« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Kredsene

Af: Vibeke Salicath, Henny Petersen, Elisabeth Lorentsen, Laura Boiesen, Christine Lilholt, Kirsten Christensen

« Se emneord

Nykøbingkredsen F. afholdt Søndag d. 13. Jan. et velbesøgt Møde paa Hotel Royal, og det glædede Kvindesagens Venner særligt, at det var besøgt af Mænd og Kvinder fra alle Samfundslag og alle politiske Lejre. Som Hovedtaler var indbudt Folketingsmand Jensen-Sønderup, der holdt et udmærket agitatorisk - ikke politisk - Foredrag om „Kvindens kommunale Valgret", og det fulgtes med udelt Interesse fra først til sidst. For ogsaa at faa Kvindesagen belyst fra en anden Lejr, var Folketingsmand, Redaktør Reventlow indbudt til at overvære Mødet og even­tuelt udtale sig. Man havde vel nærmest ventet at møde en Modstander, men overraskedes ved at finde, om ikke en ivrig Tilhænger, saa dog en Mand, der forstod, at Loven om Kvindens kom­munale Valgret ikke længer hverken kan eller bør forhindres, om han end nærede Tvivl om, at det vilde være til Gavn for Kvinderne selv, og om at Tidspunktet endnu var kommen, da hun var mo­den til at bruge sin Valgret. I disse Tvivl støtte­des han af Hr. Skoleinspektør Langkær, der ellers ogsaa saa meget velvilligt paa Sagen. De blev kraftigt imødegaaet af Fru Stampe-Feddersen, der henviste til Mandens Mangel paa Modenhed til at modtage Grundloven 1849; Kvinden maa ligesom Manden gennem Deltagelse i det offentlige Liv naa til Modenhed.

Alt i alt maa det vist betragtes som det interessanteste Møde, Kredsen har afholdt, og Publi­kums Bifald viste, i hvor høj Grad Sagen inter­esserer baade Mænd og Kvinder.

Laura Boiesen.

 

Københavnskredsens Mødeaften d. 7. Jan. forløb særdeles festligt. Fru Lilli Havell fra Kalkutta holdt et overordentlig fængslende Fore­drag om en Rejse i Landene i og ved Himalaya-bjergene.

De tilstedeværende, der fyldte Lokalerne indtil Trængsel, blev alle opfyldte af Længsel efter at se dette Paradis trods dets talrige Slanger og Leoparder. Særlig mærkelige fandt man Samfunds­forholdene i Thibet, hvor Hustruen er Familiens Overhoved og i Regelen har flere Mænd.

Efter Foredraget vakle Frk. Hjorts festlige Ar­rangement med Juletræ og Sang, The og Julekage almindelig Begejstring.         

Henny Petersen.

 

Den 21. Januar talte Distriktsforstander Mor­tensen om „Den hvide Slavehandel". Det var et mørkt Billede, der her blev rullet op for Tilhørerne og dog ikke farvet af noget ensidigt Syn paa den sørgelige Kendsgerning, at der findes slette Mennesker, som for Vindings Skyld spekulerer

i rige Levemænds Dyriskhed og unge Kvinders Godtroenhed. Det gik op for Tilhørerne, at ingen Kvinde bør reflektere paa noget Avertissement om Plads i Udlandet, før man har ladet Sekretæren for „Komiteen til Bekæmpelse af den hvide Slave­handel" undersøge om Avertissementet er til at lide paa, og om Pladsen er solid.

Vibeke Salicath.

 

Koldingkredsen afholdt Medlemsmøde d. 11. Januar. Formanden Frk. L. Jakobsen meddelte, at der forelaa et Cirkulære angaaende en eventuel Ind­meldelse af D. K. S. i Valgretsforbundet. - Frk. L. J. paaviste i Korthed Valgrettens store Betyd­ning for Kvinder. Dernæst gav hun en kort Over­sigt over det tidligere Forhold mellem Valgrets­forbundet og D. K. S., hvorefter hun opfordrede Medlemmerne til at udtale deres Mening om denne Sag samt at give til Kende, om Kredsen ønskede indsendt en Repræsentant til Mødet i Kbhvn. den 18. Jan. Som Repræsentant foresloges og valgtes Hr. Sagfører Elken. Derpaa førtes en meget liv­lig Forhandling angaaende den eventuelle Indmel­delse i Valgretsforbundet. Sluttelig vedtoges en Resolution gaaende ud paa, at Koldingkredsen slut­ter sig til Tanken om Indmeldelse, forudsat at Valgretsforbundet opfylder de af den internationale Valgretsalliance stillede Betingelser, og med det Forbehold, at D. K. S faar lige saa mange Stem­mer, som det har Kredse.

Elisabeth Lorentsen.

 

Odderkredsen holdt den 1. Februar en lille Fest for sine Medlemmer med Gæster. I den smukt pyntede Sal modtoges henved 200 Menne­sker med en i Dagens Anledning forfattet Prolog. Derefter Oplæsning af Holbergs „Pernilles korte Frøkenstand". I munter Stemning samledes man til Slut om Kaffebordene, hvor Taler og Sange vekslede. Festen medførte Foreningen Tilgang af en Snes ny Medlemmer. Kassen kunde tillige glæde sig ved et pænt Overskud. Næste Medlems­møde i Odder Friskole Fredagen den 22. Fe­bruar Kl. 7.

 

Lemvigkredsen

har nu begyndt et Kursus i Syning og Tilskæring. Eleverne - en Snes Stykker - er baade gifte og ugifte Kvinder, og de arbejder med Lyst. Fru Gjørup, der leder Undervisningen, tager sig med Interesse og Dygtighed af Sagen. Fra forskellig Side er der vist Dansk Kvindesamfund Velvilje ved denne Lejlighed. Fru Roesdahl har overladt os et opvarmet og oplyst Skoleværelse til Lokale. Cementstøber Jørgensen, der er Repræsentant for Lemvig og Omegn for „Singer", har velvilligt stil­let en første Klasses Singer-Symaskine til Afbenyttelse. Flere Fruer har sørget for, at deres Piger er med i Undervisningen, hvilkel de jo kan have Gavn af for deres Fremtid.

Christine Lilholt.

 

Kellerupkredsen.

Tirsdag den 22. Jan. afholdtes ordinær Gene­ralforsamling.

Til Medlemmer af Bestyrelsen genvalgtes Fru Schiøttz- Christensen og Frk. Hermansen, og nyvalgtes i Stedet for Fru With-Hansen, Levring, Frk. Kirsten Christensen, Kellerup.

Til Revisor i Stedet for Fru Mogensen valgtes Tandlæge, Frk. Bertelsen.

Bestyrelsen konstituerede sig med Fru Bruun, Levring, som Formand, og Frk. K. Christensen som Sekretær og Kasserer.

Til Delegeret til Aarsmødet 1907 valgtes Fru Bruun, Levring.

Kirsten Christensen.