« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindens retslige Stilling i Danmark

Af: Henny Petersen

« Se emneord

Kvindens retslige Stilling i Danmark.

Kortfattet Fremstilling

af cand. jur. Henny Petersen.

(Fortsat.)

Adgang til at erholde Bidraget, dog ikke for kortere Tid end 1/2 Aar og kun det, som er ­forfaldent indenfor det Aar, udbetalt af det offent­lige, tilkommer kun Barnemødre, der er forsørgel-sesberettigede her i Landet og er trængende, idet deres Formueforhold og Erhverv ikke tillader dem selv at sørge for Barnets forsvarlige Underhold og Opdragelse. Naar Barnemoderen fremlægger Leveattest for Barnet og forelægger Øvrighedsresolutionen eller det stadfæstede Forlig, efter at dette har været forkyndt for Faderen, samt giver de til hendes Raadighed staaende Oplysninger om Barnefaderens Opholdssted og Forsørgelsessted, kan hun, hvadenten hun er gift eller ugift, hen­vende sig til Politimesteren i den Retskreds, hvor hun opholder sig, i København til Magistraten,

med   mundtlig   eller   skriftlig Begæring   om  at er­holde Bidraget udbetalt af det offentlige.

Det offentlige er dog ikke forpligtet til forskudsvis at betale Moderen et større Beløb end det Bidrag, som paa den Egn, hvor Barnet forsørges, i Alminde­lighed udredes af uformuende Barnefædre, og dette saakaldte „Normalbidrag" fastsættes for fem Aar ad Gangen af Overøvrighederne. Vedkommende Myndighed skal imidlertid saavidt muligt søge hele Beløbet inddrevet hos Faderen og derefter tilstille Moderen den Del, som hun ikke allerede har oppebaaret som Forskud.

Angaaende Inddrivelsesmidlerne bemærkes:

Bidraget kan fordres udpantet; der kan ned­lægges Forbud mod Udbetaling af Faderens endnu ikke forfaldne Løn hos Personer, hos hvem han er i Tjeneste. Der maa dog i sidste Tilfælde for­beholdes Faderen det fornødne Beløb til hans eget og hans mulige Families Underhold. Bidraget be­høver ikke at være forfaldent paa den Tid, For­budet nedlægges, men naar Lønnen forfalder, kan den ikke holdes tilbage til Dækning af ikke for­faldne Bidrag. Bidragene kan fordres afsonede ved Fængsel paa Vand og Brød, dog først naar de ikke ved Udpantning kan inddrives. Afsoning kan ikke fordres for mindre end det, der staar tilbage for et halvt Aar, omend Betalingsterminerne indtræffer hyppigere end hvert halve Aar, og den kan kun anvendes for sidste Aars Bidrag.

At Faderens Bo kommer under Konkurs, hindrer ikke, at der for Underholdsbidraget søges Fyldest­gørelse i hans Arbejdsfortjeneste, hvorimod Ud­pantning i de under Boet inddragne Genstande ikke kan finde Sted. Som Følge heraf vil Afso­ning heller ikke kunne anvendes, førend Boet er sluttet, uden at Bidraget er betalt.

Til Inddrivelse af det ved Forældrenes Over­enskomst fastsatte Bidrag kan de omtalte særlige Midler ikke benyttes medmindre Overenskomsten er stadfæstet af Øvrigheden.

Naar Faderen er død, kan Barnemoderen kræve de allerede forfaldne Bidrag betalte i hans Bo, ligesom anden Gæld. Med Hensyn til senere for­faldne Bidrag maa man sondre imellem, om Bar­nefaderen har en Enke, og om hun i saa Fald sidder i uskiftet Bo eller ej.                        (Fortsættes).

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner