« Tilbage til søgeresultaterne
Jus Suffragii
Den internationale Kvindestemmerets Alliances Blad har nu antaget Navnet: „Jus Suffragii", Indskriften i det internationale Mærke, hvortil den danske Billedhuggerinde. Fru Pedersen-Dan, har givet Tegning.
I sidste Nummer af „Jus Suffragii" skriver Mrs. Chapman Catt følgende om Bladet:
I Oktober udsendtes Breve til alle Præsidenter for de nationale Valgretsforeninger, der er Medlemmer af I. W. S. A. Disse Breve indeholdt Overslag over Bulletinens Trykningsomkostninger og afæskede Afstemning om følgende Spørgsmaal:
1) Skal vi trykke et Blad paa otte eller fire Sider?
2) Skal Bladet udkomme ti eller elleve Gange om Aaret?
Disse Spørgsmaal afhang af Hovedspørgsmaalet:
3) Hvor meget kan der i Deres Land betales i Subskriptionspris?
Alle Stemmer er endnu ikke indkomne, men er af Miss Kramers og andre af Bladets Venner blevet saa heldigt ordnet, at denne Afstemning ikke mere er nødvendig. Miss Kramers har beregnet, at 400 Subskribenter a 3 Kr. aarlig vil være nok til at betale Trykningsomkostningerne for et ottesidet Blad. der udgaar 12 Gange aarlig. Hun har allerede 374 Subskribenter og flere vil sikkert komme til, dersom gode Venner vedbliver at arbejde derfor. En Ven af Sagen har lovet at betale en mulig Deficit. Vi kan saaledes regne med, at vi har Pengene til Bladets Udgivelse. Subskriptionsprisen er altsaa fastsat ti 3 Kf. aarlig. Alle Abonnenter kan nu indsende denne Betaling for Bladet til Miss Rramers. [92 Kruiskade. Rotterdam].
Vi kan betragte dette lille Organ for vor Alliance, som en Kendsgerning; det er ophørt at være et Eksperiment. Jeg beder Dem gøre, hvad De kan, for at skaffe Abonnenter og sende alle Efterretninger fra Deres Land hurtigst muligt. Ved Samarbejde vil vort lille Blad blive af uberegnelig Værdi for vor Sag.
Carrie Chapman Catt.
Mon alle vore Medlemmer ved, at det internationale Kvindestemmeretsmærke kan faas i Bronze a 40 Øre, forsølvet a 45 Øre, forgyldt a 75 Øre, forgyldt med blaa Emaillerand a 60 Øre, i ægte Sølv a 90 Øre, i ægte Guld, 8 Karat, Kr. 6.00 Øre, 14 Karat Kr. 12.00 Øre, ved Henvendelse til Billedhuggerinde Fru Pedersen-Dan, Griffenfeldtsgade 39, Kbhvn.