« Tilbage til søgeresultaterne
Orkis
Nyt i Haandarbejde. Udførlig Vejledning og mange originale Mønstre. Af Annette Jensen. (Pris 50 Øre.)
Maaske det ikke er saa bekendt, som det virkelig burde være, at der er udkommet et fortrinligt lille Hæfte af Annette Jensen om Orkisarbejdet. Da dette nydelige Arbejde, efter at have hvilet i adskillige Aar, igen er kommet frem og beskæftiger mange, vil dette lille Hæfte, der er fuldt af særdeles smukke, anvendelige Mønstre og Forklaringer over Arbejdet, utvivlsomt være velkommen i flere Hjem. Til Julegave passer det ogsaa. Da jeg har gennemset Hæftet og har Kendskab til Arbejdet, tør jeg trøstig anbefale det.
Det er det første af 5 Hæfter med Begyndelsesgrunde og ny Mønstre i 24 forskellige Haandarbejder. Alle 5 Hæfter kan faas portofrit tilsendt, efterhaanden som de udkommer, for 2 Kr., som indsendes pr. Postanvisning til Frk. Annette Jensen, Korsgade 50, 1. Sal, København N.