« Tilbage til søgeresultaterne
Til Dansk Kvindesamfunds Medlemmer,
Mødet den 1. Septbr., som var indvarslet af det Fællesudvalg, der var nedsat af Dansk Kvindesamfund og Valgretsforbundet, sammenkaldtes i det Haab, at Enighed kunde opnaas, saa at D. Kv. Sf. kunde tiltræde Valgretsforbundet og derigennem den internationale Valgretsalliance.
Mødet endte med, at Sammenslutningen ikke kom i Gang foreløbig. Vi bør nu ikke tage os dette for nær, men ganske rolig arbejde kraftig videre for Valgretten her i Landet, saa ordner de andre Forhold sig nok med Tiden. D. Kv. Sfs. Fællesstyrelse vil nu tage under Overvejelse, om den muligvis vil foreslaa Kredsene, at D. Kv. Sf. skal tiltræde Valgretsforbundet, selv om dette ikke bliver et Forbund af Valgretsforeninger, eller om den har en anden Ordning at foreslaa Kredsene, og dette Spørgsmaal vil saa blive taget op paa det forestaaende Møde i Januar.
Inden Mødet med Valgretsforbundet den 1. Septbr. tog sin Begyndelse, havde D. Kv. Sfs. Fællesstyrelse et Møde med Kredsformændene, og Fællesstyrelsen bad ved dette Møde de tre Kredse: Aarhus, Middelfart og Svendborg, om at drage sine Tillidsmænd ud af Valgretsforbundet og søgte at forklare Grundene til, at Fællesstyrelsen i saa høj Grad ønskede dette. Kunde Følgen af dette Møde med Kredsformændene blive, at dette Krav fra Fællesstyrelsen skete Fyldest, vilde Formændenes Rejse ikke være spildt, men der vilde være vundet mere derved, end om D. Kv. Sf. gennem Valgretsforbundet havde tiltraadt Valgretsalliancen, saavist som Hovedsagen for os danske er Arbejdet i Danmark, og dette i højeste Grad hæmmes gennem Splittelsen indenfor D. Kv. Sf. Da jeg ikke er vis paa, at det er gaaet helt op for alle Kredsformændene og i det mindste næppe staar klart for alle Medlemmerne, hvorfor D. Kv. Sf.s Fællesstyrelse i saa høj Grad ønsker dette, og den Misforstaaelse synes at have bredt sig, at det er Misfornøjelse med Valgretsforbundets Arbejde, som ligger til Grund for dette Ønske, vil jeg gerne have Lov til med et Par Ord at forklare Forholdet.
De, som i 1893 udarbejdede D. Kv. Sf.s Love, tænkte sig dette som en Mængde Kredse, der hver for sig i sin Kreds havde fuldt Selvstyre, men som dog dannede en Enhed, som knyttedes sammen gennem Fællesstyrelsen, der valgtes paa det aarlige Fællesmøde, hvortil alle Kredsene sender Tillidsmænd.
(Se §erne 2, 5 og 14).
Denne Enhed udelukker, at Kredsene enkeltvis kan indgive Andragender til Regering og Rigsdag, tiltræde andre Samfund eller deslige. Dette maa ske gennem Fællesstyrelsen og enten vedtages paa det aarlige Fællesmøde eller gennem Afstemning af alle Kredsstyrelserne (se § 15).
Denne Ordning er ikke noget, som er ejendommeligt for D. Kv. Sf. en lignende Ordning finder Sted i mangfoldige andre Foreninger. Dette stod ikke ganske klart for den Fællesstyrelse af D. Kv. Sf., som i 1901 foreslog, at alle Kredsene skulde vælge Tillidsmænd til Valgretsforbundet. Da Fællesstyrelsen af 1904 imidlertid fik Øje for dette Forhold, foreslog den Kredsene at drage sine Tillidsmænd ud af Valgretsforbundet. Alle Kredsene fulgte Opfordringen med Undtagelse af tre, og det er disse tre Kredse, Fællesstyrelsen saa indtrængende anmoder om at følge vor Opfordring og slutte sig fast til D. Kv. Sf.
Sker dette, saa vil det Tillidsforhold, som under de nuværende Forhold ikke rigtig er kommen i Stand imellem Fællesstyrelsen og de tre Kredse, hurtig udvikle sig til Gavn for D. Kv. Sf. og hele Kvindesagens Fremme i Danmark.
Nykøbing F., 10/9 06.
