« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindernes Valgret diskuteres i Studenterforeningen
Studenterforeningen havde fuldt Hus, da den Lørdag den 8. September aabnede Rækken af Sæsonens Diskussioner med en Drøftelse af Spørgsmaalet om Kvindernes Valgret. I Forsamlingen saas flere af Kvindebevægelsens Førere, og en talrig Skare af politisk interesserede Akademikere, saavel mandlige som kvindelige, havde givet Møde.
Aftenens Foredragsholder var Hr. cand. theol, Andreas Mollerup, der godhedsfuldt har tilstillet os følgende Hovedpunkter af det indledende Foredrag.
Efter at have fastslaaet Valgretsbevægelsens Sammenhæng med hele den kvindelige Kulturbevægelse, hvis Maal er Frigørelse af den kvindelige Personlighed, gjorde Taleren Rede for Valgretsbevægelsens historiske Oprindelse og gav i Tilknytning hertil en detailleret Oversigt over de Resultater, der er indvundne i de forskellige Kulturlande.
Foredragets sidste Afsnit var en Redegørelse for og Gendrivelse af de forskellige Argumenter, der er fremsatte mod Kvindernes Valgret.
Taleren sluttede med en indtrængende Appel til Ungdommen om at lade Retfærdigheden ske Fyldest og fuldende den Bevægelse, der i 1857 paabegyndtes Maatte Nutidens Danmark faa Politikere som Grundtvig og Clausen, Madvig og Lehmann, Monrad og Kriger!
l den efterfølgende Diskussion deltog af indbudte Damer Fru Charlotte Norne, Fru Louise Nørlund og Fru Vibeke Salicath, af indbudte Herrer Bibliotekar Elberling, Doktor Starcke og Docent Østrup. Den drejede sig dels om Kvindens Stilling i Erhvervslivet, dels om Kvinde valgrettens Forhold til den kommunale Valgretsudvidelse, og endelig om den rationelle Begrundelse af Kvindens politiske Ligeberettigelse. Medens Fruerne Norrie, Nørlund og Vibeke Salicath, støttede af Bibliotekar Elberling gjorde Kvindens Ligeberettigelse til et Retfærdighedskrav hævdede Doktor Starcke og Docent Østrup, at Nyttehensynet, Kvindens Indsats i Kulturlivet, maatte være Basis for alle Argumentationer.
Indlederen kunde ikke se det modstridende i de to Synspunkter, der var gjort gældende. Der var ingen Grund til at stille Almenvel og Retfærdighed i Modsætning til hinanden. En retfærdig Samfundsorden var en saadan, der gav hvert Menneske den Andel i Samfundsgoderne, der tilkom ham efter hans Indskud i Samfundsarbejdet.
Kandidat Mollerups Foredrag vil blive trykt i „Dansk Tidsskrift"s Oktoberhefte og Gads Danske Magasin.
