« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Efter det Forslag til Lov om kommunal Valgret og Valgbarhed, der, (som vedtaget af Folketinget ved 3. Behandling d. 8. Nov. 1906,) blev fremlagt i Landstinget og kom til 1. Behandling der Onsd. d. 21. Nov., faar alle Kvinder, gifte som ugifte, samme Valgret og Valgbarhed under samme Vilkaar som Mænd.
Lovforslagets § l lyder saaledes:
Valgret til Borgerrepræsentantskabet i København, til Byraadene og Ligningskommissionerne i Købstæderne, derunder indbefattet Frederiksberg, Frederiksværk og Marstal, samt til Sogneraadene paa Landet tilkommer enhver uberygtet Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar, har i det Skatteaar, hvori Valget foregaar, været bosat i og svaret direkte Skat - i København Indkomstskat - til Kommunen, og paa den Tid, Valglisterne affattes, vedblivende har fast Ophold i denne, medmindre vedkommende:
a) nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er enten eftergiven eller tilbagebetalt; for en Enke, fraskilt, frasepareret eller forladt Hustru betragtes den Fattighjælp, der har været ydet hendes Ægtefælle i Løbet af de sidste 5 Aar, og medens hun levede i Samliv med ham, som tillige oppebaaren af hende selv,
b) er ude af Raadighed over sit Bo.
Ingen kan anses som uberygtet, der ved Dom er funden skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling og ikke har faaet Æresoprejsning. Ej heller kan den anses som uberygtet, der har Erhverv ved Utugt.
Den, som har fast Bopæl to eller flere Steder, kan kun gøre sin Valgret gældende i den Kommune, hvor han har sit Hovedopholdssted.
Naar en Ægtemand som Familieoverhoved har svaret direkte Skat til Kommunen af Ægteparrets
fælles eller af Hustruens særlige Midler, betragtes de begge som Skatteydere. Mandens Raadighed over Fællesboet bringer ikke Hustruen ind under foranstaaende Litra b.
De herefter valgberettigede foretager Valget af samtlige Medlemmer af fornævnte kommunale Forsamlinger.
Begyndelsen af § 2 lyder saaledes:
Valgbar til Borgerrepræsentantskabet i København, til Byraadet, Ligningskomissionen og Sogneraadet er enhver, som er valgberettiget ved de kommunale Valg i den paagældende Kommune.
Det Standpunkt, som her indtages, og som vi Kvinder kun har Grund til at være tilfreds med, var Folketinget allerede naaet til for flere Aar siden; det af Indenrigsministeren d. 3. Oktober 1906 fremsatte Forslag kom frem i den Skikkelse, som Folketinget gav det d. 11. Decbr. 1903.
I Rigsdagssamlingen 1904-05 mishandlede Landstinget det saaledes, at det blev ganske ukendeligt, og da Indenrigsministeren i forrige Samling atter forelagde det i Landstinget, erklærede dette, at det først efter Valgene vilde tage det op til Behandling, naar det havde vist sig, om Befolkningen stod bag ved og sympatiserede med Forslagets Tanker og Indhold.
„Nu er Valgene afholdt”, udtalte Indenrigsministeren d. 3. Oktbr. i Folketinget, „og hvor meget end andre Spørgsmaal griber ind, har de dog klart og bestemt talt om denne Sag. Det erkendes ogsaa vistnok nu almindeligt fra anden Side, at Valgene viste, at der i Befolkningen er et stærkt og levende Ønske om at faa den kommunale Valgordning lagt paa den lige og almindelige Valgrets Grund”.
Det er da ogsaa saavel i Landstinget som i Folketinget bleven erkendt, at Befolkningen staar bag ved Kravet om lige og almindelig Valgret; men medens man gennemgaaende i Folketinget konstaterer dette som en glædelig Kendsgærning og ser hen til Gennemførelsen af den lige og almindelige Valgret med Fortrøstning og Forventning, saa betragter man i Landstinget denne „Stemning” i Folket som noget Sørgeligt og faretruende, og man synes at vente noget i Retning af Samfundsomvæltning naar „Kvinder, Arbejdere og det hele”*) kommer med.
.Hvorledes Lovforslaget slipper igennem Landstinget og Fællesudvalget, hvorledes det ser ud naar det er kommen igennem denne Skærsild**), det er ikke godt at vide. Men hvordan det end gaar i denne Omgang, om Forslagets Modstandere i Rigsdagen end skulde vise sig at være stærkere end dets Tilhængere samme Sted, saa er Sejren dog usvigelig sikker. Det meste Modstanderne kan vinde er at skyde Gennemførelsen af den lige og almindelige Valgret lidt længere ud i Fremtiden; men de vil ikke formaa at hindre, at de retfærdige Tanker, som er dette Kravs Kærne, spredes med ustandselig Magt, overføres fra Sind til Sind, indtil de hos Flertallet af Befolkningen naar den Overbevisningens Styrke, der knækker al Modstand og tilintetgør alle de forældede og visne Argumenter, som altid stiller sig i Vejen for Udviklingen og for Retfærdighedens Fremskriden paa denne forvrøvlede Jordklode.
Lovforslaget ang. uden for Ægteskab fødte Børn og disses Mødres Retsstilling er i disse Dage til 1ste Behandling i Folketinget. (1ste Dag 27. ds.) Da D. Kv. Sf. i Maj d. A. indleverede sit Lovforslag herom sammen med Andragende til Justitsministeriet, kunde selv den mest sangvinske ikke vente, at Sagen saa snart skulde komme for i Rigsdagen. Dette bør i høj Grad paaskønnes, lige som det ogsaa med Glæde kan nævnes, at det af Justitsministeren forelagte Lovforslag i de fleste Punkter er i Overensstemmelse med det af D. Kv. Sf. indsendte, om end der paa et meget væsentligt Punkt desværre er en Uoverensstemmelse, nemlig m. H. t. Opgivelsen af Faderens Navn.
Lovforslaget er bleven overordentlig godt modtaget i Folketinget, der endogsaa synes tilbøjelig til at gaa videre, end Lovforslaget kræver. Forhandlingerne i Tinget vil blive udførligere omtalt i vort Blads næste Nr.
*) Ahlefeldt-Laurvig.
**) Skærsild kan dog næppe her betragtes som en rensende Ild.
