« Tilbage til søgeresultaterne
Mødet den 18. Januar
Kl. l samledes Fællesstyrelsen til et Møde med Kredsformændene paa Nørregade; største Delen af disse var mødt; en Del som ikke havde kunnet give Møde, havde sendt skriftlige Udtalelser om Udkastet til Overenskomsten med Valgretsforbundet, der var blevet sendt rundt til alle Kredsene.
Efter at Fru Bojsen Møller havde budt velkommen og Fru Scheuer var bleven valgt til Dirigent, fik Formanden for D. Kv. Sfs. Valgretsudvalg, Fru Ester Carstensen, Ordet:
Som De vil erindre, fremkom paa Fællesmødet i Sommer et Forslag om, at D. Kv. Sf., daværende „Politisk Kvindeforening” og en mindre Forening, kaldet „Stemmeretsklubben”, skulde slutte sig sammen og danne en Union, som skulde søge Optagelse i den internationale Stemmerets Alliance, og i den Anledning blev følgende Resolution vedtaget: „Fællesmødet bemyndiger Fællesstyrelsen til at aabne Underhandlinger med andre Kvindeforeninger, hvis Hovedopgave er at arbejde for Kvindernes kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed med det Formaal ved Sammenslutning at danne et Led af den internationale Kvindevalgrets Alliance”.
Disse Forhandlinger har imidlertid ikke ført til noget Resultat. Den paa Fællesmødet foreslaaede Union blev ikke dannet, fordi Kongressen mod Forventning slet ikke gik ind paa Spørgsmaalet om Organisationerne i de Lande, der allerede var optagne i Alliancen, og der blev saaledes ingen Mulighed for en eventuel Union for at søge Optagelse.
Der blev saa i Sommer paa Mrs. Chapmann Catts Tilskyndelse ført Underhandlinger mellem Dansk Kvindesamfund og Valgretsforbundet, med det Formaal at ordne Forholdene saaledes, at D. Kv. Sf. i fuld Overensstemmelse med Resolutionen fra i Sommer kunde indtræde i Vfb. De fleste af Dem vil vide, hvorledes dette strandede og hvor lidt Resultat, der kom ud af det Møde, der afholdtes her den 1ste Septbr. om den Sag.
Politisk Kvindeforening har nu, efter at det viste sig umuligt at faa den paatænkte Union optaget i Alliancen, valgt at gaa en anden Vej. Den har ud meldt sig af Vfb., erklæret sig for en „ren Valgretsforening” og vil nu søge at danne tilsvarende hele Landet over, som saa skal knyttes . sammen til en Union med et aarligt Fællesmøde og en Fællesstyrelse; som det forekommer mig ganske i Lighed med D. Kv. Sf.’s Organisation. Hensigten med denne Union af rene Valgretsforeninger er saa, at den skal søge Optagelse i den internationale Alliance. Det er selvfølgelig umuligt at forudsige, om Alliancen vil foretrække at optage denne nye Organisation, som utvivlsomt tilfredsstiller dens idealeste Fordringer, eller om den ikke vil gaa med til at kassere den tidligere Organisation, som den fra Begyndelsen har optaget som Medlem. Mig forekommer det nu indlysende, at Alliancen allerhelst saa, at de danske Kvinder, der interesserer sig for Valgretten, fandt en eller anden Form, hvorunder de alle kunde slutte sig sammen; Alliancen blev saa fri for at træffe noget Valg. Men hvorledes det nu end gaar, saa er det tydeligt, at D. Kv. Sf., som vel er en Valgretsforening. men ikke nogen ren Valgretsforening, igennem denne nystiftede, eller egentlig foreløbig kun paatænkte Organisation, ikke kan opnaa at komme ind i den internationale Alliance.
De ser altsaa, at Fællesstyrelsen ved at følge Resolutionen fra Fællesmødet i Sommer ingen Vegne har kunnet komme. Vfb. har ikke kunnet bringes ind under Begrebet: „Kvindeforeninger, hvis Hovedopgave er at arbejde for Kvindernes kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed”, og paa den anden Side har der ikke været Mulighed for ved Sammenslutning med de Foreninger, der kom ind under Begrebet, at opnaa at danne et Led af den internationale Alliance. Fællesstyrelsen har derfor ment, at den eneste Maade, hvorpaa man kunde imødekomme Medlemmernes Ønske om Optagelsen i Alliancen, var at foreslaa D. Kv. Sf. at slutte sig til Vfb.
Efter nogen Forhandling vedtoges følgende enstemmigt:
Dansk Kvindesamfund som saadan indtræder i Valgretsforbundet og sender som Delegerede dertil den samlede Fællesstyrelse, hvis enkelte Medlemmer da hver har en Stemme.
Fællesstyrelsen udnævner selv Suppleanter, der kan møde og stemme i Stedet for Fællesstyrelsens Medlemmer, dersom disse er forhindrede i selv at møde.
Dansk Kvindesamfunds aarlige Kontingent til Valgretsforbundet fastsættes til 20 Kr.
Dansk Kvindesamfund betragter sig som udtraadt af Valgretsforbundet i det Øjeblik, dette ophører at være Led af den internationale Kvindestemmerets Alliance.
Om Aftenen Kl. 8 holdt Dansk Kvindesamfund og Valgretsforbundet i Forening et offentligt Møde i „City” om Kvindens, særlig gifte Kvinders Valgret. Der var mødt saa mange Tilhørere, som Salen kunde rumme, deriblandt en Del Rigsdagsmænd.
Fru Bojsen Møller bød velkommen og foreslog Overretssagfører Munch-Petersen til Dirigent, som efterhaanden gav Ordet til følgende Talere: Folketingsmand Jensen Sønderup, Fru Nelly Hansen, Folketingsmand Alfred Christensen, Fru Vibeke Salicath, Folketingsmand, Dr. phil. H. L. Møller og Fru Louise Nørlund.
Mødet var meget vellykket, Stemningen afgjort for gift Kvindes Valgret, og da Dirigenten ved Mødets Slutning stillede følgende Resolution til Afstemning, blev den enstemmigt vedtaget uden Modsigelse:
Forsamlingen paa et af Dansk Kvindesamfund og Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund indvarslet offentligt Møde anmoder paa det mest indtrængende Regering og Rigsdag om i indeværende Rigsdagssamling at gennemføre saavel gift som ugift Kvindes kommunale Valgret og Valgbarhed.