« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindens retslige Stilling i Danmark
Kvindens retslige Stilling i Danmark,
Kortfattet Fremstilling
af cand. jur. Henny Petersen.
(Fortsat.)
Faderen til et „uægte" Barn er forpligtet til „lige med Moderen at bære Omsorg for dets Underhold" og erlægge i det mindste Halvdelen af de Omkostninger, som Barnets nødtørftige Underhold efter Øvrighedens Skøn udfordrer. Da Moderens Ret saaledes forudsætter, at hun selv har Byrden af Barnets Opfostring, kan hun intet kræve, naar Barnet opdrages uden Udgift for hende hos Faderen; men det skal bemærkes, at Faderen kun maa have Barnet hos sig med Moderens Samtykke; selv om han tilbyder at opfostre det uden Hjælp fra Moderen, har han ingen Ret til at forlange, at Barnet skal være hos ham. Det er kun med Moderens gode Vilje det kan tilstedes ham.
Faderens Bidrag kan altsaa ikke sættes under Halvdelen af Opfostringsudgifterne, men paa den anden Side er det kun det nødtørftige Underhold der er Tale om, omend en bedre Opfostring vilde
være passende efter Forældrenes Formue og Stand.
Faderens Underholdspligt vedbliver, til Barnet har opnaaet 14 Aars Alderen, dog kan Bidrags-pligten udstrækkes, indtil Barnet har opnaaet 18 Aars Alderen, for saa vidt det oplyses, at Barnet efter at have fyldt 14 Aar fremdeles er trængende til Hjælp, f. Eks. fordi det er Krøbling eller aands-svagt.
Bidragene fastsættes af Overøvrighederne efter Moderens Begæring, og i sidste Tilfælde maa der finde en ny Fastsættelse, Resolution, Sted, naar Moderen ved Barnets l4aarige Alder godtgør, at Betingelserne for fortsatte Bidrag er til Stede.
Betalingsterminerne kan fastsættes af Øvrighederne efter Skøn, f. Eks. saa at Bidraget skal erlægges ugentlig, men det kan ikke forlanges betalt forud, da det er uvist, om Barnet vil leve Terminen ud.
Naar Bidragene ikke erlægges i rette Tid, tilkommer der Moderen under Forudsætning af, at det er fastsat ved Øvrighedsresolution eller ved et af Øvrigheden stadfæstet Forlig mellem Moderen og Barnefaderen, dels visse særlige Inddrivelsesmidler, dels en Adgang til at erholde Beløbet udbetalt af det offentlige, uden at det betragtes som en hende ydet Fattighjælp.
(Fortsættes.)