudvalg fandt imidlertid, at det, inden det sendte det officielle Svar burde adspørge Fællesstyrelsen, og denne syntes, at vi ikke kunde deltage under de Vilkaar. Der holdtes flere Forhandlingsmøder, og der var et stærkt Røre i Kvindevalgskredse i København. Det viste sig ved disse Møder, at det indbyrdes Forhold mellem de for Valgretten arbejdende Foreninger i Danmark trængte til en fuldstændig Omordning, og Fællesstyrelsen besluttede, for at komme ind i faste, ordnede Tilstande, at sætte dette Spørgsmaal paa Dagsordenen for Mødet her i Horsens. For at klargøre Spørgsmaalet for Medlemmerne, fik Fællesstyrelsen et Foredrag, som Frk. Paludan-Müller havde holdt i „Politisk Kvindeforening", optaget i „Kv. ogSf.". Som De vil have set, findes der
2 Organisationer - d. v. s. Sammenslutninger af Foreninger, som ikke alle har Valgretten paa sit Program, nemlig Valgretsforbundet og Danske Kvinders Nationalraad og 2 eller 3 Foreninger, nemlig D. Kv. Sf., Politisk Kvindeforening og en mindre Valgretsforening, som nylig er dannet i København. Det, det gælder om, er at finde en Form for Samarbejde mellem disse forskellige Organisationer og Foreninger, og at faa vort Forhold til „Den internationale Valgretsalliance" ordnet. Der er fremkommet et Forslag om, at D. Kv. Sfs. Fællesstyrelse og et tilsvarende Antal Tillidsmænd fra de andre Valgrelsforeninger, traadte sammen i et Valgretsudvalg, som særlig havde til Formaal at arbejde for Valgretten, og som kunde blive optaget i Valgretsalliancen. Det er denne Ordning, vi i Dag skal drøfte, men jeg synes, at vi bør behandle næste Sag paa Dagsordenen samtidig, da den angaar den samme Sag, nemlig Forslaget fra Lemvig-, Kolding-, Holstebro- og Møen-Kredsene.
Fællesstyrelsen finder, at dette Forslag lider af forskellige Mangler. Det er egentlig en fuldstændig Omordning af vor gamle, prøvede Forfatning. Ifølge denne lægges Myndigheden i Fællesmødets Haand, og Fællesmødet betror den til dem, det vælger til Fællesstyrelse. Ved den af de 4 Kredse foreslaaede Ordning tages Myndigheden paa det vigtigste Punkt - nemlig Valgretten - fra Fællesmødet og Fællesstyrelsen og lægges over paa Kredsenes Fællesmøder og de paa disse valgte Repræsentanter til Valgretsudvalget. Dette kan Fællesstyrelsen ikke gaa med til. Er Tillidsmændene ikke tilfredse med Fællesstyrelsen, saa er der jo Omvalg hvert Aar, og der kan vælges andre i deres Sted, men de, hvem Fællesmødet vælger, bør ogsaa beholde den Myndighed, der etter Lovene tilkommer dem.
Forslaget om, at Punkterne V og VI forhandles under et, sattes under Afstemning og vedtoges.
Punkt VI.
D. Kv. Sf.s Valgretsudvalg sammensættes af Repræsentanter for alle Kredse. Hver Kreds vælger selv sin Repræsentant, der faar Stemmeret paa Kredsens Vegne, og skal efter hvert Møde, hvori hun deltager, indgive Beretning til sin Kreds. Udvalget vælger af sin Midte en Bestyrelse, der skal samarbejde med de andre Kvinde- Valgretsorganisationer i Ind- og Udland,
Fru Wolf (Lemvig): Efter Aarsmødet i København for to Aar siden trak Lemvigkredsen sine Repræsentanter ud af Valgretsforbundet; men vi har følt Savnet af ikke at være mere direkte med i Arbejdet for Valgretten. Derfor er vort. Forslag kommet frem. Det trænges til, at der tones rent Flag; der er mange, som vil gøre D. Kv. Sf. til en Art velgørende Forening. Der trænges til en Modvægt herimod. Jeg kan ikke forstaa, at Myndigheden vilde tages fra Fællesmødet ved vort Forslag.
Fru Gundesen (Svendborg) vil klargøre Valgretsforbundets Stilling til Valgretten. Vil gaa tilbage til 1902, Paa Fællesmødet i Ringkøbing vedtoges Forslaget om at sende en Repræsentant fra hver Kreds til Valgretsforbundet. Ved det følgende Aarsmøde paa Bornholm vedtoges det, at D. Kv. Sf. skulde yde et Tilskud af 10 Øre aarligt pr. Medlem til Valgretsforbundets Kasse. Aaret efter vedtoges paa Fællesmødet i København en Opfordring til Kredsene om at trække deres Repræsentanter ud af Valgretsforbundet, og der faldt endogsaa en saa yderliggaaende Udtalelse, at kun D. Kv. Sf. skulde arbejde for Valgretten. Ganske vist er Foreningerne, som staar i Valgretsforbundet ikke Valgretsforeninger; men naar de staar i Forbundet, maa man dog antage, at de vil arbejde for Valgretten. Nu siges det. at det ikke er lovligt, at Valgretsforbundet staar i den internationale Valgretsalliance; men det skulde dog være mærkeligt, om Alliancens Ledere havde gjort noget ulovligt, da de optog Valgretsforbundet ved Mødet i Berlin. Nu kommer til Sommer Mødet; da Valgretsforbundet er i Alliancen, maa det blive det, der indbyder. Alle, der arbejder for Valgretten, bør gøre sit til, at dette Møde kan blive saa godt som muligt. Muligt vil det ved Mødet til Sommer blive undersøgt, om det er lovligt, at Valgretsforbundet staar i Alliancen eller ej; men indtil det sker, maa det være, som det er. Jeg ved ikke bedre, end at det blev vedtaget paa en Generalforsamling i Valgretsforbundet, at Valgretsforbundet skulde have 6 Delegerede og D. Kv. Sf. 6 Delegerede ved Mødet til Sommer.
Fru Stampe Feddersen: Det første, D. Kv. Sf. fik at vide om Mødet til Sommer, var ikke fra Valgretsforbundets Forretningsudvalg, men gennem Aviserne. Senere fik vi Opfordring til at „deltage i Ordningen af og den mulige Udgift ved Mødet". Til 6 Arbejds-komiteer, som skulde nedsættes, skulde D. Kv. Sf. sende 4 Delegerede. Hertil svarede vort Valgretsudvalg, at vi kun kunde gaa med til at dele Arbejdet, Ansvaret og Udgifterne ved Mødet paa Betingelse af, at D. Kv. Sf. fik en virkelig Indflydelse paa Ordningen samt Ret til ved Delegerede at deltage i selve Mødet, og denne Beslutning blev tiltraadt af hele Fælles-styrelsen.
Frk. Helene Berg oplæser Artikel 3 af den internationale Valgrets Alliances Forfatning, omhandlende Betingelserne for at kunne blive Medlem af Alliancen, til Bekræftelse af, hvad hun havde sagt i sin Indledning, at kun Valgretsforeninger eller Sammenslutninger af Valgretsforeninger kan optages som Led af Alliancen og staa paa fuldt ud lovlig Grund.
" Frk., Dr. phil. Anna Hude: Det Forslag, Frk. Helene Berg har oplæst og efter min Mening motiveret udtømmende, falder vel egentlig i to Dele. Den ene gaar ud paa at faa vore indre Forhold ordnede, den anden paa at bringe os i Forbindelse med de Kvinder i Udlandet, der har vist, at de forstaar, hvad Organisation betyder, og derved udrettet en Del. Jeg vil gerne gaa tilbage til, hvad der skete i Berlin og i København 1904; begge Steder var jeg selv med. I Berlin dannedes den internationale Valgrets Alliance og vakte stor Begejstring. For os danske Kvinder var det ikke klart, hvem der fra vort Land kunde gaa ind i den. D. Kv. Sf. havde andre Punkter end Valgretten paa sit Program og stod i et Forbund sammen med en Del andre Foreninger. Valgretsforbundet bestod da af 6-7 Foreninger, foruden D. Kv. Sf.s Kredse, altsaa var D. Kv. Sf. det væsentligste Element i Forbundet, Derfor fik man Præsidenten til at optage Valgretsforbundet i Alliancen. Med Rette var det næppe; kun bag D. Kv. Sf. stod en Valgretsforening, de andre var Fagforeninger; mange af disses Medlemmer drømte end ikke om, at de var Medlemmer
af et Valgretsforbund. Det er i Virkeligheden en død Vægt, Valgretsforbundet har slæbt med sig, og den har hindret, at vi fik den levende Forening. Samme A ar traadte D. Kv. Sf. ud af Valgretsforbundet med Undtagelse af 3 Kredse. Vinteren derefter dannedes Politisk Kvindeforening, og vi maa haabe, at der maa dannes flere Valgretsforeninger; men først og fremmest maa vi dog bruge, hvad der er; der er D. Kv. Sf., hvor det i Dag saa stærkt har vist sig, at Valgretten er Hovedsagen. Som Valgretsforbundet nu er, er det med Urette, at det staar i Alliancen, og der er fra andre Lande kommet Udtalelser derom. Dette Spørgsmaal maa komme frem paa Mødet til Sommer, og det vil ikke behøve at volde Strid, mindst naar vi danske Kvinder har taget Standpunkt til det i Forvejen. Politisk Kvindeforening i København og i Vejle har den varmeste Interesse for en Kvindestemmeretsunion som den foreslaaede.
Fru Gundesen (Svendborg): Det er utidigt at drøfte, om det er lovligt eller ej. at Valgretsforbundet staar i Alliancen; det vil nok blive drøftet til Sommer. Der skal ikke gives Recept for Sammenslutningen.
Efter en længere fortsat Forhandling, hvori deltog Fru Laursen, Fru Bojsen Møller, Landstingsmand Berthelsen, Frk Anna Hude, Fru Vibeke Salicath, Frk. Helene Berg, Hr. Folketingsmand Jensen Sønderup, Fru Gundesen, Fru Charlotte Eilersgaard og Fru Andersen, Uldum, stilledes et Ændringsforslag af Rigsdagsbibliothekar Elberling og Postekspedierit Schou. Denne sidste motiverede Ændringsforslaget med en Udtalelse om, at det i alt væsentligt var det samme som det allerede stillede Forslag, men Ændringsforslaget indeholder en Bemyndigelse til Fællesstyrelsen, og derfor vilde han anbefale det.
Ændringsforslaget lød saaledes:
Fællesmødet bemyndiger Fællesstyrelsen til at aabne Underhandlinger med andre Kvindeforeninger, hvis Hovedopgave er at arbejde for Kvindernes kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed med det Formaal ved Sammenslutning at danne et Led af den internationale Kvindevalgrets Alliance.
Dette Ændringsforslag blev først stillet under Afstemning og vedtoges med stor Majoritet.
Derefter forhandledes Punkt VI endnu nogen Tid med det Resultat, at to af de Kredse, der havde stillet Forslaget, tog det tilbage. Ordstyreren spurgte, om nogen vilde tage det op, da han ellers vilde betragte det som bortfaldet. Ingen tog det op.
Ordstyreren: „Det er bortfaldet".
Punkt VII.
Nedenstaaende Sætninger foreslaas vedføjede § 2 i Fælleslovene: Kredsafdelingen bestaar af selvstændige Kredse, som hver for sig vælger sin Bestyrelse og Kredsformand. - Kredsformændene danner Kredsafdelingens Bestyrelse, som selv vælger sin Formand. Der afholdes to aarlige Fællesmøder, og Kredsbestyrelsen sammenkaldes saa ofte, Formanden finder det nødvendigt.
Fru Andersen (Uldum). De smaa og de nye Kredse har ofte svært ved at vide, hvorledes de skal tage
fat paa Arbejdet. Det sker ofte, at Kvinder melder sig ind i D. Kv. Sf. af Interesse for Kvindesagen; men de bliver skuffede, naar de ikke faar noget ud af det. Det er nogle enkelte, der bærer hele Byrden. Arbejdet i Kredsene kunde ved Samarbejde blive noget mere ensartet, uden at der blev lagt Baand paa de enkelte Kredse. Flere Smaakredse kunde slutte sig sammen og holde et eller to Fællesmøder om Aaret, i hvert Fald kunde disses Formænd samles en Gang om Aaret. Fru Stampe Feddersens Forslag under Punkt VIII gaar jo i samme Retning. Vi trænger til Støtte i vort Arbejde; at „Kv. og Sf.” blev Medlemsblad har hjulpet meget; men det er ikke nok. Jeg er ikke klar over, om en Lovændring er nødvendig.
Efter en kort Forhandling, hvorunder det især udtaltes, at der ikke ved en ny Lovparagraf burde lægges Tvang paa Kredsene, men at mulige Sammenslutninger burde være frivillige, vedtoges følgende af Postekspedient Schou formulerede Udtalelse:
Fællesmødet udtaler sin Paaskønnelse af, at enkelte Kredse vil træde i Forbindelse med hverandre til nærmere Samarbejde og opfordrer andre Kredse til at gøre
Fru Andersen (Uldum) tog sit Forslag om Lovændring tilbage.
Punkt VIII.
Forslag om nærmere Samarbejde med Kredsene igennem disses Formænd og om nødvendigt en Tilføjelse til Lovene herom.
Fru Stampe Feddersen (Nykøbing F.) henviste til sit Indlæg om dette Punkt i „Kv. og Sf.” Nr. 9 (1906) Side 69.
Efter at flere af Tillidsmændene havde udtalt sig i Tilslutning til Fru Stampe Feddersens Forslag, gjorde Ordstyreren opmærksom paa, at det af Fru Stampe Feddersen foreslaaede Samarbejde kunde ordnes ved en Tilføjelse til Fælleslovenes § 15. Han henstillede til Mødet at overlade til Styrelsen at formulere Tilføjelsen til den følgende Dag. Dette gik Mødet ind paa, men - Formuleringen fremkom ikke den næste Dag, og dette Punkt blev altsaa ikke ført til nogen endelig Afslutning.
Punkt IX.
I Følge Anmodning fra Udvalget for de praktiske Kursus, stilles Forslag om, at D. Kv. Sf. ansøger Indenrigsministeriet om et Tilskud af 1000 Kr. at anvende til Afholdelse af Kursus i Tilskæring og Kjolesyning for Kvinder fra mindre bemidlede Hjem.
Da Frøken Steffensen ikke var til Stede motiverede Fru Salicath Forslaget ganske kort paa hendes Vegne.
Fru Nelly Hansen (Esbjerg) foreslaar i Stedet for at ansøge om 1000 Kr. til Sykursus at ansøge om 1000 Kr. til Afholdelse af Foredrag.
Folketingsmand Jensen Sønderup vil ikke ligefrem fraraade dette, men vil dog anse det for at være ret haabløst, da Rigsdagen har afslaaet flere lignende Ansøgninger.
Fru Salicath vil lægge et godt Ord ind for de praktiske Kursus. De er med til at bane Vej for Kvindesagen.
Fru Høgsberg (Aarhus) spørger om Pengene kun skal komme Københavnskredsen til gode.
Fru Salicath oplyser, at de skal bruges til Kursus over hele Landet.
Frk. Anna Hjort oplyser, at der endogsaa har været afholdt Kursus paa Færø.
Frk. Lund Jakobsen (Kolding) vil blot gøre opmærksom paa, at det atter her som i Formiddags Forhandlingen drejer sig om det meget vigtige Spørgsmaal, hvorvidt vi skal sprede eller samle vore Kræfter.
Frk. Schmidt (Ringkøbing) mener, at der gøres et vigtigt agitatorisk Arbejde gennem de praktiske Kursus.
Fru Nelly Hansen (Esbjerg) udtaler, at Grunden til, at D. Kv. Sf. ikke kan faa Arbejderklassens Kvinder med, er, at de praktiske Kursus betragtes som Filantropi, som Naadegaver Bourgeoisiets Damer giver dem; mener, at Forslaget vil skade Kvindesagen.
Fru Salicath anbefaler at stemme for Forslaget; vi er mange, der har set, hvor god Virkning disse Kursus har gjort.
Forslaget sattes under Afstemning og vedtoges med 37 Stemmer mod 6.
Punkt X.
Hvorledes kan og bør D. Kv. Sf. hos sine Medlemmer og danske Kvinder overhovedet udbrede nærmere Kendskab til, hvilke Rettigheder og Pligter, Stemmeret og Valgbarhed medfører, saavel i kommunal som statspolitisk Henseende?
Hr. Sagfører Christensen (Aarhus) vil anke over, at D. Kv. Sf., som det hidtil har virket, har forsømt Kvindesagens vigtigste Punkt, men efter de foregaaende Forhandlinger synes det jo, at man vil oprette det forsømte. Hvad har D. Kv. Sf. gjort for at oplyse Kvinderne om de Rettigheder og Pligter, Stemmeret og Valgbarhed medfører? Ikke en Gang D. Kv. Sf.s egne Medlemmer har sikkert Forstaaelse deraf, for ikke at tale om andre Kvinder. Han tror ikke, det kan nytte at trykke og udsende Smaapiecer om Sagen, det mundtlige Ord gaar bedre ind i Folk. Fælles-styrelsen bør oplyse Kredsene om, at det ikke er nok at faa Valgretten, Kvinderne maa ogsaa være modne til at bruge den. Der bør agiteres iblandt Mændene, thi det er dog Mændene, der skal give Kvinderne Valgretten; men for at kunne gøre et saadant agitatorisk Arbejde med Virkning, maa Kvinderne kunne vise, at de ved Besked. Kvinderne maa i Gerning godtgøre, at de er skikket til at faa Valgretten. Der maa ogsaa i de enkelte Kredse kunne findes Mænd, der vil være med til at arbejde for det, som er Hovedsagen. Folketingsmand Jensen Sønderup: Hvis vi Mænd skulde have ventet med at faa Valgretten, til vi havde været modne til at bruge den, havde vi den ikke endnu.
Frk. Anna Redder (Svendborg) vil sige et Trøstens Ord til Sagfører Christensen. Efter 57 Aars Forløb er Mændene ikke kommet videre, end at der ved hvert Valg maa kasseres adskillige Stemmesedler som ugyldige paa Grund af, at det endnu ikke er gaaet op for Vælgerne, hvor det lille Kryds skal sættes, og ved sidste Valg var der i en vis Kreds en Mand, som absolut vilde stemme paa „Baronen", endskønt der slet ingen Baron var opstillet. Set i denne Belysning svinder Sagfører Christensens Bekymring for Kvinden unægtelig noget ind.
Landstingsmand Berthelsen erklærede sig uenig med Sagfører Christensen; han var forbavset over de Fordringer, der stilledes til Kvinderne. Der er jo aldrig blevet forlangt nogen Modenhedsprøve af Mændene, inden de fik Valgretten. Man maa dog haabe, at Kvinderne er blevet noget belært af de Dumheder, Mændene har begaaet.
Flere andre havde Ordet, hvoriblandt atter Sagfører Christensen, som fastholdt sine tidligere Udtalelser.
Punkt XI.
Forhandling om, hvorledes Udgifterne ved det aarlige Føllesmøde fremtidig kan bestrides med Henblik paa D. Kv. 8f.s fortsatte Vækst.
Fru Rigmor Smidt (Rønne): I gamle Dage var det let at holde Fællesmøde, da der var saa faa Kredse. Efterhaanden som Kredsenes Antal vokser, bliver det stadigt vanskeligere at bestride Udgifterne derved, ja, for de smaa Kredse vil det vel ligefrem være umuligl at indbyde til Fællesmøde. Der kunde tænkes forskellige Ordninger, enten at Tillidsmændenes Antal indskrænkedes, hvilket dog næppe vilde være heldigt, eller at Kredsene ydede et ekstra Bidrag til Fællesmødet. I mange af Kredsene kniber det imidlertid med at skaffe Penge, hos os i Rønne kniber det aldrig. Mangler vi Penge, skaffer vi os dem ved Dilettantforestilling, Oplæsning eller Musikaften. Noget lignende kunde sikkert gøres i de fleste Kredse.
Af Forhandlingen fremgik det, at der var stærk Modstand mod at indskrænke Tillidsmændenes Antal, mod at Tillidsmændene selv betalte deres Udgifter og mod at det paalægges Kredsene eller Medlemmerne at betale en bestemt Skat til Fællesmødet. Derimod paalagdes det Fællesstyrelsen at ansøge om fri Rejse eller i hvert Fald dobbelt Rejse for enkelt Billet for Tillidsmændene til Fællesmødet; og et Forslag om rundt i Kredsene at indsamle frivillige Bidrag til Fællesmødet sattes til Afstemning og vedtoges med stor Majoritet.
Punkt XII.
Forhandling om, hvorledes „Kvinden og Samfundet" kan føres ind under tryggere økonomiske Forhold, og hvorledes Midler kan skaffes tilveje til dets Fremgang.
Frk. Helene Berg: ,,Kvinden og Samfundet" er ikke, hvad det burde være. Og det vil det ikke blot nogenlunde blive, saalænge det har en saadan Hæmsko paa, som dets nuværende økonomiske Status er. Skal det kunne røre sig lidt frit, og skal det kunne udvikles og trives, saa er det en nødvendig Betingelse, at det føres ind under tryggere økonomiske Forhold. Det er ikke blot meget ubehageligt for Redaktionen, at man - for at betale de indløbende Regninger - den ene Gang efter den anden maa skrabe Bunden i Kassen og undertiden endogsaa maa skrabe forgæves; men det hindrer Bladets Fremgang og Udvikling at skulle eksistere under saa knappe Vilkaar, under et saadant bestandigt økonomisk Tryk.
Det er, tror jeg, en Livsbetingelse for Bladet, at det føres ind under tryggere økonomiske Forhold, og det er Medlemmernes Pligt at være med at føre det derind - og det burde være Dem en Ære og en Glæde at gøre det!
Som Forholdet for Tiden er, dækker det, der indbetales fra Medlemmerne til Bladet, ikke en Gang Trykningsomkostningerne. Imidlertid kan der selvfølgelig ikke være Tale om at forhøje dette Beløb - 75 Øre aarlig pr. Medlem, som De ved - det er os ogsaa kun en Glæde at vide, at Medlemmerne faar Bladet saa billigt: men der er flere andre Veje, ad hvilke Medlemmerne med lidt god Vilje, blandet i passende Forhold med nogen Ulejlighed og en Smule Offervillighed, kan støtte Bladet økonomisk.
Jeg vil nævne nogle af disse Veje; under Forhandlingerne kan maaske de-til-at-hitte-paa-gode-Hoveder her iblandt os nævne andre.
1) De kan søge at skaffe Bladet Abonnenter. For Tiden har vi ca. 60 foruden nogle faa i Udlandet. Der er jo sikkert rundt omkring i Landet adskillige Mennesker, som ikke vilde høre Tale om at blive Medlemmer af D. Kv. Sf., enten fordi de ikke sympatiserer med Kvindesagen, og derfor ikke vilde gaa ind i en Kvindesagsforening, eller fordi de mangler Kendskab til og Forstaaelse af D. Kv. Sf.s Principper og Maal; men der kunde være nogen Mulighed for, at nogle af disse Mennesker vilde abonnere paa „Kvinden og Samfundet"; de har maaske Interesse for Tidens Spørgsmaal, og Kvindesagen er uimodsigelig et af Tidens betydningsfuldeste Spørgsmaal, og ud fra denne Interesse kunde de mulig faa Lyst til igennem vort Lands eneste Kvindesagsblad at følge Sagens Forløb og Udvikling. - Det, det gælder om, er at finde og faa fat paa saadanne Mennesker, og her kunde Medlemmerne yde Bladet værdifuld Hjælp og med det samme virke til at sprede Kendskab til og Forstaaelse af vor Sag.
Altsaa, skaf Bladet Abonnenter.
Hver Abonnent, som kommer til, betyder en forøget Indtægt af 3 Kr. aailig. En enkelt vilde ganske vist ikke sige meget, men mange enkelte vilde blive en stor Indtægt for Bladet. Hvis saa-ledes ethvert at D. Kv. Sf.s Medlemmer blot skaffede een Abonnent, vilde det betyde en Forøgelse af ca. 8100Kr. i Bladets aarlige Indtægter, og hvor stor en Forøgelse af Interesse for og Forstaaelse af vor Sag kan ikke beregnes.
2) De kan skaffe Bladet Annoncer.
Der er, som de maaske har lagt Mærke til, en lille Fremgang med vort Annoncenummer; men der skal arbejdes meget ihærdigt, inden det lykkes at faa det ind i de Handlendes og andre Annoncerendes Bevidsthed, at man overhovedet han avertere i „Kvinden og Samfundet", og at det mulig kan nytte noget. - Bladet trykkes jo nu i et Oplag af 3000, og det vil ikke vare længe, før det er nødvendigt at forøge Oplaget, ligesom der er god Grund til at tro, at dette stadig vil være i jævn Stigen. Derfor kan man med god Samvittighed anbefale Bladet til de Annoncerende, og her kunde Medlemmerne yde Bladet en god Støtte. Altsaa, skaf Bladet Annoncer.
Tal om det til deres Handlende, anbefal det til dem, som søger Tjenestefolk, og til dem, som søger Plads. Vær med at arbejde det ind i Folks Bevidsthed, at „Kvinden og Samfundet" eksisterer, at det har et Annonceblad, og at det kommer ret vidt omkring i vort Land. En enkelt Kreds - Lemvig - har allerede (efter en skriftlig Opfordring, som Redaktionen sendte til alle Kredsene) skaffet Bladet flere Annoncer. Dette skal nævnes med Tak, men med den Tilføjelse, at det gælder om ikke blot at gøre dette en Gang eller to, men at blive ved dermed.
3) De kan være med at danne et Fond.
Det er en meget stor Mangel, at Bladet ikke har et Fond at falde tilbage paa, naar det kniber. - Det er dog en ret urimelig Fordring at stille til Redaktionen, at den skal være parat til at betale Bladets Regninger, naar Bladets Kasse er tom. Vi foreslaar da, at der dannes et Fond ved frivillige Gaver - et Fond, som Bladet kan have i Baghaanden i Tider, hvor dets øvrige Indtægtskilder flyder svagt. Det er jo umuligt at paalægge Medlemmerne at give noget til dette Fond, og det er endnu mere umuligt at fastsætte et bestemt Beløb for hvert Medlem;
men Sagen kan lægges Medlemmerne paa Sinde, og hvert Medlem og hver Kreds kan gøre sit bedste, og det venter vi af dem, at de vil gøre.
Ikke-Medlemmer, Abonnenter, andre Læsere, eller hvem der ellers af en eller anden Grund interesserer sig for Bladet og ønsker at se det blive til noget betydeligere og værdifuldere, end det nu er, kan selvfølgelig ogsaa yde deres Bidrag til Bladets Fond.
Hermed være Bladet anbefalet til Deres Omsorg.
Jeg vil bede Dem om ikke blot at forhandle Sagen her i Dag, men at forhandle den i Deres forskellige Kredse, naar De holder Deres Medlemsmøder, og at lægge alle Medlemmerne paa Sinde efter Evne og Lejlighed at virke for Bladet, paa den ene eller den anden af de nævnte Maader, men - helst paa dem alle.
Det er ikke blot Opgaven at holde Bladet gaaende; men det er Opgaven at føre det frem - baade i Indhold og Omfang, saa at det kan blive et myndigt og indflydelsesrigt Organ for Kvindernes Sag.
Under Forhandlingerne om „Kvinden og Samfundet" viste der sig megen god Vilje over for vort Medlemsblad og der var flere, som straks tilsagde Bladet deres Støtte.
Postekspedient Schou gjorde Begyndelsen; efter med stor Varme at have udtalt sig om Medlemsbladets Betydning, lovede han i det kommende Aar at skaffe det for 100 Kr. Annoncer, og han mente, at de 18 Tillidsmænd fra Kbhvn. kunde gøre det samme.
Fru Bojsen Møller vilde give Bladet 100 Kr. i det kommende Aar, at betale i Juni og December Termin.
D. Kv. S. Fæstekontor tegnede sig for 25 Kr. Annoncer i det kommende Aar.
Lemvig og Holstebro Kredsene vilde hver skaffe for 10 Kr, Annoncer i Aarets Løb.
Frk. Jespersen, Husmoderskolen, Aarhus, tegnede sig for 25 Kr. Annoncer i Aarets Løb.
Frk. Karen Jørgensen, Højskolehjemmet, Odense, ligeledes for 25 Kr. Annoncer i Aarets Løb.
Flere af Kredsene lovede efter Forslag af Frk. Gustavsen (Nykøbing F. Kredsen) at indsamle „en Julegave" til Bladet.
Fru Valeur Iugerslev (Esbjerg Kredsen) lod den næste Dag en Liste gaa rundt til nogle af Medlemmerne, af hvilke flere tegnede sig for et aarligt Bidrag i 5 Aar. Efterhaanden som disse Bidrag indbetales, vil der blive kvitteret for dem i „Kv. og SfA Fru Stampe Feddersen indbetalte straks et Bidrag af 10 Kr. og Frk. Steffensen 6 Kr. (begge en Gang for alle).
Der er endnu Grund til at fremhæve en Udtalelse af Kassereren Frk. Frida Schmidt (Odense). Hun sagde, at medens det var blevet spaaet. at det at ”Kv. og Sf." blev gjort til Medlemsblad, vilde komme til at betyde en Nedgang i Medlemstal, saa havde det tværtimod vist sig, at Medlemmernes Antal som Helhed var blevet betydeligt forøget, om end enkelte Kredse havde mistet en Del Medlemmer; dette sidste vilde nok ogsaa vise sig kun at være forbigaaende.
Punkt XIII.
Forhandling om, hvorledes Midler kan tilvejebringes til et højst nødvendigt Kontor for D. Kv. Sf.
Fru Stampe Feddersen (Nykøbing F.) talte om, i hvor høj Grad der trænges til et Centrum for Arbejdet, et Sted, hvor D. Kv. Sf.s Arkiv kan opbevares, og hvor Fællesstyrelsen kan holde sine Møder. Vi har Tilbud om et Værelse i Københavns Kredsens Lokaler (Nørregade), men det koster 200 Kr. i aarlig Leje og 60 Kr. aarlig for Rengøring. Muligt kunde Kredsene til Vinter foranstalte en Aftenunderholdning af en eller anden Art, en Basar el. lign. og en Del af Indtægterne derved kunde maaske betales ind i Fælles-kassen til at bestride Udgifterne ved det foreslaaede Kontor. Vi trænger imidlertid til Kontoret allerede dette Efteraar. Kunde vi ikke foranstalte en Indsamling allerede i Dag til Dækning af de første Udgifter?
Paa en enkelt Undtagelse nær vandt Tanken om et Kontor kun Tilslutning, og en Indsamling, som straks sattes i Gang, indbragte 213 Kr. 70 Øre.
Punkt XIV.
Forslag om, at Foredragsudvalget udsender en Foredragsholder to Gange om Anret (Foraar og Efteraar} til alle Kredsene, mod at disse betaler en ris Sum, f. Eks. hver 20 Kr. dertil.
Fru Valeur Ingerslev (Esbjerg-Kredsen). Kredsene trænger til flere Foredrag, navnlig til politisk Oplysning. Da jeg nogen Tid før Valgene foreslog Fælles-styrelsen at sende nogle Foredragsholdere ud omkring i Landet, fik jeg det Svar, at der ingen Penge var i Kassen. Derfor fremkommer dette Forslag.
Frk. Johansen (Holstebro) mente, at Kredsene maatte have frit Spillerum med Hensyn til Afholdelse af Foredrag. Fællesstyrelsen kan ikke vide, hvilke Tider eller hvilke Foredragsholdere, der passer for de enkelte Kredse.
Frk. Lund Jacobsen (Kolding) hævdede, at der mindre trængtes til frit Spillerum end til Organisation og Ensartethed i Arbejdet.
Fru Bruun (Levring). Lad der være saa meget Samarbejde og Sammenslutning som muligt, men fremfor alt Frihed for hver. Hvad der trænges til i den ene Kreds, trænges ikke til i den anden, Kredsene kan selv skaffe Foredragsholdere.
Fru Strandbygaard (Ringkøbing) vil blot sige, at hvis Forslaget gaar igennem, maa der ingen udsendes mellem April og Oktober.
Frk. Læge Reinhard (København). Vi trænger til mere Disciplin, den megen Frivillighed ødelægger. Hvis vi ikke vil lade os paaligne Skatter, hvis vi ikke kan komme lidt mere henimod at være Nummer i en Organisation, naar vi ikke frem.
Fru Nelly Hansen (Esbjerg) beklager at staa i Modstrid med sin Formand, vi kan godt trænge til Foredrag, men det er uheldigt en Gang for alle at bestemme Tiderne derfor; ønsker, at Forslaget maa blive taget tilbage.
Fru Kirsten Uhrskov (Tørring) vil gerne have Foredrag om Politik.
Efter at flere andre havde haft Ordet stillede Folketingsmand Jensen Sønderup det Ændringsforslag, at
Foredragsudvalget paatager sig at skaffe Talere til de Kredse, som maatte ønske det, saavidi muligt planlægger Udvalget Møderne, saa disse falder samlet. Kredsene afholder selv de med Møderne forbundne Udgifter.
Ændringsforslaget sattes under Afstemning og vedtoges.
Punkt XV.
Det foreslaas, at D. Kv. Sf. hvert andet Aar udgiver et Skema over de Fremskridt, som Kvinderne i de forskellige Lande har opnaaet i de to forløbne Aar. Skemaet tænkes benyttet som Tillæg til Larsen-Ledets Pjece og maa første gang omhandle de siden dennes Udgivelse forløbne Aar. Det maa kunne sælges til en Pris, der ikke overstiger 25 Øre.
Fru Vibeke Salicath (København) synes, at Larsen-Ledets Pjece er god til at hente Oplysninger fra om Kvindesagen; men der er gaaet flere Aar, siden den udkom, og den lider nu af flere Mangler. Derfor bør der udarbejdes et Skema over de Fremskridt, som Kvindesagen gør i de forskellige Lande, og dette Skema bør stadigt fortsættes. Det vilde være bedst at faa en Fortsættelse hvert Aar, men da dette formodentlig vil blive for kostbart, har vi foreslaaet hvert andet Aar.
Frk. Helene Berg. Fru Ester Carstensen, Medlem af Københavnskredsens Styrelse, har erklæret sig villig til at udarbejde det foreslaaede Skema. Dette gode Tilbud bør modtages med megen Paaskønnelse, men vi kan ikke paalægge Fru Carstensen at fuldføre en andens Arbejde, hun maa udføre det efter sin egen Plan og paa sin egen Maade.
Fru Carstensen udtalte, at det var hende en Glæde at gøre dette Arbejde, og hun haabede at kunne gøre det til Nytte for Sagen.
Postekspedient Schou foreslog, at dette Arbejde lægges i Hænderne paa el Udvalg, bestaaende af Fru Carstensen og D. Kv. Sf.s to Repræsentanter i Danske Kvinders Nationalraad, da der kunde faas mange Oplysninger gennem dette.
Fru Salicath synes godt om dette Forslag og tager sit Forslag tilbage til Fordel for det.
Ændringsforslaget vedtoges enstemmigt.
Punkt XVI.
Hvorledes skal vi faa Arbejderstandens og de mindre Haandværkeres Hustruer interesserede for vor Sag?
Frk. Eskildsen (Hjørring): Hvis Kvindeforeningerne skal udrette, hvad de tilsigter, da maa Interessen for Kvindesagen vækkes i alle Samfundsklasser. Det er godt, men ikke nok, at de i økonomisk Henseende heldigst stillede Kvinder i Samfundet og navnlig i Byerne har Interesse derfor, det har selvfølgelig uhyre meget at sige, men vi maa have Arbejdernes og de smaa Næringsdrivendes Hustruer, Sypiger og Fabriksarbejdersker med. Jeg finder, at det er uheldigt at der findes Kredse, som f. Eks. oppe hos os, hvor vi ikke kan faa Arbejder-Hustruer og Døtre ind i Foreningen. Naar vi kommer sammen her til Forhandlingsmøder, da maa vi kunne lære en hel Del af hverandre. Skulde der findes Kredse, i hvilke Kvinder fra de bredere Lag er interesserede for Kvindesagen, da vil det glæde os at høre noget om, hvorledes de har kunnet vække Interesse for Sagen. Vi savner Arbejdernes Hustruer og Døtre, hvad skal vi gøre for at faa dem med, hvorledes skal vi gribe Sagen an?
Hvad er Grunden til, at Kvinderne fra de brede Samfundslag holder sig tilbage fra vor Forening, og hvad kan der gøres for at det kan blive anderledes? Jeg er ikke i Stand til at kunne komme med Svar, som vil kunne give nogen tilfredsstillende Løsning, skønt jeg jo nok i Tidens Løb har tænkt over det og følt Skavankerne. Naar jeg her har taget Ordet, er det ogsaa nærmest for at faa Sagen bragt frem til Drøftelse. Jeg tænker mig, at andre har følt og erfaret det samme uheldige Forhold som vi i Hjørring, og at adskillige i Forsamlingen da vil kunne fremkomme med Tanker, der kan faa Betydning, saa vi kan faa et Ordskifte i Stand, der mulig kan blive frugtbringende. Naar vi spørger om Aarsagen til, at Kvinder fra de mindre velstillede Hjem i saa ringe Grad slutter sig til os, da maa den maaske for en Del søges i den Omstændighed, at Kvindens fuldstændige Udelukkelse fra det offentlige Liv medfører, at der ogsaa hos mange, særlig hos dem, der har haft mindre Lejlighed til at erhverve videre Oplysning og aandelig Udvikling, mangler Forstaaelse af, at vi har betydningsfulde og berettigede Krav, som vi bør kræve fremmet. Det var heller ikke Menigmand, der i vor første Friheds Tid var med til at stille Krav om Ret og Frihed og om Deltagelse i Styrelsen, det var væsentlig de dannede Klasser. Først efterhaanden er det almene Folk vaagnet, saaledes bliver det sikkert ogsaa her. I Sammenhæng hermed kan måaske ogsaa bemærkes, at man sikkert har lagt Mærke til, at Kvinder fra de brede Samfundslag har en vis Tilbageholdenhed overfor deres Medsøstre fra de Kredse, der rager højere op i Samfundet, Den jævne, arbejdende Kvinde ligesom undser sig for at være til Stede ved selskabelige og andre Sammenkomster, hvor Fru den eller den ogsaa kommer. Om Damerne, er helt uden Skyld i dette, skal jeg ikke kunne udtale mig om, det er ikke altid let at kunne respektere Mennesker efter deres Menneskeværd uden at tage Hensyn til deres Stilling i Samfundet og baade i Tale og Færd vise, at vi respekterer ethvert ærligt Arbejde, at vi sætter Tjenestepigens og Rengøringskonens beskedne Gerning lige saa højt som Fruens eller Frøkenens finere Arbejde; gjorde alle det, da skulde det mægtigt bidrage til, at vi fandt hinanden til fælles Virksomhed. Er det Medlemsbidraget, der er sat saa højt, at det er det, der holder Arbejdernes Hustruer og Døtre tilbage, vi kan da måaske sætte det noget lavere; Tanken tiltaler mig ikke, thi dette at nogle gaar i Foreningen for halv Pris eller mindre, vil mulig medføre Klassifikation blandt Medlemmerne. Jeg mener, at Medlemsbidraget ikke skal sættes højere, end at alle, som ønsker at være i Foreningen, kan komme der; naturligvis kan der jo altid gøres enkelte Undtagelser, hvor Formanden finder det heldigt.
Jeg tror ogsaa, det er heldigt, om Medlemmerne kan faa let og billig Adgang til forskellige praktiske Kursus, hvorved de kan dygtiggøres i de forskellige Stillinger. Jeg tænker herved paa Koge- og Sykursus. Ligeledes Oplæsning, Foredrag og Diskussion om Emner, der i Øjeblikket bevæger Sindene. Kunde vi faa flere Mænd ind i Foreningerne, vilde der ogsaa være vundet meget. Kunde vi vinde de Blade for vor Sag, som Arbejderne læser, da vilde det være meget heldigt.
Jeg har nu tilladt mig at bringe Sagen frem for de ærede Repræsentanter. Men som før bemærket, mener jeg ikke, jeg har været i Stand til at give noget fyldestgørende Bidrag til Spørgsmaalets Løsning. Jeg har dog ikke villet undlade at fremsætte enkelte Tanker, som af og til har formet sig hos mig. Jeg haaber, at der under Diskussionen maa komme
