« Tilbage til søgeresultaterne
Vort Annoncenummer
Med dette Nr. udvides vort Annonceblad til 8 Sider, da de 4 Sider ikke længere slaar til. Vi haaber, det skal lykkes inden alt for længe at fylde disse 8 Sider med Annoncer, og vi lægger D. Kv. Sf.s Medlemmer og alle Bladets Venner paa Sinde at interessere sig ogsaa for Annonceafdelingen. Annoncerne bør blive en af Bladets væsentlige Indtægtskilder og være med til at give Bladet det solide økonomiske Grundlag, som er en Betingelse for dets Fremgang.
Vi er altid med Glæde med til at omtale kvindelig Foretagsomhed. - Fru Emmy Thulstrups Navn vil ikke være fremmed for vore Læsere; i mange Aar har vi kunnet se det her i Bladet. Fruen har nu aabnet sin Juleudstilling, som i høj Grad er et Besøg værd. De udmærkede Konfekter, Chokolader og de skuffende Efterligninger i Marzipan, bør ikke mangle paa noget Juletræ.
Vore Læseres Opmærksomhed henledes paa omstaaende Annonce fra Fru Clara Jespersens Linnedmagasin. Det sirlige og omhyggelige Arbejde, som altid er udført i prima Stoffer og fikse Faconer, har vundet Indpas hos Kendere, og i faa Aar skaffet Fruen en stor og stadig voksende Kundekreds.
I Kjoletøjsudsalget Gera, Østergade 41, findes en saadan Mangfoldighed af smukke og solide Stoffer i alle Variationer, velegnet til Julegaver, saa vel for ældre og yngre Damer som for Børn; der er noget for enhvers Smag og Købeevne. Endnu er der Tid for udenbyes boende at skrive efter Prøver og rettidig at faa Gaven i Hænde inden Jul.