« Tilbage til søgeresultaterne

Indland og Udland

« Se emneord

Resolutionen af 26. Juni 1906

Resolutionen   vedtaget   paa   Mødet i Koncertpalæet den 26. Juni 1906, blev den 28. September overrakt Justitsministeren paa Dansk Kvindesamfunds Vegne af Fru Scheuer, Hr. Over­retssagfører Munch-Petersen og Frk. Helene Berg.

Følgende Foreninger havde givet den deres Til­slutning :

Kommunelærerindeforeningen. - Det nationale Hvide Baand. - Danske Kvinders kristelige Af­holdsforening. - De kvindelige Herreskrædderes Fagforening af 1883. - Københavns Tjeneste­pigeforening. - Foreningen til Værn for enligt stillede Kvinder (Filialen for Slagelse. - L’union internationale des amies de la jeune fille. - Vejle Kvindeforening. - Kvindelig Idrætsforening.

 

Mrs. Chapmann Catt   

Den energiske Præsident for den  Internationale  Kvindestemmerets   Alliance    er   for

Tiden i Berlin.    Sammen   med Dr. Alletta  Jacobs vil Mrs. Chapmann Catt senere holde en  Række Foredrag i Wien, Budapest, Prag etc.

 

I Amsterdam  

Er man i Begreb med at oprette en Skole for socialt Arbejde: Barnepleje, Fattigpleje, Settlement-Arbejde bliver Undervisningsgenstande. Der vil blive af­holdt to forskellige toaarige Kursus, et forberedende- og et Uddannelseskursus. De, der faar  Adgang til det første maa være 18 Aar; 23 Aars Alderen giver Adgang til det andet. Dog kræves af alle Elever, unge Piger saa vel som Mænd, at de skal have afsluttet deres Skolegang med en Eksamen.

 

Lærere i München.

Ved et Lærermøde, som holdtes i Foraaret, udtalte Lærerne sig saa ensidigt og uretfærdigt angaaende Lærerindespørgsmaalet, at de tilstedeværende Læ­rerinder, der ikke kunde faa Lejlighed til at svare ud­tømmende, sammenkaldte et Protestmøde, hvor de ud­talte deres Misfornøjelse med den uretfærdige og partiske Forhandling etc. Frygten for Konkurrence - Lærerindernes Tal er i Aarene 1896-1901 steget med 34-63 % - burde bringe Lærerne til at kræve, at Lærerinderne fik Løn lig med Mændene. Dette vilde ophæve det mislige For­hold, at de nedsætter Lønnen; og det vilde gøre dem til Medarbejdere i Bestræbelserne for at hæve Standen. Men højst uværdigt er det, naar Læ­rerne i Stedet for at gøre dette tager deres Til­flugt til gamle fortærskede og hykkelske Argumen­ter og snakker om Kvindernes aandelige og legem­lige Underlegenhed. Om Kvinden noget Sted har udført Arbejde, der fuldt ud staar Maal med Mandens, er det vel i Skolen.

 

Lady Aberdeen.    

Den internationale Kvindeforbunds (I.C.W.) Formand, Vicedronningen af Irland, Lady Aberdeen, der del­tog i Eksekutiv Mødet i Paris 15.-16. Juni, skildres af en af Deltagerne (Ellen Sandelin i „Dagny") saaledes: „Lady Aberdeen er en ud­mærket Taler; hun har en ejendommelig elskvær­dig og vindende Maade at tale paa, udtrykker sig klart og bestemt, men alt, hvad hun siger, er til­lige præget af en saadan Hjertets Godhed og Mild­hed, at hun derved henriver og overbeviser sine Tilhørere. Det er hendes faste Overbevisning, at netop for Hjemmets og Familiens Skyld maa Kvinderne ligestilles Mændene i Pligter og Rettig­heder; hun opfordrer Kvinderne til at blive sig deres Ansvar bevidst, dette Ansvar, der bliver større og dybere, alt som vore Rettigheder vokser".

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder