« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindens retslige Stilling i Danmark

Af: Henny Petersen

« Se emneord

Kortfattet Fremstilling

af cand. jur. Henny Petersen.

(Sluttet.)

Denne Bestemmelse har kun Hensyn til de Børn, som Hustruen havde ved Ægteskabets Stiftelse, men Manden er forpligtet, selv om han har været uvidende om disse Børns Eksistens. Derimod omfatter Bestemmelsen ikke Hustruens senere „uægte” fødte Børn.

Stedfaderens Forpligtelse er ganske uafhængig af, om der maatte være andre, som er forpligtede til at forsørge hans Hustru de Børn, som hans Hustru er Moder til, men han ikke er Fader til.

En Stedmoder har, saalænge Ægteskabet bestaar, samme Forpligtelse med Hensyn til Stedbørns For­sørgelse som en Stedfader.

Derimod er hendes Forpligtelse efter Ægte­skabets Ophør noget mindre omfattende, idet den kun vedvarer, naar Ægteskabet er opløst ved Døden, men ikke naar det er opløst ved Skilsmisse og derhos kun angaar de „ægte” Børn, som Manden har indbragt i Ægteskabet. Hvad Mandens „uægte” Børn angaar, ophører enhver Forpligtelse for Sted­moderen, naar Ægteskabet opløses, undtagen naar hun som Enke hensidder i uskiftet Bo.

Om Stedforældres Underholdspligt overfor Sted­børn, gælder de samme Regler som for Forældres Underholdspligt overfor deres ,,ægte” Børn.

 

4.  Afsnit.

Stillingen i statsretlig Henseende.

Kønnet har her en gennemgribende Betydning.

Den Ligestillelse med Manden, som paa andre Retsomraader tidligt var foregaaet med Hensyn til Enker og i 1857 er gennemført i Henseende til ugifte Piger samt i 1899 med Hensyn til gifte Kvinder, er der aldeles ikke Tale om paa Stats­rettens Omraade. Kvinder har saaledes nu ikke længere Arveret til Tronen, som de tidligere havde ifølge Kongeloven; de er udelukket fra Valgret og Valgbarhed til Rigsdagen saa vel som til de kommunale Raad. Kun paa Island har Enker og andre selvstændigt stillede Kvinder kom­munal Valgret. Endvidere kan de nu vælge og vælges til de kirkelige Raad og til Værgeraadene.

Kvinder har Adgang til Poster ved Hoffet, det kgl. Theater og Klostrene; de kan beklæde Bestillinger som Almuelærerinder, Skolebestyrerin­der og Jordemødre, har Stillinger i Post- og Telegrafvæsenet, men de er iøvrigt udelukket fra at kunne beklæde Statsembeder, blive Sagførere eller Fuldmægtige hos Sagførere;*) disse Regler bestaar uforandret, skønt der er aabnet dem Adgang til at studere ved Universitetet og tage de ved dette almindelige Eksaminer.

De kan erhverve Ret til at praktisere som Læger og Tandlæger og erhverve akademiske Grader.

Paa den anden Side er de saa ogsaa fritaget for personlige offentlige Hverv.

*) Efter at denne Artikel er skrevet, er det sidst­nævnte Forhold blevet forandret, idet Kvinder nu kan blive Sagførere og Fuldmægtig hos Sagførere. Se „Kv. o. Sf,” Nr. 7 (15. April 1906).

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner