« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Finland
Valgene nærmer sig, og en glad Virksomhed hersker iblandt os Kvinder. Det er i Sandhed en underlig Tid, vi lever i.
Indtil den nye af Stænderne; vedtagne Valglov, fik Kejserens Stadfæstelse, Juli 1906, kunde vi Kvinder næppe tro, at vi virkelig skulde blive stemmeberettigede. Ja, ikke blot stemmeberettigede, men valgbare til Landdagen, og hvad mere er, at de gifto Kvinder skulde blive delagtige i Reformen, samt at alle Kvinder - kun med de Undtagelser, Loven bestemmer - herefter i deres Haand skal have det mægtige Vaaben: Stemmesedlen. Men næsten lige efter Lovens Sanktion, begyndte Kvindernes Virksomhed. I August begyndte „Finsk Kvindeforening" at lade afholde Foredrag om Kvindernes nye Rettigheder samt om Valgloven. Det finske Partis Kvindeorganisation, Kvindesagsforbundet „Unionen", Kristelig Forening for unge Kvinder, de socialdemokratiske Kvindeforeninger, Afholdsforeningerne, de kvindelige Studenter, Tjenestepigeforeningerne, Husmødreforbundet lod straks fra Begyndelsen af Efteraaret en Mængde Kursus og Foredrag afholde.
Som Følge af de desto værre meget skarpe Partistridigheder, som raader heroppe, arbejder hver Gruppe for sig; men da Arbejdsmarken er saa udstrakt, har der været Plads for alles Virksomhed.
I Begyndelsen af Efteraaret undervistes der mest i Valglovene. Denne Virksomhed blev afbrudt af Glædesfester 1. Oktober, da den nye Lov traadte i Kraft.
Valglovsundervisningen foregik sædvanlig saaledes, at der først holdtes et Foredrag, hvorefter der afholdtes Valgøvelser. Møderne lededes af Kvinder. De var sædvanligvis besøgt til Trængsel, ved de finske Foredrag, var Kvinder af alle Aldre og Samfundsklasser til Stede: gamle hvidhaarede Koner, unge studerende Piger, Vadskekoner, Tjenestepiger Forretningsdamer etc. En glad Stemning raadede. Efter Foredraget bekendtgjorde Mødets Leder, at det var tilladt at agitere for de forskellige Partier. Nu fremtraadte efterhaanden Repræsentanter for de svenske og finske Partier, Socialdemokraterne, Afholdsfolkene, det ny finske Parti - alle Kvinder - og talte for deres respektive Valglister. Derefter begyndte selve Valghandlingen, der i et og alt foregik, som Lovene foreskriver det. Til Slut blev Stemmerne talt sammen af forud dertil udvalgte unge Kvinder. Medens dette gik for sig, afholdtes sædvanligvis Foredrag om et eller andet af Dagens politiske eller sociale Spørgsmaal. Resultatet af Valget forklaredes med Tal paa sorte Tavler. I Pavserne blev der sunget og spillet og det hele sluttede med Fædrelandssangen.
Det kan uden Overdrivelse siges, at saadanne Valglovsforedrag og Valgøvelser er blevet afholdt i Tusindvis. Alle politiske Partier har kvindelige Foredragsholdere, som rejser fra Sted til Sted og underviser Kvinderne i Valgloven.
Jeg tror at kunne give et rigtigt Billede af denne Virksomhed, om jeg siger, at den indtil Februar Maaneds Begyndelse fortrinsvis var af belærende Karakter, medens de forskellige Partiers Udsendinge, nu da Valgene nærmer sig, forklarer hver sit Partis Program og de Punkter, hvori dette er forskelligt fra andre Partiers. Denne Virksomhed bliver bestandig livligere jo mere Valgene nærmer sig. Valgmanifester, Brochurer, Opraab etc. uddeles. Det finske Partis Kvindeorganisation, hvor jeg arbejder, har en Styrelse i Helsingfors og Organisationer over alt i Landet. Flere af disse har indtil fire rejsende Foredragsholdere i deres Tjeneste.
Det er et frisk om end trættende Arbejdsliv. Naar man saa træffes en barsk Vintermorgen eller Nat, rystende af Kulde, forsøgende ved en Kop rygende hed Kaffe at varme sine stivnede Lemmer, da trykker man hverandres Hænder: „Hvor rejser du hen"? „Til X. og du"? „Til Y. Jeg kommer fra Z, hvor jeg havde et godt Møde i Gaar", osv.
Den Iver, hvormed udvidet kommunal Stemmeret og Valgbarhed, Kirke og Stat, Arbejdsspørgsmaal, Forbudslovgivning m. m. diskuteres, har ikke været uden Indflydelse paa Kvinderne.
Af de rejsende Foredragsholdersker er mange dygtige Talere, som er godt inde i disse Spørgsmaal. Man kan ogsaa blive inspireret af en Tilhørerskare, der næsten udelukkende bestaar af Almuekvinder i enkle, mørke Dragter, maaske midt i en „Ødemarksby", lyttende med den for Finnen egne intensive Alvor til Beretningen om deres nye Rettigheder. Ogsaa blandt Almuekvinderne selv findes der gode Talere, der er ansatte som rejsende Foredragsholdersker. Den Fyndighed, Varme, Fædrelandskærlighed og det praktiske Blik, som præger deres Foredrag, erstatter ofte, hvad der maaske mangler i Formen. Naar en mandlig og kvindelig Taler udsendes til samme Møde, taler Manden sædvanlig om Partiprogrammet, medens Kvinden holder sig til de ethiske Spørgsmaal: Kvindesagen, Afholdssagen, Sædelighedssagen etc. Man maa sige, at vore Mænd er beundringsværdige. Naar de nu engang har besluttet sig til et „helt højre om, fremad Marsch"! saa gør de det uden at blinke. Kvinder er Medlemmer af Partiernes Styrelser, Ordførere paa politiske Møder, Medlemmer af Partikommitéer o. s. v., kort sagt: lige saa ængsteligt som man tidligere udelukkede os fra Politiken, lige saa villigt har man nu lukket Dørene op paa vid Gab for os. Den lille Trylleformel „Stemmeret" har vendt op og ned paa Tingenes Orden.
Et forbavsende stort Antal Kvinder er opstillede som Kandidater til Landdagen. Idet dette skrives er der af det finske Parti opstillet 16. af det svenske Folkeparti 3, af Socialdemokraterne 16, af det ungfinske Parti 14, desuden nogle fra Afholdsfolkene og fra kristelig-sociale Kredse. Hvor manges Valg, der vil gaa igennem er derimod en anden Sag. Vort Folk kommer nok til at berede sig paa mange Overraskelser ved Valgene; de, hvis Valg anses for sikkert, falder maaske igennem og omvendt. Vi har faaet de nye politiske Rettigheder saa hurtigt, at vi ikke har haft lang Beredelsestid, og forstaar derfor ikke Valgdiciplinens Betydning. Atter maa jeg sige et rosende Ord om vore Mænd: de kvindelige Kandidater maa med Taknemmelighed erkende, at deres mandlige Kolleger med største Imødekommenhed og Hjælpsomhed staar dem bi.
Jeg har i denne Skitse af de finske Kvinders Valgforberedelser nærmest holdt mig til den Del deraf, som jeg personlig kender til, nemlig „Finsk Kvindeforening "s Virksomhed, og Kvindernes Arbejde inden for det, finske Parti. Men efter Aviserne at dømme foregaar Kvindernes Virksomhed inden for de øvrige Partier og Grupper omtrent paa samme Maade.
De særlige Punkter, vi Kvindesagsvenner først og fremmest samler os om er: Afskaffelsen af Mandens Formynderskab i Ægteskabet, større Ret for den gifte Moder over sine Børn, samme Løn for samme Arbejde uden Hensyn til den arbejdendes Køn, Ret for Kvinden til at vælge sit Arbejdsomraade, Revision af Loven vedrørende uden for Ægteskab født Barns Retsstilling.
Det store Flertal af Kvinder interesserer sig mest for Afholdssagen. Om det skal lykkes os at faa et nævneværdigt stort Antal Kvinder til at deltage i Valgene, saa er nok Haabet om at kunne medvirke til at faa en Forbudslov i Stand Drivkraften hos dem.
Alexandra Gripenberg.
Helsingfors, den 13. Februar 1907.
Vi har faaet tilsendt
Kvindesagsforbundet „ Unionen"s Aarsberet-ning for 1906.
Af Beretningen anfører vi følgende:
„Dengang „Unionen"s sidste Aarsberetning udkom, levede Kvindeverdenen i vort Land i en Tilstand af spændt Forventning. Den politiske Stemmeret - det „Sesam", der for os skulde aabne Udsigter, som vi næppe havde drømt om, - var endnu ikke dengang en fuldbyrdet Kendsgerning. Det Aar, som nu slutter, har kronet Kvindernes Bestræbelser med Fremgang. Det har gjort alle vore glade Forhaabninger til Virkelighed. Hvad dette belyder, føles maaske stærkest af dem, der som Medlemmerne af vort Forbund har ofret mange Aars Arbejde for Kvindesagen.
For os mere end for de fleste viser den vundne Sejr sig som noget af det højeste og største, hvorom vi har vovet at drømme, og vort Arbejde for Kvindernes Vel vil nu kunne ske under helt andre Muligheder end før. Stemmeretten har ingenlunde gjort dette Arbejde unødvendigt. Det har kun faaet en anden Karakter og større Udsigt til Fremgang. Nu som før er der en umaadelig Forskel mellem de Rettigheder, Manden ejer, og de, der tilkendes Kvinden, og. der er meget Arbejde tilbage, før Mand og Kvinde i Finland kan anses for ligestillede i social Henseende. Først naar Forholdet bliver saaledes, har Kvindesagen ophørt at eksistere, og først da har Kvindesags-foreninger ingen Tilværelsesberettigelse. Indtil da vil vi ufortrødent gaa videre ad den Vej, vi er slaaet ind paa, men under de forandrede Forhold vil vi kunne arbejde med større Ro og Tillid. Vi vil nu have Mulighed for at virkeliggøre de Teorier, for hvis Udbredelse vi Indtil har arbejdet."
Diskussionen ved Efteraarsmøderne drejede sig dels om „Unionens" Tilslutning til det „Internationale Kvinderaad" og til „den internationale Kvinde-Stemmerets Alliance", dels om hvad der er Maalet for vore Ønsker ved den kommende Landdag.
Paa Mødet d. 20. Nov. besluttede „Unionen" at indtræde som Medlem baade af „den internationale Kvinde-Stemmerets Alliance" og af et Nationalraad for Finland, hvortil Friherreinde Alexandra Gripenberg har udkastet Planen. Dette Nationalraad vil, dersom det kommer i Stand, komme til at udgøre et Led af det internationale Kvinderaad. ---
„Hvad angaar det store Oplysningsarbejde, som er absolut nødvendigt, om Kvinderne i vort Land maalbevidst skal kunne bruge dere? Stemmeret, har „Unionen" ladet afholde ikke mindre end 72 Foredrag."
Blandt Foredragsholderne nævnes de fra Kvinde-kongressen i København sidste Sommer velkendte Navne: Annie Furuhjelm, som er „Unionens" Næstformand, og Dr. Maikki Friberq.*}
Af Unionens praktiske Virksomheder nævnes: Madlavningskursus, Mødresyforening, Arbejdsskoler, hvor der undervises i Sløjd, Vævning, Skrivning, Regning o. s. v., Arbejdsuddeling til arbejdsløse Kvinder o. s v.
*) I „Det ny Aarhundredes" Februarhæfte findes en Artikel om „De finske Kvinders Stemmeret" af Maikki Friberg.
