« Tilbage til søgeresultaterne
Tilsendt
Alfred Bramsen: Det nye Menneske. (G, B. N. F. 1906). Vi anbefaler denne lille Bog paa 70 Sider til Læsning og Overvejelse. Forf. fører sin simple Lære, hvis hele Indhold er, at man skal tygge sin Mad, frem med noget af en Apostels glødende Energi. Han lover den, som lever efter Læren „Større Livsglæde. Ingen Dødsfrygt".
Paa Side 66 findes en særlig Appel til Kvinderne.
Karen Bramson: Dr. Morel. (Schubotheske Forlag. 1906.) En Skildring af et helt igennem fordærvet Menneske; man vender sig bort med Afsky og haaber at Bogen ikke er bygget over levende Model, men kun er en sygelig og hidset Fantasis Foster. De Kvinder, som føres frem er for lette og lidet uddybede til at virke som levende Mennesker. De er Dukker i Forf.s Haand, som de er det i Dr. Morels.
Elisabeth Schøyen: Den hvide Slavehandel. (Albert Bayers Forlag. 1905.) Den hvide Slavehandel, som - det er en Kendsgerning - drives efter en stor Maalestok i vort (det 20de) Aarhundrede, egner sig, saa synes det os, ikke lil at behandles i Romanform. Forf.s Hensigt har uden Tvivl været god, og mulig vil hendes Bog ogsaa bevirke, at Opmærksomheden for den hvide Slavehandels skændige Trafik vækkes i videre Kredse; men ligesom man ikke vilde synes
om, at en kær Vens forfærdelige Sygdom blev brugt som Stof til Underholdning, saaledes er der noget usmageligt og uvilkaarlig frastødende i at bruge et af Samfundets væmmeligste Saar paa denne Maade.
Theodora Mau: Det, der skiller. (Jacob Lunds Forlag. 1906.) Forf. har Ret, naar hun i sit Forord siger, at hendes „ Arbejde som Roman betragtet er meget svagt". Som „Skildringer fra et fremmed Land" er det ikke stærkere.
Sommerbogen ved Frode Sadolin. (Dansk Sundhedstidendes Forlag. 1906.) En Bække af mere eller mindre begejstrede Afhandlinger om Luft- og Sol- og Vandbade, om Legemsøvelser og Lege, om Cykleture og Fodrejser, om Klædedragt og „Ingen Klæder" etc.