« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorledes vil Arbejdet for Valgretten forme sig i Danmark?
Naar jeg gaar ud fra, at ovenstaaende Spørgsmaal er aktuelt for de fleste valgretsinteresserede Kvinder, saa tager jeg næppe fejl. Dersom „Kvinden og Samfundet” vilde give mig en lille Plads for en Udtalelse om dette Spørgsmaal, vilde det være mig meget kært.
At der hidtil har hersket en sørgelig Forvirring - en ubegribelig Splid paa dette Omraade, hvor vi alle burde staa Ryg mod Ryg, staa som en fast forbundet Enhed i Arbejdet udadtil, maa vi vel indrømme fra alle Lejre. Man har haabet paa at kunne bringe det Hele under én Hat - man har arbejdet derpaa - gjort Tilløb - alt forgæves. Ogsaa jeg har haabet - har troet sikkert, at det maatte kunne naaes - ja, endog saa sent som efter det store Sommermøde, var min Tanke at arbejde derpaa - men i den sidste Tid har jeg skiftet Mening. Det er nu min Overbevisning, at Arbejdet for vor Livssag: den kommunale og politiske Frigørelse vil tredele sig, og lad den saa det! Lad os tage denne Tredeling som en fait accompli - se den roligt under Øjne og tage vore Forholdsregler derefter - se at bringe det bedste ud deraf.
Først er der Valgretsforbundet, der sikkert vil kæmpe for sin Eksistens, bestaa som det gør og optage i sig alle de Foreninger, som vil slutte sig til det. Valgretsforbundet staar i Øjeblikket med fuld lovlig Ret i den store internationale Alliance; vil det vedblive at gøre det, maa det arbejde henimod den „rene” Linje - ): forlange af alle sine Foreninger, at de skal danne Valgretskærner indenfor deres egen Ramme.
Københavns Kvindevalgretsforening (Politisk Kvindeforening) med sit Formaal at danne Valgretskredse over hele Landet, har - om dette lykkes - den rene Linje - det skal indrømmes - men - „on dit au fait il y a long trajet. - (Der er langt fra det sagte til det gjorte).
Saa har vi - last not least - Dansk Kvindesamfund, der sikkert vil sætte al Kraft ind paa Valgretsarbejdet - og gøre det paa egen Konto. Dansk Kvindesamfund, som allerede omspænder hele Landet og har store Kort paa Haanden. Dersom D. Kv. Sf. tænker paa at komme i international Forbindelse, saa ser jeg ikke rettere, end at ogsaa det maa danne Valgretskærner i sine Kredse. - Fru Münters Tanke at danne en Union, en Slags Repræsentation fra alle Lejre, som saa skulde - og jo ogsaa kunde - knytte os alle til Alliancen, er vist ikke saa forkert, men det forekommer mig, at denne Tanke ligger noget ude i Fremtiden. Først gælder det jo dog Arbejdet indadtil - det hjemlige, det nationale Arbejde; Forholdene maa først blive mere stabile. Det forekommer mig, at vi maa tage denne Tredeling, saaledes som den nu foreligger, arbejde hver med sine Kræfter - hver paa sin Maade - hver paa sit Felt. Fremfor alt ikke betragte hverandre som Konkurrenter, men som Medarbejdere paa den Sag, der jer os otte lige vigtig - lige dyrebar; række hverandre hjælpsom Haand, naar det paakræves til fælles Optræden udadtil - over for Regering og Rigsdag. Thi der mener jeg rigtignok, at det er af yderste Vigtighed at Spredtheden ikke bæres til Skue, dersom vi vil gøre Skridt, der kan faa alvorlig Retydning for vor Sag i Fremtiden.
Summa summarum: Lad os holde op med ørkesløs Arbejden paa det umulige: Sammensmeltning; lad os ikke spilde Kræfter og Tid i Kamp om Førerskabet; lad os arbejde støt og roligt under den nye Tredeling.
Kbhvn., den 16de Novbr. 1906.
