« Tilbage til søgeresultaterne

Nora Mortensen

« Se emneord

Kommunelærerinde cand. mag. Nora Mor­tensen døde den 4. Juli.

Dette betyder ogsaa et stort Tab for „Kvin­den og Samfunde”; thi endskøndt Nora Mor­tensen kun i den senere Tid havde skrevet til vort Blad, var hun en af vore kæreste Med­arbejdere, og vi havde truffet Aftale med hende og haabede paa og glædede os til et fremtidigt Samarbejde med hende.

Mellem vort Manuskript ligger to af hendes Artikler, som hun kort før sin Død sendte os fra Kliniken, hvor hun laa, samtidig med den Meddelelse: „Jeg har været meget syg, men er nu i Bedring. Hvorlænge jeg kommer til at ligge her, ved jeg ikke - -”.

I samme Brev skrev hun, foranlediget ved en Udtalelse fra os om hendes lille Skitse „Barnepenge”, som stod i dette Blads Nr. 8: „ - - Ja, den er et Udsnit af selve Livet, hvert Ord i den er sandt”.

Nora Mortensen havde en ganske ejendomme­lig Evne til at skrive om fattige Børn; hun havde ikke blot et usædvanligt Hjærtelag for de smaa, men ogsaa en ganske usædvanlig Evne til at iagttage og gengive, og der var i det, hun skrev, en mærkelig Blanding af Smil og Graad.

Hun har sikkert ved sine korte, livlige Styk­ker i „Politiken” mangen Gang lukket baade Hjærter og Hænder op for sine smaa fattige Venner, som hun var saa god og trofast en Ven.

« til toppen

Emneord

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner