« Tilbage til søgeresultaterne
Til de af „D, Kv, Sfs, Medlemmer, som ikke var med til Mødet i Horsens
Naar man, som jeg, for første Gang overværede et saadant stort Fællesmøde, var der noget, som umiddelbart med Nyhedens Interesse straks slog en i Møde. Det var den store Fællesskabsfølelse, der beherskede os alle. Man følte sig straks hjemme i denne Forsamling af ligesindede. Og følte sig derved stærk. Thi „Enighed gør stærk". Den Ildhu, som alle var besjælede af, gjorde os glade og frejdige og fæstnede Haabet hos os om en snarlig Retfærdighedens Sejr. Uvilkaarligt, saa snart der var en Pavse i den knapt tilmaalte Tid, talte og diskuterede man med hinanden. Ogsaa med Kvinder, man ikke før havde set. Vi følte, at her hørte vi sammen, hvor vidt forskellige vi maaske end kunde være i andre Henseender.
Det, som dog aabenbart gav Mødet dets festligste Karakter, var Forventningen om Biørnstjerne Bjørnsons Nærværelse den sidste Dag. Og vi blev ikke skuffede. Saa smukt og inderligt han talte til os! Nordens største Digter er en af vor Sags bedste Forkæmpere.
Et gammelt Ord siger: „Naar man kalder paa Kongen, saa kommer han." Bjørnson kaldte paa „Kongen" hos Kvinden. Hun og Fredsmoralen hører fuldt og helt sammen. Og har gjort det fra Arilds Tid. Lad os være enige om at hylde den. Lad os kæmpe for vor retfærdige Sag med de stærkeste Vaaben der findes: Mildhedens og Kærlighedens.
Og lad alle os, der har faaet Sagen kær, gøre vort til at faa flere og flere med, faa alle rettænkende Mænd og Kvinder med.
I en Tid som vor, hvor Moralen er i den Grad slap, hvor der øves den ene Voldtægtsforbrydelse værre end den anden, maa vi vaagne og fordre at faa Del i Lovgivningen, Thi Grunden dertil maa i al Fald delvis, søges her. Dette er kun et enkelt Punkt, men al Lovgivning angaar os og vore Børn, angaar det hele Fædreland.
Bjørnson sagde, paa en Maade, som den der hørte det, aldrig glemmer: „Politik bør være den højeste Form for Menneskekærlighed, den, der skal hjælpe de Tusinder til Mennelykke, derfor maa vi ha’ Kvinderne med."
Ja, det maa vi.
