« Tilbage til søgeresultaterne

Ærede Redaktion!

Af: Vibeke Salicath

« Se emneord

Da man jo mener, at det lysner i Hori­sonten m. H. t. Kvinders kommunale Valgret, vil sikkert flere af Dansk Kvindesamfunds Med­lemmer end Undertegnede være glade ved her i Bladet at faa Svar paa følgende Spørgsmaal:

1)   Indbefatter Lovforslaget, saaledes som det nu foreligger, baade Kvinders Valg­ret og Valgbarhed?

2)   Faar ugifte,  skatteydende Kvinder Valg­ret og Valgbarhed?

3)   Faar gift Kvinde, hvis Mand er skatte­ydende, Valgret og Valgbarhed?

4)   Faar skatteydende Enke og skatteydende fraskilt  Hustru Valgret og Valgbarhed?

5)   Faar gift Kvinde, der har Bosondring og selv  er skatteydende,  lige saa vel som Manden Valgret og Valgbarhed ?

6)  Faar gift Kvinde, der ikke har Bosondring, men som er selverhvervende, Valgret og Valgbarhed (f. Eks. Jordemødre)? Disse Spørgsmaal bedes i Sagens Interesse besvarede i Bladet for den 15. Januar 1907, saaledes at alle D. K. S.  Medlemmer kan være fuldt klare over Lovforslagets Indhold inden det store Møde den 18. Januar.

Der er vist heller ikke saa faa blandt Medlem­merne, der ikke ved, at vi ikke kan faa politisk Valgret uden en Grundlovsændring, og at en Grundlovsændring er en meget langvarig Sag at føre igennem.

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner