« Tilbage til søgeresultaterne

Et Indlæg

« Se emneord

Efter at have læst Fru Stampe Feddersens Artikel i „Kv. og  Sf." Nr. 15, faar man jo straks den Forstaaelse, at Samarbejdet med Valgretsfor­bundet atter er bristet og sat hen i det uvisse. Mon der ikke skulde være mange af vore Med­lemmer, der kunde have Lyst til at spørge: Er det Fællesstyrelsen, der ikke vil Samarbejde lige­som i Foraaret, da Adressen til Rigsdagen forelaa. Det fremgaar jo dér tydeligt ved Redegørel­serne, at hele Skylden burde søges hos Fællesstyrelsen, og at det gav Anledning til stor Misfor­nøjelse i Kredsene er den livlige Diskussion i Nr. 2, 3, 4 i Medlemsbladet tydeligt Bevis for, og denne har temmelig sikkert givet sig Udslag ved, at der fra 4 forskellige Kredse stilledes Forslag Punkt VI til Fællesmødet i Sommer. Af dette Forslag ses det jo tydeligt, at Kredsene har Følel­sen af, at de tager for lidt Del i Arbejdet for vor Hovedopgave: Arbejdet for Valgretten, og at de ved Repræsentanter vil have større Indsigt og Indflydelse paa, hvorledes Arbejdet ledes. Men desværre, Forslaget var dødsdømt, næsten før det saa Lyset, kun af den Grund, at Fællesstyrelsen var bange for sin Myndighed, og Ændringsforslaget, der stilledes, kan nærmest betragtes som en Bastard af Forslaget.

At vi maa vente og se Tiden an, som Fru Stampe Feddersen skriver, er dog vist at spilde den belejlige Tid. Nej, nu maa der arbejdes for Sammenslutning af „alle" Kvindeforeninger i Dan­mark, nu gælder det, hvis vi denne Gang skal naa lidt af det, vi kalder Menneskeret, Del i Stemmeretten. Ved Fællesarbejde maa vi kunne oparbejde den Stemning, som skal til, for at Landstinget giver sit Samtykke. En Stemning, som kan vise, at vi virkelig ved, hvad vi kræver: Del i Arbejdet og Ansvaret for Samfundets Vel. Maalet naas ikke ved, at vore to største Forenin­ger modarbejder hinanden; der maa Samarbejde til, og med ærlig Vilje fra Fællesstyrelsens Side kan der opnaas Enighed. Var der ikke i saa vigtig en Sag Anledning til at tage Kredsene med paa Raad straks, og ikke som det loves, komme med et Forslag en Gang i Fremtiden, saa Kred­sene ikke en Gang faar Tid til at sætte sig rigtig ind i Sagen før næste Fællesstyrelsesmøde i Ja­nuar?

Esbjergkredsen tillader sig herved at fremkomme med et Forslag; maaske det kunde bruges som Grundlag for Samarbejde med Valgretsforbundet: „Dansk Kvindesamfunds samtlige Kredse indmel­des i Valgretsforbundet, hver Kreds med Ret til 2 Repræsentanter. I de Kredse, hvor der er et Fællesstyrelsesmedlem er dette selvskreven som den ene Repræsentant". Forhaabentlig vilde her­ved Striden om „retvendt" eller ikke være bilagt. I de fleste Kredse er der temmelig sikkert Stem­ning for, at vi alle skal høre til de retvendte. Det kunde for Resten være interessant at vide, om det var efter Samraad med Kredsene, at An­modningen om Udtrædelsen fremkom?

Bestyrelsen for Esbjergkredsen.

 

Ovenstaaende Indlæg stiller i lovlig rigelig Grad Tingene paa Hovedet og vidner temmelig meget om Mangel paa Kendskab til de virkelige For­hold.

Ganske vist er det Praksis i „Dansk Kvinde­samfund", at Fællesstyrelsen bruges som „Prügel Knabe"; men der er dog Grænser, og disse Græn­ser har de ærede Indsendere vist overskredet i ovenstaaende Indlæg, thi naar det f. Eks. siges „- - - kun af den Grund, at Fællesstyrelsen var bange for sin Myndighed - -" saa er det i hvert Fald lige paa Grænsen - ogsaa af Forstaaelse af, hvad der dødsdømte det nævnte Forslag.

Imidlertid bærer Kredsene jo selv Ansvar for den Fællesstyrelse, de har, idet Fællesstyrelsen, som alle Medlemmerne ved, vælges af Kredsens Tillidsmænd paa hvert Aars Fællesmøde, og der er næppe noget i Vejen for ved Aarsmødet til Sommer at faa fjærnet nogle Stykker af dens „værste" Medlemmer.

Esbjergkredsens Forslag er ikke hverken nyt eller originalt; det, der foreslaas, har jo været

prøvet, men det bragte, som vist alle vil erkende, ikke Kredsene „større Indsigt og Ind­flydelse paa, hvorledes Arbejdet ledes", undtagen maaske de to-tre Kredse, som lod sig direkte repræsentere i Valgretsforbundet ved Medlemmer fra Kredsene selv.

Foreløbig maa vi standse ved det, som Kred­senes egne Delegerede vedtog ved sidste Aarsmøde: Fællesmødet bemyndiger Fællesstyrelsen til at aabne Underhandlinger med andre Kvindeforeninger, hvis Hovedopgave er at arbejde for Kvindernes kom­munale og politiske Valgret og Valgbarhed med det Formaal ved Sammenslutning at danne et Led af den internationale Kvindevalgrets Alliance. („Kv. og Sf." Nr. 11-12, Pag. 91).

Disse Underhandlinger er ført og føres stadig. Ogsaa med Valgretsforbundet er der, som Kred­sene ved, bleven ført Underhandlinger, foreløbig med det Resultat, at Valgretsforbundets Ledere ikke har ment, at Valgretsforbundet kan omdannes til at bestaa af Foreninger, der har Valgretten paa deres Program, hvorved Valgretsforb. sikkert i det lange Løb stiller sig selv uden for saa vel natio­nale som internationale Kvinde Valgrets Organisa­tioner.

Naar Dansk Kvindesamfund og Valgretsforbundet i ovenstaaende Indlæg kaldes „vore to største For­eninger", da beror dette paa en Misforstaaelse; Valgretsforbundet er ikke, og vil næppe heller gøre Krav paa at være, en Forening; det er en Repræsentation, bestaaende af Repræsentanter for en Række Foreninger, af hvilke kun en eller to har Valgretten paa deres Program.

Redaktionen.