« Tilbage til søgeresultaterne

Frida Schmidt

« Se emneord

Fra Januar 1907 ophører Frk. Frida Schmidt med at være Dansk Kvindesamfunds Kasserer efter at have bestridt dette „Embede” i 15 Aar.

Frk. Frida Schmidt har været en dygtig og trofast Arbejder i Dansk Kvindesamfund, og hun har været en aaben og elskværdig Kammerat og Medarbejder, over for hvem man altid følte sig paa sikker Grund.

Da vi skrev til Frk. Frida Schmidt og bad hende fortælle os noget om sit Forhold til Kvindesagen og derunder til Dansk Kvinde­samfund, sendte hun os følgende Svar, der er saa karakteristisk for hende, at vi gengiver det, som hun gav det:

„9. Juni 1890 var jeg med at oprette Kvinde­samfundet for Odense og Omegn; var allerede den Gang Medlem af Valgretsforeningen - Fru Luplau.

8. Juni 1892 holdt Københavnskredsen - altsaa det daværende Dansk Kvindesam­fund Delegeretmøde her i Odense, hvor Kredsordningen fandt Sted. Odense meldte sig straks ind. Jeg blev valgt til Kasserer i Fællesstyrelsen og er siden hvert Aar paa Delegeretmøderne blevet genvalgt.

Har altid været i Styrelsen her i Odense.

Har vist min store Mangel paa agitatoriske Evner ved ikke at kunne faa en større Kreds end omkring ved 50 Medlemmer i en By paa over 40,000 Indbyggere.

Har med Undtagelse af at være Kasserer ikke udrettet Spor af Nytte i Fællesstyrelsen*)

*) I denne Mening har Frk. Frida Schmidt ingen - slet ingen Meningsfæller.

 

I Erkendelsen heraf træder jeg af ved Delegeretmødet i Svendborg d. A.

Har aldrig kunnet begribe, at Mænd ikke maatte blive kisteglade ved at faa Kvinder med paa Raad og Hjælp, særlig i By- og Sogneraad.

Tror paa Kvindesagens Sejr som paa Evan­geliet.

Haaber at leve, til den sejrer i Danmark.”

 

Som Kasserer fungerer - foreløbig fra nu til Fællesmødet i Sommer -Frk. Anna Ol­sen, Nørrevoldgade 8, København, til hvem alle Pengeforsendelser, (som altid bedes sendt pr. Postanvisning), og alt Kassereren vedkom­mende sendes.

« til toppen

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Perioder