« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Rigsdagen
Ved Lov af 13. Marts 1903 om Opførelse af Bygninger for et Rigshospital, er der til Sygeplejerskernes Hus beregnet en Sum af 265.000 Kroner. Opførelsen af denne Bygning skulde efter Planen for Arbejdet begynde til Foraaret. Men den 22. Januar d. A. fremsatte Kultusministeren et Forslag til Tillæg til nævnte Lov, der gaar ud paa, at gøre Bygningen saa meget større, at det bliver en Merudgift af 300,000 Kr.
For alle Sygeplejersker og for de Kvinder, der i Fremtiden vil vie sig dette vanskelige Arbejde, er Lovforslaget af særlig Interesse, da det gaar ud paa at oprette en Skole for Sygeplejersker.
Kultusministeren udtalte bl. a.: „Lægeraadet*) har nu anset det for at være nødvendigt, at en saadan Skole oprettes, fra hvilken der vil kunne udgaa uddannede Sygeplejersker saavel til selve Rigshospitalet som til hele Landet, dels som private Sygeplejersker, dels som Sygeplejersker til Sygehuse i Byerne og paa Landet. Ministeren ønsker Huset saa stort, at der kan blive Plads til 50 Elever, til Plejemødre, Leder af Skolen, Skolelokaler, Betjening o, s. v.
En anden Grund til den foreslaaede Udvidelse af Bygningen er den, at der skal være Plads til 115 faste, uddannede Sygeplejersker ved Rigshospitalet. Der henvises til den ny Sygeplejerske Bygning ved Kommunehospitalet, hvor hver Sygeplejerske faar sit eget Værelse. I den først projekterede Bygning vil Rigshospitalets Sygeplejersker ikke kunne faa Eneværelse, men er anvist til at bo sammen to og to, eller endog i større Værelser tre og fire.
Hvis Forholdene ved det ny Rigshospital blev saaledes, mener Kultusministeren, at „den Dag meget let vil kunne komme, da det er vanskeligt eller maaske helt ugørligt at beholde eller faa fast ansatte Plejersker, naar de ikke ved dette Hospital kan faa anvist Værelse for sig selv". - -
At Lægeraadet ønsker en Sygeplejerskole ved det nye Hospital, synes mig en ganske naturlig Ting. Sygeplejerskerne selv ønsker det lige saa stærkt, og at Kultusministeren nu har foreslaaet det i Rigsdagen, betyder en Sejr for dem, der har talt og skrevet for det. Undervisningen vil kunne foregaa mere systematisk, og naar Læretiden er omme, vil de unge Sygeplejersker, der udgaar fra Rigshospitalets Skole, blive modtaget med Respekt og Glæde Landet over.
Men ogsaa den anden Grund til Bygningens Udvidelse har god Hjemmel. Naar et Menneske er træt af anstrængende Arbejde, er det godt at have et Sted, hvor det helt kan være sig selv. Vel gaar vi ud fra at en Sygeplejerske er og bør være et sundt Menneske, der ikke er nervøs, men derfor kan hun ligefuldt efter mange Timers Slid, baade legemligt og aandeligt, trænge til fuldkommen Ro.
For saavist er det aandeligt Arbejde at behandle urimelige, syge Mennesker venligt og kærligt, som de allerfleste Sygeplejersker gør, at passe Tiden, naar hver enkelt Patient skal have Medicin, at være opmærksom under Stuegangen o. a. m.
Sikkert vil dette Forslag ikke finde Modstand i Rigsdagen, og Sygeplejerskerne kan være Kultusministeren taknemlig for, at han har fremsat det.
Martha Ottosen.
*) Overlægerne ved Frederiks Hospital i København.
